Lukasevangeliet 20 1 XX.Capitel. OC det begaf sig paa een af de dage ,d er hand lærde Folcket i Templen / oc prædickede Euangelium / da komme de ypperste Præste oc Skriftkloge / med de Ældste / ofver hannem / 2 Oc talde til hannem / oc sagde / Sjg os / med hvad mact giør du disse ting? Eller hvo er den / som hafver gifvit dig denne Mact? 3 Men hand svarde / oc sagde til dem / Jeg vil oc spørge eder om en Ting / oc siger mig (den.) 4 Johannis Daab / var den af Himmelen / eller af Menniskene? 5 men de ofverveyede ved sig self / oc sagde / Sige vi af immelen: Da siger hand / Hvorfor troede j hannem icke? 6 Men sige vi / Af Menniskene. Da steener alt Folcket os. Thi de ere i den meening / ad johannes var en Prophete. 7 Oc de svarde / ad de vide icke hvæden. 8 Oc JEsus sagde til dem / Saaa siger jeg eder oc icke / med h vad mact jeg giør disse Ting. 9 Men hand begynte ad sige til Folcket denne Lignelse / et menniske plantede en Vjngaard / oc leyede Vjngaardsmænd den / oc drog uden Lands en lang tjd. 10 Oc der Tjden kom / sende hand en Tienere til Vjngaards Mændene / ad de skulde gifve hannem Fruct af Vjngaarden. Men Vjngaardsmændene sloge hannem / oc lode hannem tomhænded fra sig. 11 Oc der til med sende hand en anden Tienere: men de sloge oc den samme / oc forhaanede hannem / oc lode hannem tomhænded fra sig. 12 Oc der foruden sende hand den tredie: men de giorde ocsaa den saar / oc støtte hannem ud. 13 Da sagde Vjngaards Herren / Hvd skal jeg giøre? Jeg vil sende min Søn / den elskelige / maa skee / naar de see hannem / skulle de frycte sig. 14 men der Vjngaardsmændene saae hannem / talede de mellem sig self / oc sagde / Denne er Arfvingen: Kommer / lader os slae hannem ihiel / ad Arfven skal høre os ti. 15 Oc de støtte hannem ud af Vjngaarden / oc sloge hannem ihiel. Hvad skal da VjngaardsHerren giøre mod dem? 16 Hand skal komme / oc fordærfve disse Vjngaardsmænd / oc leye andre Vjngaarden. Men der de det hørde / sagde de / Det være langt fra. 17 Men hand saa paa dem / oc sagde / Hvad er da dette / som staar skrefvet / Den Steen / som BYgningsmændene forskøde / den er blefven til en Hofvet-Hiørnesteen? 18 Hver som falder paa denne Steen / hand blifver sønderstøt: men hvilcken den falder paa / hannem skal den sønderknuse. 19 Oc de ypperste Præste oc Skriftkloge søgte efter / ad legge Hænder paa hannem i den samme tjme: Oc de fryctede Folcket: Thi de forstode / ad hand hafde sagt denne Lignelse mod dem. 20 Oc de toge vare (paa hannem/) oc udsende hemmelige Forrædere / som hulde sig self ad være rætferdige: Ad de kunde gribe (hannem i) hans Tale / paa det de kunde antvorde Øfrigheden oc Landsherrens mact hannem. 21 Oc de spurde hand / oc sagde / Mestere / vi vide / ad du taler oc lærer ræt / oc icke støtter (nogen) Person / men lærer Guds Vey i Sandhed: 22 Mue vi gifve Keyseren Skat eller ey? 23 Men som hand merckte deres trædskhed / sagde hand til dem, Hvi friste j mig? 24 Viser mig Pendingen: Hvis Billede oc Ofverskrift hafver den? men de svarde / oc sagde / Keyserens. 25 Men hand sagde til dem, Gifver derfor Keyseren / det Keyseren hører til / oc Gud / det Gud hører til. 26 Oc de kunde icke straffe hans Ord for Folcket: Oc de forundrede sig paa hans Svar / oc tagde stille. 27 Da ginge nogle af Saducæerne til hannem / (hvilcke gienstridelig sige / ad der er icke Opstandelse) / oc spurde hannem ad / 28 Oc sagde / Mestere / Moses hafver skrefvit os / Dersom nogens Broder døør / som hafver en Hustru / oc hand døør barnløs / ad hans Broder skal tage Hustruen / oc opvæcke sin Broder Sæd. 29 Nu vare siu Brødre: Oc den første tog en Hustru / oc døde barnløs. 30 Oc den anden tog Hustruen / oc døde ocsaa barnløs. 31 Oc den tredie tog hende: Men disligest oc de sex / lode icke Børn efter sig / oc døde. 32 Men paa det sidste / efter dem alle / døde ocsaa Qvinden. 33 Hves Hustru / iblant dem / skal hun derfor være i Opstandelsen? Thi de siu hafde hende til Hustru. 34 Oc JEsus svarde / oc sagde til dem / Denne verdens Børn tage til Ecte / oc udgiftes: 35 Men hvilcke som blifve værdige til / ad faae hin Verden / oc OPstandelsen fra Døde / de hvercken tage til Ecte / eller udgiftes. 36 thi de kunde der efter icke døe. Thi de ere Engle lige: Oc ere Guds Børn / efterdi de ere OPstandelsens Børn. 37 Men ad de Døde opvæckes / hafver oc Moses gifvit tilkiende hoos Tornebusken / der hand kalder HErren / den Abrahams Gud / oc den Jsaacs Gud / oc den Jacobs Gud. 38 Men Gud er icke Dødes Gud / men Lefvendes / Thi de lefve hannem alle. 39 Men der svarde nogle af de Skriftkloge / oc sagde / mEstere / du sagde ræt. 40 Men de torde icke spøre hannem ydermeere om noget. 41 Men hand asgde til dem / Hvorledis sige de / Christum ad være Davids Søn? 42 Oc David self siger i Psalmebogen / HErren sagde til min HErre / Sid hoos min høyre Haand / 43 Indtil jeg legger dine Fiender til dine Fødders Fodskamme. 44 Saa kalder David hannem en HErre / oc hvorledis er hand hans Søn? 45 Men der alt Folcket hørde til / sagde hand til sine Disciple / 46 Vocter eder for de Skriftkloge / som ville traadde her om i lange Klæder / oc lade sig gierne hilse paa Torfvet / oc sidde gierne øfverst i Synagogerne / oc sidde øfverst i Nadverne / 47 De som opøde Enckers Huus / oc bede længe: under et skin. De skulle faae dis ofverflødigere Dom. |