Lukasevangeliet 23 1 XXIII.Capitel. OC deres gandske Hob stood op / oc førde hannem for Pilatum. 2 Men de begynte ad klage paa hannem / oc sagde / Denne finde vi / ad hand afvender Folcket / oc forbiuder ad gifve Keyseren Skat / Oc siger sig self ad være Christum en Konge. 3 Men Pilatus spurde hannem ad / oc sagde / Est du den Jødernes Konge? Men hand svarde hannem / oc sagde / Du siger (det.) 4 Men Pilatus sagde til de ypperste Præste / oc til Folcket / Jeg finder ingen Sag i dette Menniske. 5 Men de hulde ved / oc sagde / Ad hand oprører Folcket / i det / hand lærer ofver all Judæa / siger hand begynte fra Galilæa / hid indtil. 6 Men der Pilatus hørde galilæam / spurde hand / Om hand var en Galillæiske Mand. 7 Oc der hand befant / ad hand var under Herodis mact / Da forsende hand hannem til Herodem / som var oc self i Jerusalem / udi de samme Dage. 8 Men der Herodes saa JEsum / blef hand meget glad: Thi hand hafde gierne længe siden seet hannem / fordi hand hafde hørt meget om hannem: Oc haabedis ad skulde see et Tegn skee af hannem. 9 Men hand spurde hannem med mange ord: men hand svarde hannem intet. 10 Oc de ypperste Præste oc Skriftkloge stoode oc klagede hart paa hannem. 11 Men der herodes / med sit Krigsfolck / hafde foractit oc bespottit hannem / kaste hand et hvit Klæde om hannem / oc sende hannem Pilato igien. 12 Paa den Dag blefve Pilatus oc Herodes Venner med hver andre: Thi de vare før hver andres Fiender. 13 Men Pilatus sammenkaldede de ypperste Præste / oc de Øfverste / oc Folcket / 14 Oc sagde til dem / I hafve ført dette Menniske til mig / som den der afvender Folcket: Oc see / Jeg hafver forhørt hannem for eder / oc finder ingen af de Sager hoos dette Menniske / som i skylde hannem for: 15 Men icke heller Herodes / Thi jeg sende eder til hannem / oc see / der er intet giort af hannem / som hand bør ad dø for. 16 Derfor vil jeg ræfse hannem / oc lade (hannem) løs. 17 Men hand hafde fornøden / ad gifve dem een løs om Høytiden. 18 Da raabte de i den gandske Hob / oc sagde / tag denne bort / men gif os Barrabam løs: 19 Hvilckenn som vare kast i Fængsel for et Oprør / som skeede i Staden / oc for et Manddrab. 20 Hvorfor Pilatus raabte atter til dem / oc vilde lade JEsum løs. 21 Men de raabte efter / oc sagde / Korsfæst / Korsfæst hannem. 22 Men hand sagde tredie gang til dem / Hvad Ont hafver da denne giort? Jeg finder ingen Døds Sag i hannem: Derfor vil jeg ræfse hannem / oc lade hannem løs. 23 Men de hengde hannem ofver med stoor Skrig / oc begiærde ad hand skulde korsfæstis: Oc deres oc de ypperste Præstis Skrig fick Ofverhaand. 24 Men Pilatus dømte / ad deres begiæring skulde skee. 25 Men hand lod dem løs / som var kast i Fængsel / for Oprør oc Manddrab / hvilcken de begiærde: men JEsum fick hand hen efter deres villie. 26 Oc der de førde hannem bort / da toge de fat paa een / Simon af Cirene / som kom af marcken / oc de lagde Korsset paa hannem / ad bære (det) efter JEsum. 27 Oc der skulde en stoor hob Folck oc Qvinder efter hannem / som baade ynckeligen klagede oc begrædde hannem. 28 Men JEsus vende sig om til dem / oc sagde / I Jerusalem Døttre / græder icke ofver mig / men græder ofver eder self / oc ofver eders Børn: 29 Thi see / de Dage komme / paa hvilcke mand skal sige / Salige ere de UUfructsommelige / oc de Ljf som icke fødde / oc de Bryst som icke gafve dj. 30 Da skulle de begynde ad sige til Biergene / Falder ofver os: Oc til høyene / Skiuler os. 31 Thi ad giøre de det med det grøne Træ / Hvad vil der skee med det tørre? 32 Men der blefve oc to andre Misdedere førde bort / med hannem / ad aflifvis. 33 Oc der de vare komne til den sted / som kaldis Hofvitpande (sted/) der korsfæstede de hannem / oc Misdederne: Den eene ved de n høyre / men den anden ved den venstre (Side.) 34 Men JEsus sagde / Fader / forlad dem: Thi de vide icke hvad de giøre. Men de skifte hans Klæder / oc kaste Lod (der om.) 35 Oc Folcket stod oc saa til / men oc de Øfverste bespottede hannem / med dem / oc sagde / Hand hafver frelst andre / hand frelste sig self / dersom denne er den Christus / den Guds Udvalde. 36 Men der bespottede oc Stridsmændene hannem / som traadde til / oc baare hannem Ædicke: 37 Oc sagde: Est du den Jødernes KOnge / (da) frels dig self. 38 Men der var oc en Ofverskrift skrefven ofver hannem / med Grædske oc Latinske / oc Ebraiske bogstafve / Denne der den Jødernes Konge. 39 Men een af Misdederne / som vare hengde / bespottede hannem / oc sagde / Est du den Christus / da frels dig self / oc os. 40 Men den anden svarde / ostraffede hannem / oc sagde / Frycter du ey heller for Gud? Ad du est i den samme Dom. 41 Oc vi vel med rette / (Thi vi faae det vore Gierninger forskyldede.) Men denne handlede intet uskickeligt. 42 Oc hand sagde til JEsum / HErre / kom mig ihu / naar du kommer i dit Rige. 43 Oc JEsus sagde til hannem / sandelig siger jeg dig / I dag skalt du være med mig i Paradjs. 44 Men det var ved den siette Tjme / oc der blef et Mørcke ofver det gandske land / indtil den niedne Tjme. 45 Oc Solen blef formørcked / Oc Forhenget i Templen blef split midt ad. 46 Oc JEsus raabte med stoor Røst / oc sagde / Fader / jeg vil befale min Aand i dine Hænder. Oc som hand det sagde / udgaf hand sin Aand. 47 Men der Høfvizmanden saa det som skeede / prjsede hand Gud / oc sagde / I standhed / dette Menniske var retfærdigt. 48 Oc alle de Folck som vare sammen komne til dette spectackel / der de actede de Ting som skeede / sloge de sig for deres Bryst / oc vende tilbage igien. 49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte / oc de Qvinder som hafde med efterfuldt hannem af Galilæa / oc saae dette. 50 Oc see / en Mand / ved Nafn Joseph / som var en Raadsherre / en god oc retfærdig Mand: 51 Hand hafde icke samtyckt i deres Raad oc Gierning / (hand var) af Jødernes Stad / Arimathia: Som oc self ocsaa forventede Guds Rige: 52 Hand gick til Pilatum / oc begiærde JEsu Legome. 53 Oc tog det need / oc svøbte det i et smaat linklæde / oc lagde det i en Graf / som var huggen i en Klippe / i hvilcken der icke endnu nogen var lagd. 54 Oc det var Beredelses Dag / oc Sabbathen gick annamme. 55 Men oc Qvinderne fulde efter / som vare komne med hannem af Galilæa / oc saae Grafven / oc hvorledis hans Legome blef lagd. 56 Men de vende tilbage / oc beridde dyrebar Urter oc Salve: Oc Sabbathen ofver hvilede de / efter Loven. |