Lukasevangeliet 15 1 XV.Capitel. MEn alle Toldere oc Syndere hulde sig nær til hannem / ad høre hannem: 2 Oc Pharisæer oc Skriftkloge knurrede / oc sagde / Denne annammer Syndere / oc æder med dem. 3 Da talde hand denne LIgnelse til dem / oc sagde / 4 Hvilcket Menniske er af eder / som hafver hundrede Faar / oc dersom hand hafver mist eet af dem / ad hand ey forlader de nj oc halfemtesids tive i Ørcken / oc gaar bort effter det som blef borte / indtil hand finder det? 5 Oc naar hand hafver fundit (det)/ legger hand (det) paa sine SKuldre med glæde. 6 Oc naar hand kommer hiem / kalder hand (sine) Venner oc Naboer / oc siger til dem / Glæder eder med mig: Thi jeg hafver fundit mit Faar / som var fortabt. 7 Jeg siger eder / Saa skal der være glæde i Himmelen / ofver een Syndere / som omvender sig / (meere) end ofver nj oc halfemtesinds tive Retfærdige / hvilcke der icke hafve Omvendelse behof. 8 Eller hvilcken Qvinde er / som hafver tj Pendinge / om hun mister een pending / tender hun icke et Lius / oc feyer Husit / oc søger med fljd / indtil hun finder den? 9 Oc naar hun hafver fundit den / kalder hun (sine) Venner oc Naboersker / oc siger / Glæder eder med mig: Thi jeg hafver fundit den Pending som jeg tabte. 10 Saa / siger jeg eder / skal være glæde for Guds Engle / ofver een Syndere / som omvender sig. 11 Men hand sagde / Der hafde et Menniske to Sønner: 12 Oc den Yngste af dem sagde til faderen: Fader / gjf mig den deel af Godzet / som mig tilfalder. Oc hand skifte Godzet iblant dem. 13 Oc icke mange Dage der efter / samlede den yngre Søn det alt sammen / oc drog af landet langt bort. Oc der ødde hand sit godz i ofverdaadig Lefnet. 14 Men der hand hafde nu fortærit alt det ahn hafde / da blef der en svaar Hunger i det samme Land: Oc hannem begynte ad fattis. 15 Oc hand gick bort / oc holt sig fast til en Borgere der i Landet: Oc hand sende hannem paa sine Aggre ad føde Svjn. 16 Oc hand begærde / ad fylde sin Bug med Mask / som Svjnene oode: Oc ingengaf hannem (noget.) 17 Men der hand kom til sig self / sagde hannem / Hvor mange Daglønere hafver min Fader / som hafve ofverflødigt Brød? Men jeg omkommer af Hunger: 18 Jeg vil staa op / oc gaa til min Fader / oc sige til hannem: Fader / Jeg hafver syndit imod Himmelen oc for dig: 19 Oc jeg er icke længre værd / ad jeg kaldis din Søn: Giør mig som een af dine Daglønere. 20 Oc hand stood op / oc kom til sin Fader. Men som hand var der end langt fra / saa hans Fader hannem / oc ynckedis inderligen (ofver hannem): oc løb / oc falt om hans Hals / oc kyste hannem. 21 Men Sønnen sagde til hannem / Fader / Jeg hafver syndit imod Himmelen oc for dig / oc jeg er icke længere værd / ad kaldis din Søn. 22 Men Faderen sagde til sine Tienere / bører frem det beste Klædebon / oc ifører hannem / oc gifver hannem en Ring paa hans Haand / oc Sko paa Fødderne. 23 Oc henter en fenedt Kalf hjd / oc slacter den: Oc lader os æde oc være lystige. 24 Thi denne min Søn var døt / oc er blefven lefvendis igien: Oc hand var fortabt / oc er funden. Oc de begynte ad være lystige. 25 Men den ældre SØn var paa Marcken: Oc som hand kom nær til Huusit / hørde hand sammenstemmende Sang oc Danz. 26 Oc kaldede een af Svennen til sig / oc spurde / hvad det var? 27 Men hand sagde til hannem / Din Bræder er kommen: Oc din Fader slactede den feedte Kalf / ad hand hafver faait hannem karsk igien. 28 Da blef hann vred / oc vilde icke gaa ind. Derfor gick hands Faar ud / oc bad hannem. 29 Men hand svarde / oc sagde til Fæderen: See / saa mange Aar tien jeg dig / oc ofvertraadde end aldrig dit Bud / oc du hafver aldrig gifvit mig et Kjd / ad jeg kunde være lystig med mine Venner: 30 Men nu denne din Sønn er kommen / som hafver opslugit dit Gods med Skøger / da slactede du den feedte kalf til hannem. 31 Da sagde hand til hannem / Min Søn / du est altjd hoos mig / oc alt det som mit er / det er dit. 32 Mand burde jo ad være lystig oc glæde sig / fordi denne din Broder var død / oc er blefven lefvendis igien: Oc var fortabt / oc er funden. |