Malachiæ 2 1 II. Capitel. OC nu / dette Bud hør til eder j Præster. 2 Om j icke høre det / oc om j ey leage det paa hierte / ad gifve mit Nafn Ære / sagde den HErre Zebaoth / Da vil Jeg sende Forbvandelsen paa eder / oc forbande eders Velsignelser : Ja jeg hafver oc ( allerede) forbandit en hver af den / fordi j ville icke tage det til hierte. 3 See / Jeg fordærfver eder Sæden / oc stencker Skarn ofver eders Ansicter / ja eder Høytjder Skarn / oc det skal tage eder bort med sig. 4 Da skulle j vide / ad jeg hafver sendt dette Bud til eder / fordi mjn Pact er med Levi / sagde den HErre Zebaoth. 5 Thi mjn Pact med hannem (var) Ljfsens oc Fredens (Pact/) oc jeg gaf hannem dem (til) Fryct / oc hand fryctede mig / oc hand blef forskrecket for mit Nafns skyld. 6 Sandheds Lov var i hans Mund / oc der blef icke uræt fundit i hans Læber / hand vandrede med mig / fredsommelig oc rætsindelig / oc omvende mange fra Ondskab. 7 Thi en Præstis Læber skulle bevare Forstand / oc de skulle søge Lov af hans Mund / Thi hand er den HErris Zebaoths Engel. 8 Men j ere afvigede af Veyen / j vare mange til et Stød i Loven / j fordærfvede den levi pact / sagde den HERRE Zebaoth. 9 Derfor hafver Jeg oc giort eder foractelige / oc ringe for alt Folcket / efterdi j icke holde mine Veye / oc hafve persooners anseeelse i Loven. 10 Hafve vi icke alle een Fader? Hafver icke een Gud skabt os? hvorfor beskuffes da den eene af den anden / ad vi vanhellige vore Fædres Pact? 11 Juda beskuffede / oc der er skeet Vederstyggelighed i jsrael oc i jerusalem / Thi Juda vanhelligede HErrens Hellighed / som hand elskte / oc tog sig til Hustru en fremmed Guds daatter. 12 (Men) HErren skal udrydde den Mand / som det giorde / af Jacobs Pauluuner / den som er vaagen oc svarer / oc den som lader fræmkomme Madoffer for den HErre Zebaoth. 13 Det andet giøre j ocsaa / ad j med Graad skiuler HErren Altere / Ja med Graad oc Suck / ad hand gider icke meere seet til Madofferet / eller tage noget behageligt af eders haand. 14 Oc j sagde / Hvorfor? Fordi / ad HErren hafver vidnet imedlem dig oc djn ungdoms Hustru / som du hafver beskuffit / enddog hun var den som var djn lige / oc djn Pactis hustru. 15 Oc hafver hand icke giort uden een (maat du sige/) enddog hand hafde Aanden til ofvers? Oc hvorfor (ickun) den eeniste? Hand søgte Guds Sæd. Derfor varer j eder i eders Aand / ad ingen beskuffer sin ungdoms Hustru. 16 Der som nogen hader hende / saa lad (hende) fare / sagde den HErre Jsraels Gud / oc ofvervold skal skiule ofver hans Klæder / sagde den HErre Zebaoth. Derfror varer eder i eders Aand / oc beskuffer icke. 17 J giører HERREN Møye med eders ord : Dog sige j / Hvor med giøre vi (hannem) møye? J det j sige / hver som giør ilde / den behager HErren oc hand hafver lyst til dem / Eller hvor er Dommens Gud? |