S. Johannes 12 1 XII. Capitel. DA kom JEsus sex dage for Paaske / til Bethaniam / der som Lazarus hafde værit død / hvilcken hand hafde opreist fra døde. 2 Da giorde de hannem en Nadvere / oc Martha tiente: Men Lazarus var een af dem som sadde til Bords med hannem. 3 Da tog Maria et Pund af uforfalsket megit kostelig Nardus Salve / oc salvede JEsu Fødder / oc tørde hans Fødder med sit Haar: Men Huuset blef fuld af Salvens luct. 4 da sagde een af hans Disciple / Judas Simonis (Søn) Ischariotes / som hannem skulde forraade / 5 Hvorfor blev denne Salve icke sold for try hundrede pendinge / oc gifven Fattige? 6 Men det sagde hand icke for h annamme hafde omsorg for de Fattige / men for hand var en Tyf / oc hafde Pungen / oc bar hvad der blef kast udi. 7 Da sagde JEsus / Lader hende (bestemme/) saadan hafver hun forvarit til min Jordefærds dag. 8 Thi j hafde altjd Fattig hoos eder self / Men mig hafve j icke altjd. 9 Da formerckte en stoor hob af Jøderne / ad hand var der: Oc de komme / icke for JEsu skyld alleene / men ad de vilde oc see Lazarum / hvilcken hand hafde opreist fra døde. 10 Men de de ypperste Præste hafde raadslaget / ad de kunde slaa lazarum ihiel: 11 Thi ad for hans skyld ginge mange af Jøderne hen / oc troede paa JEsum. 12 Den anden dag / der meget Folck / som var kommet til Høytjden / hørde / ad JEsus kommer til Jerusalem / 13 Toge de palmegreene / oc gringe ud mod hannem / raabte / Hosanna / velsigned (være den) som kommer i HErrens Nafn / den Jsraels Konge. 14 Men JEsus fandt et lidet Asen / oc sad paa det / som der er skrevet / 15 Fryct dig icke / Zions Daatter: See / din Konge kommer ridendis paa en Asenindis Føll. 16 Men dette forstoode icke hans Disciple først: Men der JEsus var forklared / da komme de ihu / ad dette var skrefvet om hannem / oc ad de hafde giort hannem dette. 17 Men Folcket som var med hannem / der hand kaldte Lazarum af Grafven / opreiste hannem fra døde / bare vidnesbyrd (der om.) 18 Derfor gick oc Folcket imod hannem / for de hafde hørt / ad hand hafde giort det Tegn. 19 Da sagde Phaisæerne til hver andre / I see / ad j udrette slet intet / see / hver mand er gaaen efter hannem. 20 Men der vare nogle Græker af dem / som vare komne op / ad de vilde tilbede paa Høytjden: 21 De ginge da til philippum / som var af Bethsaida i Galilæa / oc bade hannem / oc sagde / Herre / vi ville se JEsum. 22 Philippus kommer oc siger Andreæ (det:) Oc Andreas oc Philippus sige atter JEsu (det.) 23 Men JEsus svarde dem / oc sagde / Tjemen er kommen / ad Menniskens Søn skal forklaris. 24 Sandelig / sandelig / jeg siger eder / Uden saa er / ad Hveedekornet saais oc døør / da blifver det alleene: Men dersom det døør / (da) bær det megen Fruct. 25 Hvo som elsker sit ljf / hand skal miste det: Oc hvo som hader sit Ljf i denne Verden / hand skal forvare det til det ævige Ljf. 26 Om Nogen tiender mig / hand efterfølge mig: Oc hvor som jeg er / der skal oc mjn Tienere være. Oc om nogen tiener mig / den skal Faderen ære. 27 Nu er mjn Siel forstyrred / oc hvad skal jeg sige? Fader / frels mig fra denne Tjme. Men derfor er jeg kommen til denne Tjme. 28 Fader / forklar djt Nafn. Da kom en Røst af Himmelen / Jeg hafver baade forklarit / oc jeg vil atter forklare (det.) 29 Da sagde Folcket som der stood / oc hørde (det/) det hafde tordnit. Andre sagde / En Engel talde til hannem. 30 JEsus svarde / oc sagde / Denne røst skeede icke for min skyld / men for eders skyld. 31 Nu er denne Verdens Dom: Nuskal denne Verdens Første kastis hen ud. 32 Oc om jeg blifver ophøyet fra Jorden / da vil jeg drage alle til mig self. 33 (Men hand sagde det / ad betegne / med hvad Død hand skulde døø.) 34 Folcket svarde hannem / Vi hafve hørt af Loven / ad den Christus blifver ævindeligen: Oc hvorledis siger du da / ad det bør Menniskens Søn ad ophøyis? Hvo er den Menniskens Søn? 35 Da sagde j til dem / Liuset er endnu en liden Tjd hoos eder. Vandrer den stund j hafve Liuset / ad Mørckhed skal icke betage eder. Hvo som vandrer omkring i mærckhed / hand veed icke hvort hand gaar. 36 Meden i hafve Liuset / da troor paa Liuset / ad I kunde blifve Liusens Børn. Dette talde JEsus: Oc gick bort / oc skiulte sig for dem. 37 Men alligevel ad hand hafde giort saa mange Tegn for dem / (dog) troede de icke paa hannem: 38 paa det Esaiæ Prophetis Tale skulde fuldkommis / som hand siger / HErre / hvo hafver troit vor Hørelse / oc for hvem er HErrens Arm obenbarit? 39 Derfor kunde de icke troe / Thi Esaias siger atter / 40 hand hafver forblindit deres Øyen / oc forhærdit deres Hierte / ad de skulle icke see med Øynene / oc forstaae med hiertet / oc omvende sig / oc jeg motte helbrede dem. 41 Det sagde Esaias / der hand saa hans Herlighed / oc talde om hannem. 42 Dog ligevel troede der oc mange af de Øfverste paa hannem: Men for Phaisæerne bekiende de (det) icke / ad de skulde icke blifve udluckte af Synagogen. 43 Thi de elskte Menniskenes Ære i meere end Guds Ære. 44 Men j raabte / oc sagde / Hvo som troor paa mig / hand troor icke paa mig / men paa den / som mig hafver udsendt. 45 Oc hvo som seer mig / hand seer den / som mig hafver udsendt. 46 Jeg er kommen / et Lius / til Verden / ad hver den som troor paa mig / skal icke blifve i mørckhed. 47 Oc om nogen hører mine Ord / de troor icke / den dømmer jeg icke: Thi jeg er icke kommen / ad jeg skal dømme Verden / men ad jeg skal frelse verden. 48 Hvo mig foracter / oc annamme icke mine Ord / Hand hafver den hannem dømmer: Det Ord / som jeg hafver talit / det skal dømme hannem paa den yderste Dag. 49 Thi jeg hafver icke talit af mig self: mMen Faderen / som mig hafver udsendt / hand hafver gifvit mig Befaling / hvad jeg skal sige / oc hvad jeg skal tale. 50 Oc jeg veed / ad hans Befaling er det ævige Ljf. Derfor / det jeg taler / det taler jeg saa / som Faderen hafver sagt mig. |