Josuabogen 22 1 XXII. Capitel. DA kaldede Josua de Rubeniter / oc de Gaditer / oc den halfve Manasse Stamme: 2 Oc sagde til dem : J hafve holdet alt det som Mose HErrens Tienere bøde eder / oc lydet mjn Røst i alt det jeg hafver budit eder. 3 J hafve icke forladet eders Brødre nu i lang tjd / indtil denne Dag / men J hafve flitteligen holdet HErrens eders Guds Bud. 4 Oc efterdi nu ad HErren eders Gud hafver gifvit eders Børdre Rolighed / som hand hafde sagt dem / da vender eder nu om oc gaar til eders Bolige til eders Arfveland / som Mose HErrens Tienere gaf eder ofvre Jordanen. 5 Alleeniste holder det med fljd / ad j giøre efter det Bud oc Lov / som Mose HErrens Tienere bød eder / ad elske HErren eders Gud / oc ad vandre i alle hans Veye / oc ad holde hans Bud / oc ad henge ved hannem / oc ad tiene hannem i eders gandske Hierte / oc i eders gandske Siel. 6 Saa velsignede Josua dem /oc lood dem gaa / oc de ginge hen til deres Bolige. 7 Oc Mose hafde gifvit den halfve Manasse Stamme i Basan: Oc halfdeelen der af gaf Josua deres Brødre ofver Jordan mod Bester : Oc der Josua lood dem gaae til deres Bolige /oc hafde velsignit dem / 8 Da sagde hand til dem / sigendis: J komme hiem igien til eders Bolige med meget Gods / oc med gandske meget Fæ / med Sølf / oc med Guld / oc med Kaaber / oc med Jern / oc med gandske mange Klæder / saa deeler eders Fienders Rof med eders Brødre. 9 Saa vende Rubens Børn / oc Gads Børn /oc den halfve Manasse Stamme / dem tilbage igien /oc ginge fra Jsraels Børn af Slio / som ligger i Canaans Land / ad fare ind i Gileads Land / til deres Arfvedeels Land / hvilcket de hafde bekommet / efter HErrens befaling / ved Mose. Der de komme til de Grenzer hos Jordanen / som ligger i Canaans Land / da bygde Rubens børn /oc Gads børn 10 oc den halfve Manasse Stamme der et Altere hos Jordanen / et stoort Altere til siune. 11 Der Jsraels Børn hørde det sigis: See / Rubens børn /oc Gads børn oc den halfve manasse Stamme / hafve bygt et Altere mod Canaans Land / Hos Grenzerne ved Jordanen / paa den sted som Jsraels Børn ginge igennem. 12 Der Jsraels Børn det hørde / da forsamlede sig all Josraels børns Meenighed i Silo / ad drage op imod dem i Strjd. 13 Saa sende Jsraels Børn til Rubens Børn oc til Gads Børn /oc til den halfve Manasse Stamme til Gileads Land / Pinees Eleasera Præstis Søn / 14 Oc tj Fyrster med hannem / een Fyrste for hver Faders Huus for alle Jsraels Stammer / (Oc hver af dem var Øfvers i deres Fædres Huus for Jsraels Tusinde.) 15 Oc der de komme til Rubens børn /oc til Gads børn /oc til den halfve Manasse stamme / til Gileads Land / da talede de med dem / oc sagde: 16 Saa siger all HErrens Meenighed: Hva er denne for en Motvillig synd / som J hafve motvillig syndet mod Jsraels Gud? Ad J vende eder i Dag fra HErren / der ad J bygge eder et Altere / ad J monne i Dag være gienstridige imod HErren. 17 . Er Peors Misgierning os for liden / af hvilcken vi ere icke endnu reensede indtil denne Dag / enddog Plagen var iblant HErrens Meenighed. 18 Oc J vende eder i Dag fra HErren /oc ere i Dag gienstridige imod HErren / saa ad hand her efter blifver vred paa alle Jsraels Meenighed. 19 Tyckis eder ad eders Eyedoms Land er ureent / da kommer ofver til HErrens Eyedoms Land / der som HErrens Tabernackel boor / de tager eders Deel iblant os / oc værer icke gienstridige imod HErren / oc værer icke gienstridige imod os / ad J bygge eder et Altere / foruden Ehrrens vor Guds Altere. 20 Syndede ey Achan Serahs søn motvilligen paa det Forbandede / oc der var i Vrede ofver all Jsraels Meenighed / oc hand omkom icke alleene / for sin Misgierning? 21 Da svarede Rubens Børn / oc Gads Børn /oc den halfve Manasse Stamme /oc de sagde til de Øfvreste for Jsraels Tusinde. 22 HErren Guders Gud / Herren Guders Gud hand veed det / Oc Jsrael skal vide det / Om vi ere gienstridige / oc om vi synde motvilligen mod HErren /(saa hielp os icke i denne Dag.) 23 Ad opbygge os et Altere / ad vi vilde vende osf ra HErren / oc om (det er skeet) ad ofre Brændoffer der paa eller Madoffer / oc om (det er skeet) ad giøre Tackoffer der paa / da udkræfve HErren self det. 24 Oc om vi icke giorde det meget meere af omhyggelighed for denne Sags skyld / oc sagde: eders Børn motte sige til vore Børn her efter / sigendis: Hva hafve J ad giøre med Herren Jsraels Gud? 25 HErren hafver jo sæt Jordanen til Landemercke imedlem os oc heder / j Rubens Børn oc Gads Børn / J hafve ingen Deel i HErren / saa maatte eders Børn komme vore Børn til ad holde op / ad de skulde icke frycte HErren. 26 Derfor sagde vi : Lader os nu giøre os (det/) ad bygge et Altere / icke til Brændoffer / ey heller (andet) Offer: 27 Men til ad være et Vidnisbyrd imedlem oc oc eder / oc vore Efterkommere efter os / ad vi maae jo giøre HErrens Tieniste for hannem / med vore Brændoffer / oc med vore andre Offer / oc med vore Tackoffer / oc ad eders Børn skulle icke sige her efter til vore Børn : J hafve ingen Deel i HErren. 28 Derfor sagde vi : Naar det skeer / ad de ville saa sige til os / eller til vore Efterkommere her efter / da kunde vi sige: Seer HErrens Alteris Lignelse / som vore Forfædre giorde / icke til Brændoffer eller andet Offer / Men det er ickun et Vidnisbyrd imedlem os oc eder. 29 Det skal være langt fra os / ad vi skulde være gienstridige imod HErren / oc ad vi vilde vende os i dag fra HErren / ad opbygge et Altere / til Brændoffer / til Madoffer / oc til andre Offer / foruden HErrens vor Guds Altere / som staar for hans Tabernackel. 30 Der Phinees Præsten / oc de Øfverste for Meenigheden /oc Fyrsterne ofver Jsraels Tusinde / som vare med hannem / hørde disse Ord / som Rubens Børn / oc Gads Børn /oc Manasse Børn sagde / Da behagede det dem vel. 31 Oc Phinees Eleasars Præstis Søn / sagde til Rubens Børn / oc til Gads Børn / oc til Manasse Børn / J Dag kiende vi / ad HErren er blant os / ad J hafve icke saaledis motvilligen syndet imod HErren: Saa hafve J reddet Jsraels Børn af HErrens Haand. 32 Da drog Phinees / Eleasars Præstis søn / oc de Øfverste / fra Rubens Børn / oc fra Gads Børn / fra Gileads Land til Canaans Land igien / til Jsraels Børn / oc sagde dem det. 33 Da behagede Jsraels Børn det vel / oc Jsraels Børn lofvede Gud / oc sagde icke (meere) ad de vilde drage op ofver dem til Strjd / ad fordærfve det Land / som Rubens Børn oc Gads Børn boede udi. 34 Oc Rubens børn oc Gads børn gafve Alteret nafn / ad det er et Vidnisbyrd imedlem os / ad HErren er Gud. |