Jonæ 4 1 IV. Capitel DEt fortrød jonas gandske meget / oc hand blef heftig vred / 2 Oc bad til HErren / oc sagde / Ah HErre / Er dette icke det / som jeg sagde / der jeg var endnu i mit Land? Derfor vilde jeg før flyde til THarsis / Thi jeg vidste / ad du est en naadig oc barmhiertig Gud / langmodig / oc af stoor Miskundhed / oc fortryder det onde. 3 Oc nu HErre tag dig mit Ljf fra mig / Thi jeg vil heller være død end lefve. 4 Oc HErren sagde / Mon det være vel giort / ad du est vred? 5 Der nu Jonas var udgangen af Staden / oc hafde sat sig Østen hos Staden / oc giort sig der en Hytte / oc sad der under i Skyggen / indtil hand kunde see / hvad der skulde skee i Staden. 6 Da skickede den HErre Gud strax et Kikajn / oc det voxte op ofver Jonas / ad vorde en Skygge ofver hans Hofved / ad frj hannem fra hans Onde / Oc Jonas glædde sig saare meget ved det Kikajon. 7 Men HErren skickede en Orm / der Morgenrøden opgick om Morgenen / oc den stack det kikajon / ad det visnede. 8 Oc det skeede / der Solen var opgangen / skickede Gud et tørt Østenvæjr / oc Solen stack paa Jonæ Hofved / ad hand blef vansmæctig: Da ynskede hand sin Siel ad dø / oc sagde / Jeg vilde heller være død en lefve. 9 Men Gud sagde til Jonam / Mon det være vel giort / ad du est saa vred for det Kikajon? Oc hand sagde / Jeg maa vel være vred / indtil døden. 10 Oc HErren sagde / Dig ynckis ofver det Kikajon / som du hafver icke haft umag for / oc ey kommit det til ad voxe / hvilcket blev til paa en Nat / oc blef fordærfvit paa een Nat / 11 Oc Jeg skulde icke ynckis ofver Ninive den stoore Stad? i hvilcken der ere meere / end tolf gange tj tusinde Mennisker / som icke vide forskel / medlem deres høyre oc deres venstre Haand / oc mange Diur. Ende paa Jonæ Bog. |