Lukasevangeliet 9 1 IX.Capitel. MEn hand kaldede sine tolf Disciple tilsammen / oc gaf dem velde oc mact ofver alle Diefle / oc ad helbrede Siugdomm. 2 Oc hand sende dem ud ad prædicke Guds Rige / oc ad helbrede de Siuge. 3 Oc hand sagde til dem / I skulle intet tage med eder paa veyen / hvercken Staf / ey heller Taske / ey heller Brød / ey heller Pendinge / ey heller hver hafve to Kiortle. 4 Oc i hvilcket Huus i gaae ind / bier der / oc drager derud fra. 5 Oc hvilcke som eder icke ville annamme / da / naar I gaae ud af den Stad / yster ocsaa Støfven af eders Fødder / til et Vidnisbyrd ofver dem. 6 Men de ginge ud / oc droge fram igiennem Byer / prædickede Euangelium / oc helbredede allevegne. 7 Men Herodes / den Fierdingshøfding / hørde alle Ting som skeede af hannem / oc tvilde / fordi ad der sagdis af nogle / ad JOhannes var opvact fra Døde: 8 Oc af nogle / ad Elias var obenbaret: Men af andre / ad en Prophet af de gamle var opstanden. 9 Oc Herodes sagde / Johannem hafver jeg aldit halshugge: Men hvo er denne / om hvilcken jeg hører saadant? Oc hand søgte efter ad see hannem. 10 Oc Apostlene komme igien / oc fortalde hannem / hvor store Ting de hafde giort. Oc hand tog dem til sig / oc vigede bort i sær til en øde sted / ved en Stad / som kaldis Bethsaida. 11 Men der Folcket fornam (det)/ da droge de efter hannem: Oc hand tog imod dem / oc talde til dem om Guds Rige: oc lægde dem / som hafde (hans) Hielp behof. 12 Men Dagen begynde ad bøye sig. Da ginge de tolf til hannem / oc sagde til hannem / Lad Folcket fare / ad de kunde gaae her fra i de omliggendes Byer oc Landsbyer / oc faae Herberg / oc finde Føde: Thi vi ere her i et øde sted. 13 Men hand sagde til dem / Gifve I dem ad æde. Men de sagde / Vi hafve icke meere end frem Brød / oc to Fiske / uden saa er / ad vi skulle gaae bort / oc kiøbe Mad til alt dette Folck. 14 Thi der vare ved fem tusinde Mænd. Men hand sagde til sine Disciple / Lad er dem sætte sig need som til Bords / i hver hob halftrediesinds tive. 15 Oc de gorde saa / oc sætte sig alle. 16 Da tog hand de fem Brød / oc to Fiske / oc saa op i Himmelen / oc velsignede dem / oc brød (dem)/ oc fick Disciplene (dem/) ad lægge for Folcket. 17 Oc de oode / oc blefve alle mætte: Oc der blef optagit / det som de lefnede / af Styckerne / tolf Kurfve. 18 Oc det begaf sig / der hand var alleene / oc bad / ad hans Disciple vare hos hannem / oc hand spurde dem ad / oc sagde / Hvem siger Folcket / ad jeg er? 19 Men de svarede / oc sagde / Johannes den Døbere / Men andre / Elias. Men andre / ad der er en Prophet af de gamle opstanden. 20 Da sagde hand til dem / Men hvem sige I meig ad være? Da svarde Peder / oc sagde / Den Guds Christus. 21 Men han annamme truede dem / oc bød / ad de skulde ingen sigde det / 22 Oc sagde / Ad det bør Menniskenes Søn ad sljde meget / oc forskiudis af de Ældste oc ypperste Præste / oc Skriftkloge / oc slais hihiel / oc opreisis tredie Dag. 23 Da sagde hand til dem alle / Hvo som vil komme efter mig / hand skal forsage sig self / oc tage sit Kaars op daglig / oc efterfølge mig. 24 Thi hvo som vil frels esit Ljf / hand skl miste det / Oc hvo som ister sit Ljf for min skyld / hand skal frelse det. 25 thi havd gafvn hafver et Menniske / om hand vandt den gandske Verden / men miste sig self / eller giorde sig self skade? 26 Thi hvo som skammer sig ved mig oc mine ord / hannem skal oc Menniskenes Søn skamme sig ved / naar hand kommer i sin Herlighed. / oc sin faders / oc de hellige Engles. 27 Men sandelig siger jeg eder / Ad nogle ere af dem / som her staae / der ingenlunde skulle smage Døden / før de see Guds Rige. 28 Men det begaf sig ved othe Dage efter denne Tale / oc hand tog til sig petrum / oc Johannem / oc Jocobum / oc gick op paa Bierget ad bede. 29 Oc der hand bad / belv hand Ansictis skickelse anderledis / oc hans Klædebon blef hvid (oc) skinnendis. 30 Oc see / to Mænd talede med hannem / som vare Moses oc Elias: 31 Som blefve seet der i Herlighed / oc talede om hans (Ljfs) udgang / som hand skulde fuldkomme i Jerusalem. 32 Men Peder / oc de som vare med hannem / vare betyngede med søfn: Oc der de vaagnede op / da saae de hans Herlighed / oc de to Mænd som stode hoos hannem. 33 Oc det begaf sig / der de skildtes fra hannem / sagde Peder til JEsum / Mestere / Det er os got ad vi blifve her / oc vi ville giøre tre Bolige / Dig een / oc Mosi een / oc Eliæ een / Dog hand viste icke hvad hand sagde. 34 Men der hand sagde saadant / kom en Sky / oc ofverskyggede dem / men de forfærdedes / der de komme ind i Skyen. 35 Oc der kom en røst af Skyen / som sagde / Denne er min Søn den elskelige / Hører hannem. 36 Oc i det Røsten skeede / blef JEsus funden alleene: Oc de tagde stille / oc forkyndede ingen intet i de Dage / af det de hafde seet. 37 Men det begaf sig den Dag der efter / der de komme af Bierget / da kom meget Folck mod hannem. 38 Oc see / en Mand iblant Folcket / raabte / oc sagde / Mestere / Jeg beder dig / see til min Søn: Thi hand er min eeniste Søn. 39 Oc see / en Aand griber fat paa hannem / oc hand raaber strax / oc hand slider hannem / ad hand fraaer / oc med Nød viger hand hannem / naar hand hafver sledit hannem. 40 Oc jeg bad dine Disciple / ad de fulde uddrifve hannem / oc de kunde icke. 41 Da svarde JEsus / oc sagde / O du vantro oc vanartige Slect / hvor længe skal jeg være hos eder / oc fordrage eder? Hent din Søn hjd. 42 Men der hand kom til hannem / da ref Dieflen hannem endnu / oc sleed hannem til med. Men JEsus truede den ureene Aand / oc giorde Drengen helbrede: oc gaf hans Fader hannem igien. 43 Men de blefve alle saare forfærdede ofver Guds Mayestet. Men der det forundrede dem alle / paa alle de Ting som JEsus giorde / Da sagde hand til sine Disciple: 44 Mercker vel paa disse Ord: Thi Menniskenes Søn skal antvordis i Menniskers Hænder. 45 Men det ord forstode de icke / oc det var skiult for dem / ad de begreb det icke: Oc de fryctede sig ad spøre hannem om det samme ord. 46 Der kom oc en Samtale iblant dem der om / hvilcken der skkulde være den største iblant dem. 47 Men der JEsus saa deres Hiertis Tancker / tog hand et Barn / oc stillede det hoos sig: 48 Oc sagde til dem / Hvo som annammer dette lidet Barn i mit Nafn / hand annammer mig: oc hvo som mig annammer / hand annammer dem / som mig udsende. Thi hvo der er den mindste iblant eder alle / hand skal være stoor. 49 Men Johannes svarde / oc sagde / Mestere / Vi saae en / hand dref Diefle ud i dit Nafn / oc vi formeente hannem det / Thi hand følger icke med os. 50 Oc JEsus sagde til hannem / Formeener det icke: Thi hvo som icke er imod os / hand er med os. 51 Men det begaf sig / der de Dage fuldkommedes / ad skulde optagis (her fra)/ Oc hand tog sig stadeligen for / ad vandre til Jerusalem. 52 Oc hand sende Bud bort for sig. Oc de ginge bort / oc komme i een af Samaritaners Byer / ad berede hannem (Herberge.) 53 Oc de annammede hannem icke / fordi ad hans Forsæt var ad vandre til Jerusalem. 54 Men der hans Disciple / Jacobus oc Johannes / saae det / da sagde de / HErre / vilt du / ad vi skulle sige / ad der skal falde Ild af Himmelen / oc fortære dem / lige som oc Elias giorde? 55 Men hand vende sig / oc straffede dem / oc sagde / I vide icke / af hvad for en Aand I ere. 56 Thi Menniskenes Søn er icke kommen ad fordærfve Menniskenes Siæle / men ad frelse. Oc de ginge til en anden By. 57 Men det begaf sig / der de ginge paa Veyen / da sagde en til hannem / HErre / jeg vil følge dig / ihvort du gaar. 58 Oc JEsus sagde til hannem / røfve hafve Grafver / oc Himmelens Fule Reder: Men Menniskenes Søn hafver icke / det hand kan helde sit Hofved til. 59 Men hand sagde til en anden / Følg mig. Men hand sagde / HErre / tilsted mig / ad jeg gaar først bort / ad begrafve min Fader. 60 Men JEsus sagde til hannem / Lad de Døde begrafve deres Døde: Men gack du bort / oc forkynde Guds Rige. 61 Men en anden sagde ocsaa / HErre / jeg vil følge dig / Men tilsted mig først / ad tage Afskeed fra dem / som høre til mit Huus. 62 Men JEsus sagde til hannem / INgen som legger sin Haand paa Ploven / oc seer til de Ting som ere tilbage / er vel skicket til Guds Rige. |