Lukasevangeliet 8 1 VIII.Capitel OC det begaf sig der efter / oc hand reyste igiennem Stæder oc Byer / oc prædickede oc forkyndede Guds Rigis Euangelium: oc de Tolf med hannem. 2 Der til med / nogle Qvinder / som vare helbrede giorde / af onde Aander oc Siugdomme / (som var) Maria / der kaldis Magdalena / af hvilcken der vare siu Diefle udfarne / 3 Oc Johanna / Chuze / Herodis Land-Fogedis Hustru / oc Susana / oc mange andre / som vare hannem behielpelig af deres Gods. 4 Men som der var nu meget Folck tilsammen / oc de af Stæderne vare reyste til hannem / da sagde hand ved en Lignelse. 5 Der gick en Sædmand ud ad saa sin Sæd / oc i det hand saade / falt noget hoos Veyen / oc blef borttraad / oc Himmelens Fule oode det op. 6 Oc noget falt paa en Klippe / oc der det voxte op / visnede det / fordi ad det hafde icke vædske. 7 Oc noget falt midt iblant Torn / oc Tornene voxte op med / oc qvalde det. 8 Oc noget falt i den gode Jord / oc det voxte op / oc bar hundrede fold Fruct. Der hand det sagde / raabte hand / Hvo som hafver Øren ad høre (med) hand høre. 9 Men hans Disciple spurde hannem ad / oc sagde / Hvad Lignelse skal dette være? 10 Da sagde hand / Eder er det gifvet / ad vide Guds Riges Hemmelighed: Men de andre i Lignelser / ad de skulle seendes icke see / oc hørendes icke forstaae. 11 Men dette er Lignelsen. Sæden er Guds Ord. 12 Men de hoos Veyen / ere de som det høre / Der efter kommer Dieflen / oc tager ordet af deres Hierte / paa det / de skulle icke troe oc blifve salige. 13 Men de paa Klippen (ere de) som annamme Ordet med glæde / naar de det høre: Oc de hafve icke Rod / som troe til en tjd / oc i Fristelsens tjd da falde de fra. 14 Men det som falt iblant torne / ere de / som det høre / oc i det de gaae hen / qvæles de af dette Ljfs Omhyggelighed / oc Rjgdom oc Vellyst / oc bære ingen Fruct. 15 Men det i den gode Jord / ere de / hvilcke naar de høre Ordet / beholde de det / i en smuct oc got Hierte / oc bære Fruct i Taalmodighed. 16 Ingen tænder et Lius / oc skiuler det med et Kar / eller sætter det under et Bord. Men hand sætter (det) paa en Liusestage / paa det / ad hvo som gaar ind / skal see Liuset. 17 Thi der er intet skiult / som ey skal obenbaris / oc intet hemmeligt / som ey skal forstaas / oc komme til Liuset. 18 Saa ser nu / hvorledis I høre til. Thi hvo som hæafver / hannem skal gifvis: Oc hvo som intet hafver / fra hannem skal oc tagis det hand siunis ad hafve. 19 Men hans Moder oc Brødre komme til hannem / oc kunde icke komme hannem i tale for Folcket. 20 Oc det blef hannem tilkiende gifvet / (af nogle) som sagde / Din Moder oc dine Brødre staae derude / som ville see dig. 21 Men hand svarde / oc sagde til dem / Min Moder oc mine Brødre ere disse / som høre Guds Ord oc giøre det. 22 Oc det begaf sig paa een af (de) Dage / ad hand traadde i et Skib / oc hans Disciple: Oc hand sagde til dem / Lader os fare ofver Søen. Oc de fore ud. 23 Men der de fore /ofver) / da sof hand / Oc der kom en Hvervelvinde need paa Søen : Oc de forfyltes / oc vare i Fare. 24 Da raadde de til (hannem) / oc vacte hannem op / oc sagde / Mestere / Mestere / vi forgaae. Men hand stod op oc truede Været oc Vandens bølger: Oc de lode af / oc det blef stille. 25 Da sagde hand til dem / Hvoer er eders Tro? Men de fryctede sig / oc forundrede sig / oc sagde til hver andre / Hvo er denne? Thi hand biuder baade Væir oc Vand / oc de ere ham lydige? 26 Oc de seylede frem / til de Gadareners Egn / hvilcken der er tvert ofver fra Galilææ. 27 Men som hand traadde ud paa Landet / da møtte en Mand hannem af Staden / som hafde haft Diefle i lang tjd / oc førde sig icke i Klæder / oc blef icke i Huus / men i (de Dødes) Grafver. 28 Men der hand saa JEsum / da raabte hand / oc sagde med stor Røst / Hvad hafver jeg med dig ad skaffe / du JEsu den Allerhøyestis Guds Søn? Jeg beder dig / ad du icke vilt pjne mig. 29 Thi hand bød den ureene Aand / ad fare ud af Mennisket: Thi hand hafvde lang tjd sledet hannem. Oc hand hafde værit bunden med Lencker / oc forvaret med Bloter / oc hand hafde brøt Baandene sønder / oc var drefven af Dieflen i Ørcken. 30 Men JEsus spurde hannem ad / oc sagde / Hvad heder du? Men hand sagde / Skock: Thi der vare mange Diefle farne i hannem. 31 Oc de bade hannem / ad hand skulde icke biude dem fare i Afgrunden. 32 Men der var en stoor Hiord Svjn / som føddis paa Bierget: Oc de bade hannem / ad hand vilde stede dennem / ad fare i dem. Oc hand tilstedde dem (det.) 33 Men de Diefle som vare udfarne af Mennisket / fore i Svinene: Oc Hiorden styrte sig hastelig need af Backen i Søen / oc drucknede. 34 Men der Hyrderne saae det som skeede / flydde de / oc ginge bort / oc kundgiorde det i Staden oc i Landsbyerne. 35 Da ginge de ud ad see / det som var skeet: Oc komme til JEsum / oc finde det Menniske / som Dieflene vare farne af / siddendis klæd / oc ved Sands / hoos JEsu Fødder. Oc de forfærdedes. 36 Men oc de som hafde seet / hvorledis den Besætte blef frelst / kundgiorde dem det. 37 Oc den gandske Almue i det Gadareners omliggende Land / bade hannem / ad hand vilde gaa fra dem: Thi de vare betagne med stoor Redsel. Men hand traadde i Skibet / oc vende tilbage igien: 38 Men Manden / som Dieflene vare farne ud af / bad hannem / ad hand maatte være hoos hannem: Men JEsus forlod hannem fra sig / oc sagde: 39 Gack til dit Huus / oc fortæl / hvor store Ting Gud hafver giort dig. Oc hand gick bort / oc prædickede igennem den gandske Stad / hvor store Ting JEsus hafde giort hannem. 40 Men det begaf sig / der JEsus kom igien / toog Folcket imod hannem. Thi de forventede hannem alle. 41 Oc see / der kom en Mand / som heede Jairus / oc hand var dem Øfverste for Synagogen. Oc hand falt need for JEsu Fødder / oc bad hannem / ad hand vilde komme i hans Huus. 42 thi hand hafde en eeniste Datter / ved tolf Aar / oc hun laa i det yderste Aandefang. Men der hand gick bort / trængde Folcket hannem. 43 Oc en Qvinde hafde haft Blodflot i tolf Aar / hun hafde kostit all sin Formue paaa Læger / oc kunde icke blifve helbred af nogen. 44 Hun gick frem / bag til / oc rørde ved Sømmen af hans Klædebon. Oc strax stod hendis Blodflod. 45 Oc JEsus sagde / Hvo er den som rørde ved mig? Men der de nectede alle / sagde peder / oc de som vare med hannem / mestere / Folcket trænger oc trycker dig / oc du siger / Hvo er den / som rørde ved mig? 46 Men JEsus sagde / Der rørde nogen ved mig / thi jeg finder / ad der gick en Kraft af mig. 47 Men der Qvinden saa / ad det var icke skiult / da kom hun med befvelse / oc falt for hannem / oc kundgiorde hannem for alt Folcket / for hvad Sag hun røde ved hannem / oc hvorledis hun blef strax helbred. 48 Men hand sagde til hende / Vær trøstig / Datter / din Tro hafver frelst dig: Gack bort med Fred. 49 Men der hand endnu talde / da kom der een af Synagogens Øfverstis (Tienere) / oc sagde til hannem / Din Datter er død: umag icke Mesteren. 50 Men der JEsus det hørde / svarde hand hannem / oc sagde / Fryct dig icke / Tro ickun / oc hann skal blifve frelst. 51 Oc der hand kom i Huset / da lod hand ingen gaae ind / (med sig) uden Petrum / oc Jacobum / oc Johannem / oc Pigens Fader oc Moder. 52 Men de græde alle / oc beklagede sig ynckeligen for hende: Men hand sagde / Græder icke / Hun er icke død / men hun sofver. 53 Oc de beloe hannem / (Thi) de viste ad hun var død. 54 Men hand dref dem alle ud / oc tog fat paa hendis haand / oc raabte / oc sagde / Pige / stat op. 55 Oc hendis Aand kom igien / oc hun stod strax op: Oc hand befalde ad man skulde gifve hende ad æde. 56 Oc hendis Forældre blefve storligen forfærdede: Oc hand bød dem / ad de skulde ingen sige det / som var skeed. |