Lukasevangeliet 1 1 Det hellige Euangelium / som Lucas hafver beskrefvit. I.Capitel. EFterdi mange hafve taget sig for / ordentlig ad forfatte en Historie / om de Ting / som ere fuldkommelig vitterlig giorde for os / 2 LIgervjs som de hafve (det) ofverantvordet os / som af Begyndelsen self hafve seet / oc tient Ordet. 3 Da hafver oc jeg anseet for got / efter jeg hafver udspurt alleting fra første / med fljd ad skrifve / det eene efter det andet / til dig / gode Theophile: 4 Paa det du kandt hafve vis grund paa den Lærdom / i hvilcken du est mundtligen undervjst. 5 I Herodis Judææ Kongis tjd / var en Præst af Abia skifte / ved Nafn Zacharias / oc hans Hustru af Aarons Døtter / oc hendis Nafn var Elisabeth. 6 Men de vare baaade sammen retferdige for Gud / oc vandrede ustraffelig i alle HErrens Bud oc Skickelser. 7 Oc de hafde icke barn / Thi Elisabeth fra ufructsommelig / oc de vare baade vel ALderne. 8 Men det begaf sig / der hand giorde Præsste-Embedet for Gud / i sin skiftis Orden / 9 Efter præstedommens sedvane / oc det falt hannem til / ad giøre røgelse / da gick hand i HErrens Tempel. 10 Oc all Folckens mangfoldighed / var uden for oc bad i Røgelsens Tjd. 11 Men HErrens Engel obenbaredis for hannem / oc stod ved den høyre Side / hos Rogelsens Altere. 12 Oc som Zacharia saa hannem / forfærdedis hand / oc hannem kom en redsel paa. 13 Men Englen sagde til hannem / Fryct dig icke Zacharia / Thi din Begæring er bønhørt: Oc din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn / oc du skalt kalde hans Nafn Johannem. 14 Oc du skalt hafve Glæde oc Fryd af hannem / oc mange skulle glæde i hans Fødsel. 15 thi hand skal være stoor for HErren: oc hand skal icke dricke Vjn oc sterck Drick. Oc hand skal opfyldis end af sin Moders Ljf med den Hellig-Aand: 16 Oc hand skal omvende mange af Jsraels Børn til HErren deres Gud. 17 Oc hand skal gaa frem for hannem / i Eliæ Aand oc Kraft / ad omvende Fædrenes Hierter til Børnene / oc de UUlydige til de Retfærdiges Forstand / ad beskicke HErren et beridt Folck . 18 Oc Zacharias sagde til Englen / Hvor paa skal jeg det kunde kiende? thi jeg er gammel / oc min Hustru er vel Alderne. 19 Oc Englen svarde / oc sagde til hannem / Jeg er Gabriel / som staar for Gud / oc er udsendt ad tale med dig / oc forkynde dig dette til glæde / 20 Oc see / du skalt vorde stum / oc icke kunde tale / indtil den Dag / ad dette skeer: Fordi ad du trode icke mine Ord / hvilcke der skulle fuldkommes i sin Tjd. 21 Oc Folcket fortøfved Zachariam / oc forundrede dem / ad hand blef saa længe i Templen. 22 Oc der hand gick ud / kunde hand icke tale til dem: Oc de merckte / ad hand hafde seet en Siun i Templen. Oc hand nickede ad dem / oc blef stum. 23 Oc det begaf sig / der hans Tienistis tjd var ude / da gick hand hiem i sit Huus. 24 Men efter de Dage blev hans hustru Elisabeth fructsommelig: Oc hun skulte sig fem Maanede / oc sagde. 25 Saa haver HErren giort mod mig / i de dage / der hand ansaa mig / Ad hand skulde tage min blusel fra mig iblant Menniskene. 26 Men i den siette Maanet blef Gabriel Engel sendt af Gud / til en Stad i Galilæa / som heder Nazareth / 27 Til en Jomfru / som var tolofvet en Mand / ved Nafn Joseph / af Davids Huus / oc Jomfruen heed Maria. 28 Oc Englen kom ind til hend eder, oc sagde / Hil være dig du Benaadede / HErren er med dig / du velsignede iblant Qvinderne. 29 Men der hun saa hannem / forfærdedis hun ofvre hans Tale / oc tænckte / Hvad det skulde være for en Hilsen. 30 Oc Englen sagde til hende / Fryct dig icke maria : Thi du hafver fundit naade hoos Gud. 31 Oc see / du skalt undfange i Lifvet / oc føde en Søn: oc du skalt kalde hans nafn JEsum. 32 Hand skal blifve stoor / oc kaldis den Høyestis Søn: Oc Gud HErren skal gifve hannem Davids sin Faders Stool / 33 Oc hand skal være en Konge ofver Jacobs Huus ævindelig / oc der skal icke være ende paa hans Kongerige. 34 Men Maria sagde til Englen ,Hvorledis skal det gaa til / efterdi jeg kiender icke Mand? 35 Oc Englen svarde / oc sagde til hend eder, Den Hellig-Aand skal komme ofver dig / oc den Høyestis Kraft skal ofverskygge dig: Derfor ocsaa det Hellige / som skal fødis af dig / skal kaldis Guds Søn. 36 Oc see / Elisabeth din Frende / hun hafver oc undfangit en Søn / i hendis Aldersom / oc denne Maanet er den siette for hende / som kaldis ufructsommelig. 37 Thi hoos Gud skal ingen Ting være umuulig. 38 Men Maria sagde / See / (Jeg er) HErrens Tienerinde / mig skee efter dit ord. Oc Englen skildis fra hende. 39 Men maria stod op i de Dage / oc gick hastelig paa Biergene / til Juda Stad: 40 Oc kom ind i Zachariæ Huus / oc hilsede Elisabeth. 41 Oc det begaf sig / der Elisabeth hørde mariæ Ilsen / da sprang Fosteret i hendis Ljf. Oc Elisabeth blef opfylt med den Hellig-Aand / 42 Oc raabte med stor Røst / oc sagde / velsigned est du iblant Qvinderne / oc velsigned er din Lifvis Fruct. 43 Oc hveden kommer mig det ,a d min HErris Moder kommer til mig? 44 Thi see / der djn røstis Hislen kom mig til Ørne / da sprang Fosteret i mit Ljf med glæde. 45 Oc salig er hun / som trode / Thi det skal fuldkommis / som hende er sagt af HErren. 46 Oc Maria sagde: Min Siel ophøyer HErren. 47 Oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere: 48 Thi hand hafver anseet sin ringe Tienerinde: Thi see / nu her efter kulle alle Slecter prjse mig salig. 49 Thi hand hafver giort store Ting mod mig / som er mæctig / oc hans Nafn er helligt. 50 Oc hans Barmhiertighed (vaer) til alle Slecter / efter hver andre / hoos dem som hannem frycte. 51 Hand hafver brugt Mact med sin Arm / Hand hafver adspridt de Hofmodige i deres Hiertis Tancke / 52 Hand hafver dragit de Mæctige af Stolene / oc ophøyit de Ringe. 53 De Hungrige hafver hand opfylt med gode (gafver)/ oc de Rjge hafver hand afvjst tomme. 54 Hand hafver annammit sin Tienere Jsrael / ad tæncke paa Barmhiertighed. 55 (Som hand sagde til vore Fædre / Abraham oc hans Sæd) til ævig Tjd. 56 Men Maria blef hoos hende ved tre Maaneder / oc hun foor til sit Hus igien. 57 Men Elisabeths Tjd kom / ad hun skulde føde / oc hun fødde en Søn. 58 Oc hendis Naboer oc Slect hørde / ad HErren hafde giort stoor Barmhiertighed med hende / oc de glædde sig med hende. 59 Oc det begaf sig paa den ottende Dag / da komme de ad omskære Barnet / oc de kaldede det efter hans Fader Zachariam. 60 Oc hans Moder svarde / oc sagde / Ingenlunde / men hand skal kaldis Johannes. 61 Oc de sagde til hende / Der er dog ingen i din Slect / som kaldis med det Nafn. 62 Men de nickede ad hans Fader / hvad hand vilde hand skulde kaldis. 63 Oc hand begærde en Tafle / skref oc sagde / Hans Nafn er Johannes. Oc de forundrede sig alle. 64 Men strax oplodis hans Mund oc hans Tunge / Oc hand talde oc prjsede Gud. 65 Oc der kom en Fryct ofver alle Naboerne: Oc dette som sekkt var / røctedis altsammen paa alle Judææ Bierge. 66 Oc alle som det hørde / lagde det paa deres Hierte / oc sagde / Hvad monne her skulle blifve af dette Barn? Oc HErrens Haand var med hannem. 67 Oc Zacharias / hans Fader / blef opfylt med den Hellig-Aand / spaade oc sagde: 68 Lofvet være HErren / Jsraels Gud / thi hand hafver besøgt oc forløst sit Folck. 69 Oc hand hafver oprist os saliggiørelsis Horn / i Davids sin Tieneris Huus. 70 Som hand talde ved sine hellige Propheters Mund / som (hafve været) fra fordum Tjd. 71 Ad hand vilde frelse os fra vore Fiender / oc fra alle deres haand / som os hade. 72 Ad giøre barmhiertighed med vore Fædre / oc tæncke paa sin hellige Pact. 73 Paa den Eed / som hand soor vor Fader Abraham / ad gifve os. 74 Ad naar vi vare forløste af vore Fienders Haand / skulde vi tiene hannem uden Redsel. 75 I Hellighed oc Retfærdighed / for hannem / alle vore Ljfs dage / 76 Oc du barn lidle / skalt kaldis den Høyestis Prophete: thi du skalt gaa fræm for HErrens Aasiun / ad brede hans Vey. 77 Ad gifve hans Folck Saliggiørelsis Forstand / ved deres synders Forladelse. 78 Ved vor Guds hiertelige Barmhiertighed / ved Hvilcken en Opgang af de Høye hafver besøgt os: 79 Paa det hand skulde skinne for dem / som sidde i Mørcke oc i Dødsens Skygge / ad rette vore Fødder paa Fredens Vey. 80 Men Barnet voxte oc blef styrcket i Aanden: Oc var udi Ørcken / indtil de Dage / hand skulde bette sig for Jsrael. |