Lukasevangeliet 21 1 XXI.Capitel. MEn hand saa op / oc actede de Rjge / som lagde dres Gafver ind i Templens Kiste. 2 Da saa hand oc en arm Encke / som lagde tu Skerfve der udi. 3 Oc hand sagde / Samdelig / Jeg siger eder / ad denne fattige Encke hafver lagt meere udi end alle. 4 Thi alle disse hafve lagt udi / af det som de hafve til ofverflød / til Guds Offer: Men hun hafver / af sin Fattigdom / lagt all hendis Næring udi / som hun hafde. 5 Oc der nogle sagde om Templen / ad den var prydede med deylige Steene oc Klenode / Da sagde hand / 6 (Hvad) de Ting som j see / der (er anlangedis) skulle de Dage komme / paa hvilcke der skal icke ladis Steen paa Steen / som ey skal nedbrydis. 7 Da spurde de hannem ad / oc sagde / Mestere / naar skal da det være? Oc hvilcket er det Tegn / naar der skal skee? 8 Men hand sagde / Seer til / I icke blifve forførde. Thi der skulle mange komme under mit nafn / oc sige / Ad det er jeg: Oc Tjden er kommen nær til: Saa gaar icke efter dem. 9 Men naar I faae hørt om Krjg oc Oprør / (da) forfærdes icke: Thi dette bør først ad skee / men Enden er icke strax. 10 Da sagde hand til dme, Et Folck skal opreise sig imod et (andet) Folck / oc et Rige imod et (andet) Rige. 11 Oc der skulle skee store Jordskelf allevegne / oc Hunger oc Pestilenze / oc der skulle skee skreckelige Ting oc store Tegn af Himmelen. 12 Men for alle disse Ting / skulle de legge deres Hænder paa eder oc forfølge (eder)/ oc de skulle antvorde (eder) hen i Synagoger oc Fængsel / oc føre (eder) for Konger oc Førster / for mit Nafns skyld. 13 Men det skal vederfaris eder til et vidnisbyrd. 14 Sa legger nu paa eders hierter / ad I icke tilforn betæncke / hvorledis I skulle forsvare eder. 15 Thi jeg vil gifve eder Mund oc vjsdom / hvilcken alle eders Modstandere icke skulle kunde imodsige oc ey imodstaae. 16 Men j skulle oc antvordis hen af Forældre / oc Brødre / oc Frender oc Venner: Oc de skulle slae (noge) af eder ihiel: 17 Oc I skulle hades af alle / for mit Nafns skyld. 18 Oc et Haar af eder s Hofvit skal icke forkommis. 19 Beholder eders Siele med Taalmodighed. 20 Men naar I seee Jerusalem belegret rundt omkring / af en Krigshær / da mercker / ad hendis ødeleggelse / er kommen nær til. 21 De som da ere i judæa / fye sig paa Biergene: Oc de som ere midt i den / vige sig der ud: Oc de som ere i Landene / komme sig icke ind i den. 22 Thi disse ere Hefnens Dage / ad alle de Ting som skrefne ere / skulle fuldkommes. 23 Men væ de Fructsommelige / oc som gifve ad dje i de Dage. Thi der skal være stoor Nød paa Jorden / oc Vrede ofver dette Folck. 24 Oc de skulle falde ved skarpe Sverd / oc føres fangne til alle Heninge. Oc Jerusalem skal nedtrædis af Hedningene / indtil Hedningenes Tjd blifver fuldkommen. 25 Oc der skulle skee Tegn i Sool oc maane oc Stierner / Oc paa Jorden skulle Folckene blifve bange / i mistræstelse / naar hafvet oc Vandbølgerne bruse / 26 Ja Menniskene forsmæcte / oc Rædsel / oc for de Rings forventelse / som skulle komme ofver Jorderige. Thi ad Himlens Krafter skulle røres. 27 Oc da skulle de see Menniskenes Søn komme i Skyen / med Kraft oc megen Herlighed. 28 Men naar som dette begynder ad skee / Da seer op / oc opløfter eders Hofved / fordi / ad eders Forløsning stunder til. 29 Oc hand sagde dem en Lignelse / Seer Figentræet / oc alle Træer: 30 Naar som de nu skiude Knopper / oc I see det / da kiende I af eder self / ad Sommeren er nær: 31 Lige saa oc I / naar som I see dette ad skee / da kiender / ad Guds Rige er nær. 32 Sandelig jeg siger eder / Ad denne Slect skal icke forgaa / før det skeer altsammen. 33 Himmelen oc Jorden skulle forgaae / Men mine Ord skulle icke forgaae. 34 Men vocter eder self / Ad eders Hierter icke nogen tjd besværes med Frøderj oc Druckenskab / oc Sorg for Næring: Oc denne samme Dag skal komme hastelig ofver eder. 35 Thi den skal komme som en Snare / ofver alle dem som boe paa den gandske Jords Kredz. 36 Saa værer nu altjd vogne / oc beder / Ad I kunde være værdige til ad undflye alle disse Ting / som skee skulle / oc blifve bestandendis for Menniskenes Søn. 37 Men hand lærde om Dagene i Templen: men om Nattene gick hand ud / oc blef Natten ofver / paa det Bierg / som kaldis Oliebierg. 38 Oc alt Folcket giorde sig aarle rede til hannem i Templen / ad høre hannem. |