Begrædelser 2 1 II. Capitel. Hvorledis afver HErren saa formørket Zions Datter med sin Vrede? Hand hafver kast Jsraels Herlighed fra Himmelen til jorden / Oc hand tænckte icke paa sine Fødders Skammel / i sin Vredis Dag. 2 HErren hafver opslugit / oc sarede icke nogen af Jsraels Bolige / hand hafver nedbudit Juda Datters Befæstninger i sin hastighed / hand nedlagde (dem) paa Jorden / hand vanhelligede et Kongerige oc Fyrsterne der udi. 3 Hand afhug alt Jsraels Horn i sin grumme Vrede / hand drog sin høyre Haand tilbage / for Fienden / oc der er optændt i Jacob som en Jlds Lue / den hafver fortærit trint omkring. 4 Hand hafver spent sin Bue / som en Fiende / hans høyre Haand stillede sig / som en Modstander / oc hafver ihelslagit alt det som var lysteligt til ad see / hand udøste sin hastige Vrede / i Zions Datters Pauluun / som en Jld. 5 HErren var som Fiende / hand hafver opslugit Jsrael / hand hafver opslugit alle dens Palazer / hand hafver fordærfvit alle dens Befæstninger / oc hand hafver giort Juda Datter megen bedrøfvelse oc sorrig. 6 Oc hand hafver nedbrøde sit Gierde som en Haves / hand hafver fordærfvit sin Forsamling / HErren hafver ladet forglemme Forsamling oc Sabbath i Zion / Oc hand foractede Konge oc Præst i sin haflige Vrede. 7 HErren hafver langt bortkast alt Altere / hand hafver giort sin Helligdom til intet / hand hafver gifvit dens Palazers Muure i fiendens haand / ad de skrege i HErrens huus / som paa en Forsamlings Dag. 8 HErren hafver tænckt ad fordærfve Zions Datters Muure / hand hafver udstrackt en Rættesnor / hand vende icke sin haand der fra / før hand hafde opslugit / oc hand ødelagde Runddeele / oc Muurene / de ligge jammerligen nedkaste tilljge. 9 Hendis Port siuncke nede i Jorden / hand fordærfved oc sønderbrød hendis Stenger / hendis Konger oc hendis Fyrster ere iblant Hedningene / der icke Lov / ja hendis Propheter funde icke Siun fra HErren. 10 Zions Datters Ældste laae paa Jorden / de tagde stille / de kaste Støf paa deres Hofved / de bunde Sæcke om sig. / Jomfruerne af Jerusalem hengde deres Hofved til Jorden. 11 Mine Øyne forsmæctede for Graad / mit Ljf hafde ont der af / Min Lefver er udgydet paa Jorden / ofver mit Folckis Datters Jammer / der de smaa oc Kjende vansmæctede paa Gaderne i Staden. 12 De motte sige til deres Moder / Hvor er Korn oc Vjn? Der de vansmæctede paa Gaden i Staden / som den der var faared / der de udgafve deres Aand i deres Moders Skjød. 13 Hvad skal jeg vidne for dig / hvad skal jeg ligne ved dig / O Jerusalems Datter / hvad skal jeg acte ad være dig ljg / ad jeg kand trøste dig Jomfru Zions Datter? Thi djn Forstyrrelse er stoor / som Hafvet / hvo kand læge dig? 14 Dine Propheter saae djn FOrfængelighed oc uskickelighed / oc aabenbarede icke djn Misgierning / ad omvende dit Fængsel / men de saae djn Forfængelige BYrde / oc bortstødelser. 15 De klammede ofver dig med HÆnderne / alle de som ginge fræm ad Veyen / de hvidzlede / oc rystede deres Hofved ofver Jerusalems Datter : Mon denne være den Stad / hvilcken mand sagde / ad være den Allerdeyligste / all Jordens glæde? 16 Alle dine Fiender lode deres Munde op ofver dig / de hvidzlede / oc skaare med Tænderne / De sagde / Vi hafve opsluget (den/) ja denne er den Dag / som vi biede efter / vi funde / vi saae (den.) 17 HErren hafver giort det hand hafve i Sinde / hand fuldkommede sit Ord / som hand fordum hafde befalit : Hand hafver nedbrut oc icke sparit / oc hand lod en Fiende glæde sig ofver dig / hand ophøyede dine Modstanderes Horn. 18 Deres Hierte raabte til HErren / O du Zions Daatters Muur / lad Graad flyde ned som en Beck / Dag oc Nat / Gif dig ingen Hvile / din Øyesteen lade icke af. 19 Stat op / raab om Natten / for i Vacten / udgyd dit Hierte / som Vandene / for HErrens Ansict / opløft dine HÆnder til hannem for dine smaa Børns Sels skyld / som forsmectes af hunger / for paa alle Gader. 20 HErre see oc act / hvem d hafver saa handlit med / skulde da Qvinderne æde deres Fruct / de smaa Børn / en Spand lange? Skulde Præst oc Prophet ihielslaaes i HErrens Helligdom? 21 Der laa paa Jorden i Gader / unge Karle faldne ved Sverd / du ihelslogst (dem) paa dine Vredis Dag / Du hafver slactit / du sparde icke. 22 Du udraabte / som en Forsamlins Dag / Rædsel ofver mig trint omkring / oc der kunde ingen undkomme eller blifve til ofvers paa HErrens Vredis Dag : De som jeg hafve opdraget oc opfødt / dem hafve Fienderne ødelagt. |