Josuabogen 2 1 II. Capitel. OC Josua Nuns Søn hafve sendt to hemmelige Speidere af Sitim /oc sagde: Gaar han / beseer landet oc Jericho: Oc de ginge bort / oc komme ind ... støgis huus / oc hendis nafn ... hab / oc de laae der. 2 Da blef det sagt til Kongen af Jericho / sigendis : See / i denneNat ere komne mænd hjd af Jsraels Børn / ad besmide Landet. 3 Da sende Kongen af Jericho Bud til Rahab / sigendis: Lad de Mænd komme hjd ud / som komme til dig / som komme til dit Huus / thi de ere komne ad bespeide alt Landet. 4 Men Qvinden hafde tagit de to Mænd / oc skiult dem /oc sagde: Ja / Mændene komme ind til mig / men jeg vidste icke hvæden de vare. 5 Oc det skeede / der de vilde lucke Porte / der det var mørckt / da ginge Mændene ud / Jeg veed icke hvort de Mænd ginge: Følger hastelige efter dem / da faae J fat paa dem. 6 Men hun hafde ladit dem skjge op paa Taget. 7 Oc Mændene forfulde dem paa Veyen til Jordanen / indtil Færiestederne: Oc der de var udfarne / som forfulde dem / da lucte mand Porten til. 8 Oc før end de sofve / da gick hun op til dem paa Taget / 9 Oc sagde til Mændene: Jeg veed / ad HErren hafver gifvit eder Landet / oc ad eders fryct er falden paa os / oc ad alle Landsens Jndbyggere ere mistrøstige for eder. 10 Thi vi hafve hørt / ad HErren tørde Vandet for eder i det røde Haf / der J foore ud af Ægypten / oc hva J giorde de to Emoriters Konger / som ere der ofver Jordan / sihon oc Og / hvilcke J sloge ihiel. 11 Oc vi have hørt det / oc vort Hierte er mistrøstig / oc oc der er intet Mood meere i nogen / for eders Ansict : Thi HErren eders Gud / hand er en Gud i Himmelen der ofven / oc paa Jorden her neden. 12 Saa sværer mig nu ved HErren / ad efterdi jeg giorde Barmhiertighed mod eder / J oc ville giøre Barmhiertighed mod mjn Faders Huus / oc gifve mig et vist Tegn: 13 Ad J ville lade mjn Fader / oc mjn Moder /oc mine Brødre / oc mine Systre / lefve / oc alt det de hafve / oc redde vore Siele fra Døden. 14 Oc Mændene sagde til hende : Vi ville sætte vort Ljf for eders / om J icke røbe denneHandel / Oc det skal skee / naar HErren gifver os Landet / da ville vi giøre Barmhiertighed oc troskab med dig. 15 Saa vant hun dem ned med et Reeb / igiennem Vindvet : Thi hendis Huus var paa Stadens Muur / oc hun boode paa Muuren: 16 Oc hun sagde til dem: Gaar op paa Bierget / ad de skulle icke / maa skee / møde eder / som søge efter eder / oc skiuler eder der i tre Dage / thi de komme igien / som forfølge (eder/) oc siden kunde J gaae ad eders Vey. 17 Oc Mændene sagde til hende : Vi ville være frj for denne Eed / som du komst os til ad svære / 18 See / naar vi komme i Landet / da skalt du binde denne røde Snor i Vinduet / igiennem hvilcket du hafver vundit os ned / oc du skalt forsamle til dig i huuset / djn Fader / oc djn Moder / oc dine Brødr / oc djn Faders Gandske huus. 19 Oc det skal skee / hver den som gaar af dit Huusis Dør hen ud / hans blod (skal være) uskyldige : Men der som der blifver lagt en Haand paa nogen af dem / som ere med dig i Huuset / hans Blood (skal være ) paa vort Hofvet. 20 Men om du røber denen vor Handel / da ville vi være frj fra djn Eed / som du komst os tila t svære. 21 Oc hun sagde: Det skal saa være efter eders ord / oc hun lod dem gaa / Oc de ginge hen /oc hun bant den røde Snor i Vinduet. 22 Saa ginge de hen oc komme paa Bierget / oc blefve der i tre Dage / indtil de komme igien / som søgte efter dem: Thi de Forfølgere hafde leet efter dem paa alle Veye / oc de funde dem icke. 23 Saa vende de to Mænd tilbage igien /oc ginge ned af Bierget / oc foore ofver /oc komme til Josua Nuns Søn / oc fortalte hannem alting / som dem var vederfarit: 24 Oc sagde til Josua / HErren hafver gifvit alt Landet i vore Hænder / oc alle Landsens Jndbyggere ere forfærdede for os. |