Lukasevangeliet 18 1 XVIII. Capitel MEn hand sagde oc en Lignelse til dem / der til / ad mand bør altjd ad bede / oc icke blifve træt / 2 Oc sagde / Der var en Dommere i en Stad / som fryctede icke Gud / oc støtte om intet Menniske. 3 Men der var en Encke i den samme Stad / oc hun kom til hannem / oc sagde / Red mig med Rætten / fra min Modstandere. 4 Oc hand vilde længe icke: men der efter tnæckte hand ved sig self / Alligevel ad jeg icke frycter Gud / oc skøtter intet Menniske: 5 Dog efterdi denne Encke giør mig saa megen umage / da vil jeg redde hende / med rætten / ad hun skal icke komme paa den sidste / oc ilde ofverraabe mig. 6 Da sagde HErren / Hører dog / hvad den uretfærdige DOmmere siger. 7 Men skulde Gud icke redde sine Udvalde / som raabe til hannem Dag oc Nat / enddog hand hafver Taalmodighed ofver dem? 8 Jeg siger eder / hand skal snart redde dem. Dog naar Menniskenes Søn kommer / nom hand skal finde Troen paa Jorden? 9 Men hand sagde til nogle / som forlode sig paa sig self / ad de vare retfærdige / oc actede de andre intet / denne Lignelse. 10 Der ginge tu Menniske op til Templen ad bede: Den eene en Pharisæer / oc den anden en Toldere. 11 Pharisæeren blef standendis for sig self / oc bad saa / Jeg tacker dig Gud / ad jeg er icke som andre Folck / Røfvere / UUretfærdige / Hoerkarle: eller som denn Toldere. 12 Jeg faster to gange om Ugen / jeg fortiender alt det jeg eyer. 13 Oc Tolderen stod langt borte / vilde icke end opløfte sine Øyen til Himmelen: Men hand sklo sig paa sit Bryst / oc sagde / Gud vær mig syndere naadig. 14 Jeg siger eder / Denne gick retfærdig need i sit Huus / for den anden: Thi hvo sig self ophøyer / skal fornedris: Men hvo som self fornedrer / skal ophøyis. 15 Men de baare oc unge Børn til hannem / ad hand skulde røre ved dem: Men der Disciplene saae det / truede de dem. 16 Men JEsus kaldede dem til sig oc sagde / Lader de smaa Børn komme til mig / oc formeener dem det icke: Thi Guds Rige hører saadanne til. 17 Sandelig / jeg siger eder / hvo som icke annamme Guds Rige som et Barn / hand kommer der icke ind. 18 Oc een af de Øfverste spurde hannem ad / oc sagde / Gode Mestere / Hvad skal jeg giøre / ad jeg kand arfve det ævige Ljf? 19 Da sagde JEsus til hannem / Hvi kalder du mig god? Ingen er god ,uden een / som er Gud. 20 Du veedst Budene / Du skalt icke bedrifve Hoor. Du skalt icke slaa ihiel: Du skalt icke stiæle. Du skalt icke bære falsk Vidnisbyrd. Ær din Fader oc din Moder. 21 Da sagde hand / Dette hafver jeg huldit altsammen af min Ungdom. 22 Men der JEsus det hørde / sagde hand til hannem / Dig fattis endnu eet: Selg alt det du hafver / oc gif (det) Fattige / oc du skalt hafve et Liggendefæ i Himmelen: Oc kom efterfølg mig. 23 Men der hand det hørde / blef hand hart bedrøfvit: Thi hand var saare rjg. 24 Men der JEsus saaa / ad hand var heel bedrøfvit / sagde hand / Hvor vanskelige skulle de som hafve Pendinge / komme i Guds Rige. 25 Thi det er lættere / ad et kameel gaar igiennem et Naale øye / ad en Rjg kommer ind i Guds Rige. 26 Men de sagde / som det hørde / oc hvo kand da blifve salig? 27 Men hand sagde / Hvad som er umueligt hoos Menniskene / det er mueligt hoos Gud. 28 Da sagde peder / See / vi hafve forladt Alting / oc hafve efterfuldt dig. 29 Men hand sagde til dem / Sandelig / Jeg siger eder / Der er ingen / som hafver forladt et Huus / eller Forældre / eller Brødre / eller Hustru / eller Børn / for Guds Rigis skyld / 30 Som ey skal annamme det mangfoldigt igien / i denne Tjd / oc i den tilkommende Verden / det ævige Ljf. 31 Men hand tog til sig de Tolf / oc sagde til dem / See / vi gaae hen op til Jerusalem / oc alle de Ting skulle fuldkommes / som ere skrefne / ved Propheterne / om Menniskenes Søn. 32 Thi hand skal antvordis Hedninge hen / Oc hand skal bespottis oc forhaanis / oc bespyttis / 33 Oc de skulle hudstryge oc ihielslae hannem: Oc tredei Dag skal hand opstaa igien. 34 Men de forstode intet der af: Oc den Tale var skkiult for dem / Oc de forstode icke det som ar sagt. 35 Men det skeede / der hand kom nær til Jerucho / sad en Blind hoos Veyen / oc tigde. 36 Men der hand hørde Folcket / som der gick frem / spurde hand hvad det var? 37 Da forkyndede de hannem / ad JEsus den Nazaræus gick der frem. 38 Oc hand raabte oc sagde / JEsu / du Davids Søn / forbarm dig ofver mig. 39 Oc de som ginge for / truede hannem / ad hand skulde tie: men hand raabte meget meere / Du Davids Søn / forbarm dig ofver mig. 40 Da stod JEsus stille / oc bad lede hannem til sig: Men der de finge hannem nær til hannem / spurde hannem ad / 41 Oc sagde / Hvad vilt du / ad jeg skal giøre dig? Men hand sagde / HErre / ad jeg maa see. 42 Oc JEsus sagde til hannem / Vorde seendis: Din Tro hafver frelst dig. 43 Oc strax blef hand seendis / oc efterfulde hannem / oc ærede Gud. Oc alt Folcket som saa (det)/ prjsede Gud |