S. Johannes 5 1 V. Capitel. DEr efter var det Jødernes Høytjd / oc JEsus gick op til Jerusalem. Men der er en Dam i Jerusalem / hoos Faareporten / den kaldis paa Ebraiske Bethesda / som hafver fem Skuur / 2 / hoos Faareporten / den kaldis paa Ebraiske Bethesda / som hafver fem Skuur / 3 I den laae en stoor menge af Siuge / Blinde / Halte / Visne / som tøfvede efter / ad Vandet skulde røris. 4 Thi en Engel foor need / paa visse Tjd / udi Dammen / oc rørde Vandet. Hvo som indstigede da først / efter Vandet var rørt / hand blef sund / hvadsomheldst Siuge hand var behefted med. 5 Men der var et Menniske / som hafde ligget otte oc tredive Aar i siugdom. 6 Der JEsus saa hannem ligge / oc viste / ad hand hafde nu liggit i lang Tjd / siger hand til hannem / Vilt du vorde sund? 7 Den Siuge svarde hannem / HErre / jeg hafver icke et Menniske / som kand kaste mig i Dammen / naar Vandet er blefvit rørt: men naar jeg kommer / saa nedstiger en anden for mig. 8 JEsus siger til hannem / Stat op / tag din Seng / oc gack her om. 9 Oc strax blef det menniske sundt / oc tog sin Seng / oc gick der om. Men det var Sabbath paa den samme Dag. 10 Da sagde Jøderne til den som var blefven helbrede / Det er Sabbath / du maat icke bære Sengen. 11 Hand svarde dem / Den som mig giorde sund / hand sagde til mig / Tag din Seng / oc gack her om. 12 Da spurde de hannem ad / Hvo er det Menniske / som sagde til dig / Tag din Seng / oc gack? 13 Men den som var blefven helbrede / viste icke hvo hand var: Thi JEsus hafde undslagit sig for Folcket / som var der paa stæden. 14 Der efter fandt JEsus hannem i Templen: Oc sagde til hannem / See / du est blefven sund / synde icke meere / ad dig skal icke noget værre vederfarris. 15 Men Mennisket gick bort / oc kundgiorde Jøderne (det) / ad det var JEsus / som hannem giorde sund. 16 Oc derfor forfulde Jøderne JEsum / oc søgte efter ad slaa hannem ihiel / ad hand hafde giort dette paa en Sabbath. 17 Men JEsus svarde dem / Min Fader arbeyder indtil nu / oc jeg arbeyder. 18 Derfor søgte da Jøderne meere efter / ad slae h ihiel / fordi hand icke elleeniste brød Sabbathene / men sagde ocsaa / Gud var hans egen Fader / oc giorde sig self Gud ljg. 19 da svarde JEsus / oc sagde til dem / Sandelig / Sandelig / Jeg siger eder / Sønnen kan intet giøre af sig self / uden hvad hand seer Faderen giøre: Thi hvad som hand giør / det giør oc Sønnen lige saa. 20 Thi Faderen elsker Sønnen / oc viser hannem alt det hand self giør: Oc skal end vise hannem større Gierninger end disse / ad I skulle forundre eder. 21 Thi lige som Faderen opvæcker de Døde / oc giør lefvende / Saa giør oc Sønnen lefvende / hvilcke hand vil. 22 . Thi Faderen dømmer ingen / men hand hafver gifvit Sønnen all Dom: 23 Paa det de skulle alle ære Sønnen / ligesom de ære Faderen. Hvo som icke ærer Sønnen / hand ærer icke faderen / som hannem udsende. 24 Sandelig / sandelig / siger jeg eder / Ad hvo som hører mit Ord / oc troor den som mig udsende / hand hafver det ævige Ljf / oc kommer icke til Dommen: men hand er gaan igiennem / fra Døden til Ljfvit. 25 Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / naar de Døde skulle høre Guds Søns Røst: Oc de som (den) høre / de skulle lefve. 26 Thi ligesom Faderen hafver Ljf i sig self / saa hafver hand oc gifvit Sønnen / ad hafve Ljf i sig self. 27 Oc hafver gifvit hannem Mact / ocsaa ad holde Dom / fordi hand er Menniskens Søn. 28 Forundrer eder icke her paa: Thi den Tjme kommer / paa hvilcken alle de som ere i Grafverne / skulle høre hans Røst: 29 Oc de skulle gaae ud / som hafve giort got / til Ljffens Opstandelse: men de som hafve giort ont / til Dommens Opstandelse. 30 Jeg kand intet giøre af mig self: Lige som jeg hører / (saa) dømmer jeg: Oc den min Dom er retfærdig. Thi jeg søger icke min villie / men Faderens Villie / som hafver udsend mig. 31 Dersom jeg vidner om mig self / da er mit Vidnisbyrd icke sandt. 32 Der er en anden / som vidner om mig / oc jeg veed / ad det Vidnisbyrd er sandt / som hand vidner om mig. 33 I hafve sendt til johannem / oc hand hafver vudnet om Sandhed. 34 Men jeg tager icke vidnisbyrd af et Menniske: men dette siger jeg / paa det I skulle blifve salige. 35 Hand var det brendende oc skinnende Lius : Men i vilde en liden stund være glade ved hans Lius. 36 Men jeg hafver et størrre Vidnisbyrd end Johannes: Thi de Gierninger som Faderen hafver gifvit mig / ad jeg dem skal fuldkomme / de samme Gierninger / som jeg giør / vidne om mig / ad faderen hafver udsendt mig. 37 Oc Faderen som hafver udsendt mig / hand hafver vudnet om mig. I hafve aldrig / huercken hørt hans Røst / ey heller seet hans skickelse. 38 Oc I hafve icke hans Ord blifvendis i eder: Thi den som hand hafver udsendt / den tro I icke. 39 I randsage Skrifterne / Thi I meene / ad I hafve det ævige Ljf i dem: Oc de ere de som vidne om mig: 40 Oc I villle icke komme til mig / ad i kunde hafve ljf. 41 Jeg tager icke ære af mennisket. 42 Men jeg kiender eder / ad I hafve icke Guds Kierlighed i eder self. 43 Jeg er kommen i min Faders Nafn / oc I annamme mig icke: Dersom en anden kommer i sit eget Nafn / den skulle I annamme. 44 Hvorledis kunde I troe / I som tage ære af hver andre / Oc den Ære / som er af Gud alleene / søge I icke? 45 I skulle icke tæncke / ad jeg vil anklage eder for Faderen: Der er den / som eder anklager / Moses / paa hvilcken i hafve haabet. 46 dersom i troede Mosi / da troede I vel mig: Thi hand hafver skrevit om mig. 47 Men troe j icke hans Skrift / Hvorledis skulle I troe mine Ord? |