Begrædelser 4 1 IV. Capitel. HVorledis motte Guld blifve (saa) dumt / det gode skønne Guld omskiftet? Helligdommens Steene ere kaste for paa alle Gader. 2 De ædelede Zions Børn / actede lige ved puurt Guld / hvorldis lignes de nu ved Leerflasker / som ere en Pottemagers Hænders Gierning? 3 Drager uddroge end Bryst / de gafve deres unger ad dje / (Men) mit Folckis Datter er blefven som den der er grum / som de Strudzer i Ørcken. 4 Den Djendis Tunge henger ved hans Grumme Tørst / smaa Børn begærde Brød / der er ingen / som recker dem (det.) 5 De som (før) aade det nydeligste / de ere ødelagde paa Gaderne / De som vare opfødde Skarlagen / de faunede Skarnet. 6 Mit Folckis Datters Misgierning er større end Sodoma synd / som blev snart omkast / oc der biede icke Hænder paa den. 7 Dens Næfiræer vare reene end Snee / klarere end Melck / deres Legomer vare rødere end Carbunckelsteen / de vare slette som en Saphir. 8 Men nu er deres Skickelse mørckere end Sverte / de kiendies icke paa Gaderne / deres Huud hegner ved deres Been / hver er tør som Træ. 9 Det var dem fast bedre / som vare myrde ved Sverd / end den som døde af hunger / Thi de henfløde som de vare stuckne ihiel / for der var icke Fruct paa Marcken. 10 Barmhiertige Qvinders HÆnder Kaagede deres Børn / de blefve dem til ad spjse / i Mit folckis Daatters Forstyrring. 11 HErren hafver fuldkommit sin Vrede / hand hafver udgydit sin grumme Vrede / oc hand optænde en Jld i Zion / oc den fortærede dens Grundvol. 12 Kongerne paa JOrden hafde det icke troet / ey heller alle som boe i Verden / ad en Modstandere oc Fiender skulde inddragit ad Jerusalems Porte. 13 (Men det skeede) for dens Propheters Synder / for dens Præsters Misgierninger / som udgydede Retfærdiges Blood i den. 14 De ginge bort oc igien paa Gaderne / som BLinde / De smittede sig med Blood / for de kunde icke andet end røre ved deres Klæder. 15 Vjger / her en ureen / raabte de til dem / Viger / viger rører icke (ved dem/) Thi de bortfløye / ja vanckede hjd oc djd / De sagde iblant Hedningene / De faae icke Herberge meere. 16 HErrens Ansict hafver adskildt dem / hand skal icke acte dem meere / De ansaae icke Præster / de giorde icke Naade med de Gamle. 17 Der vi vare endnu / forsmæctede vore Øyne (ad see) efter vor hielp / som var forfængelig / der vi saae hen saa flittig / til et Folck / som icke kunde frelse (os.) 18 De jagede os hvor vi ginge / ad vi torde icke gaae paa vore Gader / vor Ende kom nær / vore Dage er fylte / thil vor Ende er kommen. 19 Vore Forfølger vare lættere end Ørne i Luften / De forfulde os paa Biergene / de lurede paa os i Ørcken. 20 HErrens Salvede / som var vore Næses Aand / om hvilcken vi sagde / under ans Skygge ville vi lefve iblant Hedningene / blef fangen i deres Huuler. 21 Glæd oc fryd dig du Edoms Datter / du som boer i det Land Uz / Thi Kalcken skal ocsaa komme ofver dig / du skalt blifve drucken / oc blotte dig. 22 (Men) du Zions Datter / din Misgierning hafver en ende / hand skal icke meere lade dig bortføre / hand hafver hiemsøgt djn Misgierning / du Edoms daatter / hand hafver aabenbarit dine synder. |