S. Johannes 15 1 XV. Capitel. JEg er det sande Vjntræ / oc mjn Fader er Vjngaards Manden. 2 Hver Green paa mig / som icke bær Fruct / den borttager hand. Oc hver den / som bær Fruct / reenser hand / ad den skal bære meere Fruct. 3 nu ere I reene / for det ords skyld / som jeg hafver talit til eder. 4 Blifver i mig / oc jeg i eder. Ligesom Greenen icke kan bære Fruct af sig self / uden den blifver i Vjntræet: Saa j icke heller / uden j blifve i mig. 5 Jeg er Vjntræet / j ere Greenene: Hvo som blifver i mig / oc jeg i hannem / hand bærer megen Fruct. Thi uden Mig kunde j slet intet giøre. 6 Om ngoen icke blifver i mig / hand blifver udkast / som en Green / oc blifver vissen. Oc de sancke dem / oc kaste (dem) i Ilden / oc de brænde. 7 Dersom i blifve i mig / oc mine ord blifve i eder / da hvad som j ville / det beder om / oc det skal vederfaris eder. 8 Der udi er mjn Fader forklaret / ad I bære megen Fruct / oc I skulle vorde mine Disciple. 9 Lige som Faderen hafver elskt mig / saa hafver oc jeg elskt eder. Blifver i Kierligheden. (Ja) i den (som) er i mig. 10 Dersom I holde mine Befalinger / da skulle j blifve udi min Kierlighed: Ligesom jeg hafver huldit min Kierlighed: Ligesom jeg hafver huldit min Faders Befalinger / oc blifver i hans Kierlighed. 11 Dette hafver jeg talit til eder / ad den min Gælde kand blifve i eder / oc eders Glæde kand blifve fuldkommen. 12 Denne er den min Befaling / ad i skulle elske hver andre / lige som jeg hafver elskt eder. 13 Ingen hafver større Kierlighed end denne / ad nogen sætter sit Ljf til for sine Venner. 14 I ere mine Venner / dersom j gøre hvadsomheldst jeg befaler eder. 15 Jeg kalder eder icke længere Tienere / Thi Tieneren veed icke hvad hans Herre giør: Men eder hafver jeg kaldit Venner / Thi alt det som jeg hafver hørt af min Fader / hafver jeg kundgiort eder. 16 I hafve icke udvalgt mig / Men jeg hafver udvalde eder / oc sæt eder / ad j skulle gaae bort og bære Fruct / oc eders Fruct skal blifve ved: Paa det / ad hvad i bede Faderen i mit Nafn / (det) skal hand gifve eder. 17 Det befaler jeg eder / ad j skulle elske hver andre. 18 Dersom Verden hader eder / (da) vidner / ad den hafver hadit mig før end eder. 19 Vare j af Verden / da elskte Verden (det hendis) eget er; Men efterdi j ere icke af Verden / men jeg hafver udvalde eder af Verden / Derfor hader Verden eder. 20 Kommer det Ord ihu / som jeg sagde eder / En tienere er icke større end hans Herre. Hafve de forfuldt mig / da skulle de oc forfølge eder. Hafve de huldet mit Ord / da skulle de oc holde eders. 21 Men alt det skulle de giøre eder / for mit Nafns skyld thi ad de kiende icke den / som mig hafver udsendt. 22 Dersom jeg var icke kommen / oc hafde talit til dem / da hafde de icke synd: Men nu hafde de icke (end) et skin / ad aarsage deres Synd med: 23 Hvo mig heder / hand hader oc min Fader. 24 Hafde jeg icke giort de Gierninger iblandt dem / som ingen anden hafver giort / da hafde de icke Synd: Men nu hafve de baade seet det / oc hade baade mig oc min Fader. 25 Men ad den Tale / som er skreven i deres Lov / skal fuldkommis / De hadde mig uforskyldt. 26 Men naar den Talsmand kommer / hvilcken ejg skal sende eder fra Faderen / den Sandheds Aand / som udgaar fra Faderen / hand skal vidne om mig. 27 Men oc j skulle vidne / Thi j ere med mig af begyndelse. |