S. Judæ 1 1 S. Judæ almindelig Epistel. I.Capitel. JUdas / JEsu Christi Tienere / Men Jacobi Broder / Til de Kaldede / som ere helliggiorde i Gud Fader / oc bevarede i JEsu Christo / 2 Barmhiertighed oc Fred / oc Kierlighed / blifve eder formeeret. 3 I ELskelige / efter jeg anvender all fljd / ad skrifve eder til om den fællis saliggiørelse / da hafde jeg fornøden / ad skrifve eder en Formaning til / Ad I skulde end ydermeere strjde for den Tro / som er eengang ofverantvorded de Hellige. 4 Thi nogle Mennisker hafve indsniget sig / som ere fordum forskrefne til denne Dom / ugudelige / som forvende vor Guds Naade til uteerlighed / oc necte den eene HErre Gud / oc vor HErre Jesum Christum. 5 Men jeg vil paaminde eder / I som vide dette eengang / ad HErren / der hand hafde frelst Folcket af Ægypten / da hafver hand fordærfvit anden gang / dem som icke troede. 6 DOc Englene / som icke bevarede deres eget Førstedømme / men forlode deres egen Bolig / hafver hand forvarit med ævige Baand / under Mørckhed / til den stoore Dags Dom. 7 Ligesom Sodoma oc Gomora / oc de Stæder omkring / dem / der de hafde udhooret / i lige maade som disse / oc vare gangne efter andet Kiød / ere sætte til exempel / i det de ljde en ævig Ild Pjne. 8 Disligest oc disse / naar de dømme / bemitte de Kiødet / men foracte Herredømme / ja tale bespottelsen om Majestater. 9 Men MIchael den Ofver-Engel / der hand kjfvedis med Dieflen / oc trættede om Mosis Legome / da torde hand icke fremføre Bespottelsens Dom / Men sagde / HErren straffe dig. 10 Men disse bespotte de ting / de hafve icke kiendt: Men i de natuurlige / som de ufornuftige Diur vide / i dem fordærfve de sig. 11 Væ dem: Thi de ere gangne paa Cains Vey / oc ere udøste i Baalams løns vildfarelse / oc ere ødelagde i Core giensigelse. 12 Oc ere Spetter i eders Kierligheds Maaltjd / naar de giøre dem glæde med (eder) i det de føde dem self / uden fryct / vandløse Skyder / som omdrifves af Væjret / Træer som ere fornede / ufructbare / to gange døde / oprycte med Rod / 13 Hafsens vilde bølger / som udskumme deres egen skam / vildfarende Stierner / til hvilcke mørckens dumhed er bevarit til ævig tjd. 14 Men Enoch / den sivende / fra Adam / hafver oc spaadet om disse / der hand sagde / See / HErren kommer med sine Hellige / mange Tusinde / 15 Ad holde Dom mod alle / oc straffe alle de ugudelige / for alle deres ugudeligheds Gierninger / som de hafve været ugudelige med / oc for alle de haarde Ting / som ugudelige Syndere hafve talet imod hannem. 16 Disse ere (de) som knurre / som klagde / som vandre elfter deres begæringer / oc deres Mund taler opblæste ting / som giøre sig forundring paa Personer / for nyttis skyld. 17 Men I / Elskelige / kommer de Ord ihu / som før ere sagde af vor HErris JEsu Christi Apostle / 18 Ad de sagde til eder / Ad i den sidste Tjd / skulle blifve Bespottere / som vandre efter deres ugudelige væsens egen begæring. 19 Disse ere de / som frastille sig self / Siæliske / som hafve icke i Aand. 20 Men I / Elskelige / som opbygge eder self paa eders helligste Tro oc bede udi den Hellig-Aand / 21 Bevarer eder self i Guds Kierlighed / i det I forvente (endnu) vor HErris JEsu Christi Barmhiertighed til det ævige Ljf. 22 Oc ynckes ofver somme / dog med forskiæl / 23 Oc frelser nogle med fryct / i det I rycke dem af Ilden / saa I hade oc den Kiortel / som af Kødet er besmittit. 24 Men den / som er mæctig til ad bevare eder uden Fald / oc stille (eder) for sin Herligheds Ansict / ustraffelige / med Glæde / 25 Den alleene vjse Gud / vor Frelsere / (være) Ære oc Majestat / kraft oc Mact / baade nu oc i all ævighed / AMEN. |