S. Marcus 4 1 IV. Capitel. OC hand begynte atter ad lære hoos Hafvet: Oc der forsamledis meget Folck til hannem / saa ad hand maatte traade i Skibet / oc side paa Vandet. Oc alt Folcket stood paa Landet hoos Hafvet. 2 Oc hand lærde dem meget ved Lignelser / Oc sagde til dem i sin Lærdom / 3 Hører til / See / der gick en Sædmand ud ad saa. 4 Oc de skeede / i det hand saade / ad noget falt hoos Veyen: Oc der komme Himmelens Fule oc oode det op. 5 Men noget falt paa Steengrund / dersom det hafve icke megen Jord / oc rand snart op / fordi ad det hafde icke dyb Jord: 6 Men der Solen gick op / da blef det forbrent / Oc efterdi det hafde icke rood / visnede det. 7 Oc noget falt iblant Torne / oc Tornene voxte op / oc qvalde det / oc det bar icke Fruct. 8 Oc noget falt i god Jord / oc bar Fruct / som formeeredis oc voxte / Oc noget bar tredive fold / oc noget trysindstive fold / oc noget hundrede fold. 9 Oc hand sagde til dem / Hvo som hafver Øren ad høre med / hand høre. 10 Men der hand var alleene / da spurde de hannem om denne Lignelse / som vare omkring hannem / med de Tolf. 11 Oc hand sagde til dem / Det er eder gifvet / ad vide Guds Rigis Hemmelighed: Men dem der uden for / vederfaris det altsammen ved Lignelser: 12 Paa det / de skullle seendes see / oc icke vide / oc hørendes høre / oc icke forstaae: Ad de skullle icke een gang omvende sig / oc Synderne maatte forlades dem. 13 Oc hand siger til dem / Forstaae I icke denne Lignelse? Oc hvorledis ville I da forstaae alle Lignelser? 14 Den som saaer / saaer Ordet. 15 Men disse ere de / som ere hos Veyen / hvor som Ordet blifver saaet / oc naar de hafve hørt det / saa kommer strax Satanas / oc tager Ordet bort / som var saaet i deres Hierter. 16 Lige saa ere oc de som ere paa Steengrund / naar de hafve hørt Ordet / da anamme de det strax med glæde: 17 Oc de hafve ingen rood i sig / men blifve ved til en tjd / Naar da Trængsel eller Forfølgelse begyndis / for ORdens skyld / da forarge de sig strax. 18 Oc disse ere de / som ere saade iblant Torne / de som høre Ordet: 19 Oc denne Verdens Omhyggelighed / oc Rjgdommens bedragelighed / oc indfaldende Begærlighed til de andre Ting / qvælte ordet / oc det blifver uden Fruct. 20 Oc disse ere de / som ere saade i god Jord / de som høre Ordet / oc annamme det / oc giøre Fruct / eet (slags) tredive / oc eet slags trysindstive / oc eet slags hundrede. 21 Oc hand sagde til dem / KOmmer liuset ind / ad det skal sættis under en Skæppe / eller under et Bord? Monne (det icke skee) for det skal sættis paa Liusestagen? 22 thi der er intet skiult / som ey skal obenbaris / ey heller skeeet noget / som skal døllis / men ad det skal komme til Liuset. 23 Dersom nogen hafver Øren ad høre med / hand høre. 24 Oc hand sagde til dem / Seer til / hvad I høre: Med hvad Maade I maale / skal eder maalis / oc mand skal end gifve eder til / j som dette høre. 25 Thi Oc hvo som icke hafver / fra hannem skal mand tage ocsaa det som hand hafver. 26 Oc hand sagde / Guds Rige hafver sig saa / som naar et Menniske kaster Sød i Jorden / 27 Oc sofver / oc staar op / Nat oc Dag. Oc Sæden rinder op oc voxer / ad hand det icke veed. 28 Thi Jorden bør Fruct af sig self / først Græs / der efter Ax / der efter fuldsomt Kort i Axet. 29 Men naar Fructen kommer fræm / da skicker hand strax Segelen hen / thi Høsten er da forhaanden. 30 Oc hand sagde / Hvem ville vi ligne Guds Rige ved? Oc ved hvad Lignelse ville vi ligne det? 31 LIge som et Seneps korn / naar det blifver saaet i Jorden / da er det mindst iblant all Sæd paa Jorden: 32 Oc naar det er saaet / da voxer det / oc blifver større / end alle Madurter / oc faar store Greene / Saa / ad Himmelens Fule kunde giøre Rede under Skyggen der paa. 33 Oc hand sagde dem Ordet ved mange sadanne Lignelser / eftersom de kunde høre det. 34 Men uden Lignelse talde hand icke til dem: Men i særdelished udlagde hand sine Disciple det altsammen. 35 Oc den samme Dag ,d er det var blefvet Aften / siger hand til dem / Lader os fare hen ofver. 36 Oc de lode Folcket gaae / oc toge hannem / som hand var i Skibet: Oc der vare fleere Skib hoos hannem. 37 Oc der begyntis en stoor Hverrelvind / oc kaste Bølgerne i Skibet / saa ad det blef fuld. 38 Oc hand var bag i SKibet / oc sof paa en Pude: Oc de vacte hannem op / oc sagde til hannem: Mestere / støtter du intet der om / ad vi forgaae? 39 Oc hand stod op / oc truede Været / oc sagde til Hafvet / Tie / vær stille. Oc Været lagde sig / oc der blef et stort stille Blick. 40 Oc hand sagde til dem / hvi ere I saa fryctagtige? Hvorledis hafve I icke Troen? 41 Oc de fryctede sig saare / oc sagde til hver andre / Hvo er den? Thi baade Været oc Hafvet lyde hannem. |