S. Johannes 11 1 XI. Capitel. MEn der laa en siug / (som hedde) Lazarus af Bethania / mariæ oc marthæ hendis Systers By. 2 (Men Maria var den / som salvede HErren med Salve / oc tørde hana Fødder med sit Haar: Hvis Broder lazarus var siug.) 3 Da sende de Systre til hannem / oc lode hannem sige / HErre / See / den du elsker / hand ligger siug. 4 Men der JEsus det hørde / sagde hand / Den siugdom er icke til døden / men for Guds Æris skyld / ad Guds Søn skal æris der ved. 5 Men JEsus elskte Martham / oc hendis Syster oc Lazarum. 6 Da hand nu hørde / d hand var siug / da blef hand to dage paa den sted / som hand var: 7 Siden / der efter / siger hand til Disciplene / Lader os drage til judæam igien. 8 Disciplene sige til hannem / Mestere / nu søgteJøderne efter ad steene dig / oc du drager atter djd? 9 JEsus svarde / Ere der icke tolf Tjmer om dagen? Om nogen vandrer om dagen / hand støder (sig) icke: Thi hand seer denne Verdens Lius: 10 Men om nogen vandrer om Natten / hand støder (sig:) Thi liuset er icke i hannem. 11 Saadant sagde hand: Oc der efter siger hand til dem / Lazarus vor Ven sofver: Men jeg gaar bort / ad jeg skal opvæcke hannem af søfne. 12 Da sagde hans Disciple / HErre / sofver hand / da blifver hand til pas. 13 Men JEsus talde om hans Død: Men de meente / ad hand talde om den legomlige søfn. 14 Da sagde JEsus dem det obembare / Lazarus er død: 15 Oc jeg er glad / for eders skyld / ad jeg var icke der / ad j skulle troe. Men lader os gaae til hannem. 16 Da sagde Tomas / som kaldis Tvilling / til (sine) Med-disciple / Lader oc os gaae med / ad vi kunde døe med hand. 17 da kom Jesus / oc fandt hannem / ad hand hafde allerede liggiet fire dage i Grafven. 18 Men Bethania var nær Jerusalem / ved femten Aggre langt der fra. 19 Oc der vare mange Jøder komne til de (Qvinder som vare) hoos Martham oc Mariam / ad de vilde trøste dem for deres Broder. 20 Som Martha nu hører / ad Jesus kommer / gick hun imod hannem: Men maria sad i Huset. 21 da sagde martha til JEsum / HErre / hafde du værit her / da hafde mjn Broder icke dødt. 22 Men jeg veed endnu / ad hvadsomheldst du vilt bede af Gud / det vil Gud gifve dig. 23 JEsus siger til hende / Djn Broder skal opstaa. 24 Martha siger til hannem / Jeg veed vel / ad hand skal opstaa i Opstandelsen / paa den yderste Dag. 25 JEsus sagde til hende / jeg er Opstandelsen oc lifvet: hvo som troor paa mig / om hand end døør / skal hand (dog) lefve: 26 Oc hver den som lefver oc troor paa mig / hand skal icke dø ævindeligen. Troor du dette? 27 Hun siger til hannem / Ja HErre / jeg hafver troit (længe siden) ad du est den Christus / den Guds Søn / den som kommer til Verden. 28 Oc der hun det hafde sagt / gick hun bort / oc kaldede sine Syster mariam hemmeligen / oc sagde / Mesteren er her / oc kalder ad dig. 29 Der hun (det) hørde / reiser hun sig strax / oc kommer til hannem. 30 (Men JEsus var icke endnu kommen i Byen: men hand var paa den sted / som Mariha møtte hannem.) 31 Hvorfor Jøderne / som vare med hende i Huuset / oc trøstede hende / der de saae Mariam / ad hun stood hastelig op / oc gick ud / da fulde de efter hende / oc sagde / Hun gaar bort til Grafven / ad hun kand græde der. 32 Der Maria kom nu djd som JEsus var / oc saa hannem / da faldt hun for hans Fødder / oc sagde til hannem / HErre / hafde du værit her / da hafde min Broder icke døit. 33 Der JEsus da saa hende græde / oc Jøderne græde / som komme med hende / da blef hand heftig i Aanden / oc forstyrrede sig self. 34 Oc sagde / Hvorhafve j lagt hannem? De sige til hannem / HErre / kom oc see. 35 JEsus græd. 36 Da sagde Jøderne / See / hvor hand elskte hannem. 37 Men nogle af dem sagde / kunde icke den / som obnede den Blindis øyen / giøre (det/) ad oc denne icke hafde døit? 38 Hvorfor JEsus blef atter heftig i sig self / oc kommer til Grafven. Men det var en Hule / oc en Steen varlagt der paa. 39 JEsus siger / Tager steenen bort. martha / den Dødis Syster / siger til hannem / HErre / hand stincker allereede: Thi hand hafver liggit fire dage. 40 JEsus siger til hende / Sagde jeg dig icke / Ad dersom du kunde troo / skulde du see Guds Herlighed. 41 Da aftog de Steenen / som den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øyen / oc sagde / Fader / Jeg tacker dig / ad du hafver hørt mig. 42 Men jeg viste / ad du hører mjg altjd: Dog for Folckens skyld / som her staar omkring / sagde jeg (det/) ad de skulle troe / ad du hafver udsendt mig. 43 Oc der hand det hafde sagt / raabte hand med stoor Røst / lazare (kom) hjd ud. 44 Oc den Døde kom ud / bunden med Jordeklæder om Fødderne oc Hænderne / oc hans Ansict var ombundit med en Svededug. JEsus siger til dem / Løser hannem / oc lader (hannem) gaa hen. 45 Hvorfor mange af Jøderne / som vare komne til maria / oc hafde seet de Ting som JEsus hafde giort / troede paa hannem. 46 Men nogle af dem ginge hen til Phaisæerne oc sagde dem / hvad JEsus hafde giort. 47 De forsamlede de de ypperste Præste / oc Phaisæerne / et Raad / oc sagde / hvad giøre vi: Thi dette Menniske giør mange Tegn. 48 Dersom vi lade hannem saa (bestemme/) da skulle alle troe paa hannem: Oc de romere skulle komme / oc tage baade vort land oc Folcket. 49 Men een af dem / Caiphas / som var det Aars de ypperste Præst / sagde til dem / 50 I vide slet intet / ey heller betæncke / ad det er os gafnligt / ad eet Menniske døør for Folcket / oc det gandske Folck icke fordærfvis. 51 Men det sagde hand icke af sig self: Men som hand var det samme Aars de ypperste Præst / spaade hand / ad JEsus skulde døø for Folcket: 52 Oc icke for det Folck alleene / men ad hand skulde oc tilhobe samle til een (Hob) de Guds Børn / som vare adspridde. 53 Derfor raadsloe de / fra den Dag / ad de kunde slaa hannem ihiel. 54 Da vandrede JEsus icke mere obenbare iblandt Jøderne: men gick der fra / til en Egn / hart hoos Ørcken / i en Stad / som kaldis Ephraim: Oc blef der med sine Disciple. 55 Men det var nær Jødernes Paaske: Oc der ginge mange op af Egnen til Jerusalem / for paaske / ad de kunde reense sig. 56 Da soyrde de efter JEsum / oc talede med hver andre / som de stoode i Templen / Hvad tyckis eder / ad hand kommer icke til Høytjden? 57 Men baade de de ypperste Præste oc Phaisæerne / hafde gifvet en Befaling / Ad dersom nogen viste / hvor hand var / skulde hand gifve det tilkiende / ad de kunde gribe hannem. |