Lukasevangeliet 24 1 XXIV.Capitel. MEn paa den første dag i Ugen meget aarle / komme de til Grafven / oc baare dyrebare Urter / som de hafve beridt: Oc nogle med dem. 2 Men de funde Steenen afvelt af Grafven: 3 Oc de ginge ind / oc funde icke den HErris JEsu Legome. 4 Oc det skeede / der de tvivlede der om / See / da stoode to Mænd hoos dem i skinnende Klæder. 5 Men der de forfærdedes / oc sloge deres Ansict til Jorden / Da sagde de til dem / Hvi leede I efter den Lefvendis hoos de Døde? 6 Hand er icke her / men er opostanden. Kommer ihu / hvorledis hand talede til eder / der hand endnu var i Galilæa / 7 Oc sagde / Ad det bør Menniskenes Søn ad antvordis hen i syndige menniskers Hænder / oc korsfæstis: Oc opstaa tredie dag. 8 Oc de komme hans Ord ihu. 9 Oc de ginge fra Grafven igien / oc kundgiorde alle disse Ting for de Ellefve / oc alle de andre. 10 Men de vare magdalena Maria oc Johanna / oc Maria jocobi / oc de andre (Qvinder) med dem / som sagde Apostlene disse Ting. 11 Oc deres ord siuntes for dem som løs tale / oc de troede dem icke. 12 Men peder stood op / oc løb til Grafven: Oc der hand kigede (der ind) seer hand Lindklæderne ligge alleene: Oc hand gick bort / oc forundrede sig ved sig self / hvorledis det gick til. 13 Oc see / to af dem / ginge paa den samme Dag til en By / som var trysindstive Aggre langt fra Jerusalem / hvis Nafn er Emaus. 14 Oc de talde med hver andre om alle disse ting som vare skeede. 15 Oc det begaf sig ,d er de saa talede oc bespurde sig til hobe / kom oc JEsus self nær til / oc vandrede med dem. 16 Men deres Øyen huldtes / ad de kiende hannem icke. 17 Men hand sagde til dem / Hvad er det for Tale / som I handle med hver andre her om paa Veyen / oc see (saa) bedrøfvede ud? 18 Da svarde een af dem / som hedde Cleophas / oc sagde til hannem / Est du eene fremmed i jerusalem / oc beedst icke de Ting som ere skeede i den i disse Dage. 19 Oc hand sagde til dem? Hvilcke? Men de sagde til hannem / De Ting / om JEsus Nazaræo / som var en Mand / en Prophete / mæctig i Gierninger oc Ord / for Gud oc alle Folck. 20 Oc hvorledis de ypperste præste / oc vore Øfvreste / hafve antvordet hannem hen til Dødsens dom / oc korsfæst hannem. 21 Men vi haabedes ad hand var den som skulde forløst Jsrael. Men ofver alt dette / er det i dag den tredie Dag / siden disse ting skeede. 22 Saa hafve oc nogle af vore Qvinder forskrecket os / som vare aarle hoos Grafven / 23 Oc der de funde icke hans Legome / Komme de oc sige / ad de saae oc Englers Siun / hvilcke der sige / ad hand lefver. 24 Oc nogle af dem / som vare med os / ginge bort til Grafven / oc funde det saa / som Qvinderne oc hafde sagt / men hannem saae de icke. 25 Oc hand sagde til dem / O I daarer oc Seenhiertede / til ad tro alt det / som Propheterne hafde sagt / 26 Burde det icke Christum ad lide dette / oc indgaa til sin Herlighed? 27 Oc hand begynte fra Mose oc fra alle Propheter / oc udlagde dem i alle Skrifter / det som var (skrefvet) om hannem. 28 Oc de komme nær til Byen / som de ginge til / Oc hand lod som hand vilde gaa længre. 29 Oc de nødde hannem til / oc sagde / Blif hoos os: Thi det er mod Aften / oc Dagen helder. Oc hand gick ind ad blifve hoos dem. 30 Oc det skeede / som hand sad med dem til bords / Tog hand Brødet / velsignede oc brød / oc gaf dem. 31 Da blefve deres Øyen obnede / oc de kiende hannem: Oc hand blef usiunlig for dem. 32 Oc de sagde til hver andre / var icke vort Hierte brendendis i os / der hand talde med os paa Veyen / oc der hand oplod os Skrifterne? 33 Oc de stoode op / i den samme Tjme / oc vende til Jerusalem igien / oc funde de Ellefve forsamlede / oc dem som vare hoos dem / 34 Som sagde / HErren er sandeligen opstanden / oc seet af Simone. 35 Oc de fortellede de Ting (som vare skeede) paa veyen / oc hvorledis hand belf kient af dem / i det hand brød Brødet. 36 Men der de talede dette om hannem / Da stod JEsus self midt iblant dem / oc siger til dem / Fred (være) med eder. 37 Da forfærdedes de oc fryctede sig / oc meente / ad de saae en Aand. Oc hand sagde til dem / 38 Hvi ere I saa forstyrrede? Oc hvi opstige saadanne tancker i eders Hierter? 39 Seer mine Hænder oc mine Fødder / ad det er jeg self / Føler mig / oc seer / Thi en Aand hafver icke Kiød oc Been / som I see ad jeg hafver. 40 Oc som hand det sagde / vjste hand dem Hænderne oc Fødderne. 41 Men der de endnu icke troede for Glæde / oc forundrede sig / Da sagde hand til dem / hafve I her noget ad æde? 42 Oc de gafve hannem et stycke af en steegt Fisk / oc af Hunning-Kage / 43 Oc hand tog det oc ood for dem. 44 Men hand sagde til dem / Det er den tale / som jeg sagde til eder / der jeg endnu var hoos eder / Thi de Ting bør alle sammen ad fuldkommis / som ere skrefne i Mose Lov / oc Propheter oc Psalmer / om mig. 45 Da oplod hand deres Forstand / ad de forstode Skrifterne / 46 Oc hand sagde til dem / Saa er der skrefvet / oc saa burde det Christum ad lide / oc opstaa fra Døde / tredie Dag / 47 Oc ad prædickis i hans Nafn / Omvendelse oc Syndernes Forladelse / for alle Folck / som skulde begynde af Jerusalem. 48 Men I ere Vidne til disse Ting. 49 Oc see / jeg sender min Faders Forjættelse ofver eder. Men I skulle blifve i Jerusalems Stad / / indtil I blifve iførde med Kraft af det Høye. 50 Men hand førde dem henn ud / indtil Bethaniam: Oc opløfte sine Hænder / oc velsignede dem. 51 Oc det skeede / der hand velsignede dem / skildtis hand fra dem / oc foor op i Himmelen. 52 Oc de tilbade hannem / oc vende tilbage igien til Jerusalem / med stoor Glæde / 53 Oc vare stedse i Templen / oc prjsede oc lofvede Gud / AMEN. |