1647 Chr 4 - Svane                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Begrædelser 1

1 Begrædelsers Bog I. Capitel. HVorledis ligger Staden saa øde / som hafde meget Folck? Den er blefven som en Encke / den som var mæctig iblant Hedningene / en Fyrstinde iblant Landskaberne er blefven Skatskyldig / 2 Den maa græde fast om Natten / oc dens Taare (løbe) ofver dens Kindbeen: Der er ingen som husvaler den / af alle dem som elskte i den / Alle dens Venner ere blefne troløse mod den / de ere blefne dens Fiender. 3 Juda er henflyt for Ælendigheds skyld / oc saa stoor Trældoms skyld / den boode iblant Hendingene / fant icke Roo / alle dens Forfølger grebe den mit i Angist. 4 Zions Veye sørge / for der kommer ingen op til Forsamling / lle dens Porte ere ødelagte / dens Præster sucke / dens Jomfruer see jammerligen ud / oc den er self bedrøfvet. 5 Dens Modstandere ere blefne til Hofvet / dens Fiender er trygge / Thi HErren hafver giort den fuld med Jammer / for dens megen Ofvertrædelsis skyld / dens smaa Børn ere bortdragne i Fængsel for Modstanderen. 6 Oc fra Zions Datter er borte all hendis Prydelse / hendis Fyrster ere lige som Hiorte / de funde icke Føde / oc de ginge bort foruden Kraft for en Forfølgere. 7 Jerusalem ihukommer sin ælendigheds oc sine gienstridigheds Dage / ja alle sine ynskelige Ting / som den fordom hafde / efterdi alt dens Folck er faldit i Fiendens Haand / oc der er ingen som hielper den : Modstandere faae den an / de loe ad dens Sabbather. 8 Jerusalem hafver syndit svarlig / derfor er den blefven som en ureen Qvinde. Ale som den ærede / de forsmaade den / Tjd de faae dens Blusel / ja den suckede self / oc er vendt tilbage. 9 Dens ureenhed var paa dens Sømme / den kom icke dens yderste ihu / oc den er nedfaren i underlig maade / der er ingen / som trøster den : Herre / see mjn ælndighed / thi en Fiende giorde sig stoor. 10 En Modstander udracte sin haand ofver alle dens kostelige ting / Thi den saa / ad Hedningen de ere komne i dens Helligdom / hvilcke du hafde befalit / de skulde icke komme i din Meenighed. 11 Alle dens Folck sucke / som søge efter Brød / De gifve deres kostelige TIng for Mad / ad vederqvege sig : See HErre / oc act (der paa) Thi jeg er blefven ringe actet. 12 Det kommer eder icke ved alle j som gaae fræm ad Veyen : Acter dog oc seer / Om der er nogen Sorrig / for mjn Sorrig / der mig er vederfaren / Thi HErren hafver giort mig bedrøfvet / paa sin grumme Vredis dag. 13 Hand sende en ild af det Høje i mine been / oc mine Fødder / hand førde mig tilbage / hand giorde mig øde / ad jeg maa sørge den gantske dag. 14 Mine Ofvertrædelsers Aag er tilspendt / de ere sammenvicklede i hans Haand / de ere komne op ofver mjn Hals / hand lod mjn Mact falde / HErren hafver gifvit mig i HÆnder / Jeg kan dicke opkomme. 15 HErren nedtraade alle mine Stercke som vare i mig / hand lod udraabe en Moode ofver mig / ad forstyrre mine unge Mandkiøn / HErren traadde Vjnpersen for Jomfru Juda Datter. 16 Derfor græder jeg / mit Øye / mit Øye nedflyder med Vaand / Thi Trøstere / som skulde vederqvege mjn Siel / ere vigede langt fra mig / mine Børn ere ødelagde / thi Fienden fick ofverhaand. 17 Zion udslog med sine Hænder / der er ingen / som trøster den / HErren bød om Jacob / ad de som er omkring hannem / skulle vorde hans Fiender / Jerusalem var som en ureen Qvinde imedlem dem. 18 HErren hand er retfærdig / Thi jeg var hans Mund ulydig : Hører nu alle Folck / oc seer mjn Sorzig / Mine Jomfruer oc mine unge Karle ere gangne i Fængsel. 19 Jeg raabte ad mine Venner / de bedroge mig / Mine præster oc mine Ældste i Staden / ere vansmæctede / Thi de søgte dem Brød / ad de kunde vederqvege deres Siel. 20 See HErre / ad jeg hafver Angist / det giør mig ont i mit Ljf / Mit Hierte hafver vendt sig i mit Ljf / Thi jeg hafver værit meget gienstridig : uden til hafver Sverdet giort mig Barnløs / i Huset var som Døden. 21 De hørde / ad jeg suckede / jeg hafvd ingen Trøstere : Alle mine Fiender hørde mjn ulycke / de glædde dem / Thi du giorde det: Du lodst det komme / du kaldede en Dag / oc de skulde vorde som jeg. 22 Lad all deres Ondskab komme for dit Ansict / oc reed dem til / som du riddde mig til for alle mine Ofvertrædelsers skyld / Thi mjn Suck er megen / oc mit hierte er bedrøfvet.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel