S. Marcus 7 1 VII.Capitel. OC der forsamledes Pharisæer til hannem / oc nogle af de Skriftkloge / som vare komne fra Jerusalem. 2 Oc der de saae nogle af hans Disciple æde Brød med almindelige (det er utoede) Hænder / da lastede de det. 3 Thi Pharisæerne oc alle Jøderne æde icke / uden de toe Hænderne flitelig / Saa holde de de Ældste Skick. 4 Oc naar de (komme) af torfvet / da æde de icke, uden de toe dem. Oc der er mange saadant / som de hafve tagit ved at holde / med ad udtoo Drickekar / oc Kruus / oc Kaaberkar / oc Borde. 5 Der efter spurde pharisæerne oc de Skriftkloge hannem ad / Hvi vandre icke dine Disciple efter de Ældste Skick / men æde Brød med utoede Hænder? 6 Men hand svarde / oc sagde til dem / Alt hafver Esaias spaait ræt om eder Øyenskalcke / som skrefvit staar / Dette Folck ærer mig med Læberne / men deres Hierte er langt fra mig. 7 Men de tiene mig forgæfvis / eftredi de lære saadan Lærdom / som er Menniskers Bud. 8 thi I forlade Guds Bud / oc holde Menniskers Skick / ad udtoo Kruus oc Drickekar: Oc I giøre meget andet saadant. 9 Oc hand sagde til dem: Herlig aflegge I Guds bud / paa det I kunde holde eders Skick. 10 Thi Moses hafver sagt / ær djn Fader oc djn Moder: oc hvo som bander fader eller Moder / hand skal visselig dø. 11 Men j sige / Naar ngoen siger til Fader eller Moder / det er Corban / (det er en Gafve) med hvilcken du af mig kunde været hiulpen. 12 Oc saa lade I hannem icke ydermeere giøre sin Fader eller sin Moder noget: 13 Oc giøre der med Guds Ord til intet / formedelst eders Skick / som i hafve paalagt: Oc I giøre meget saadant. 14 Oc hand kaldede alt Folcket til sig / oc sagde til dem / Hører mig alle / oc forstaaer. 15 Der er intet uden for Mennisket / som kommer ind i hannem / som kan giøre hannem ureen: Men de Ting som gaae ud af hannem / de ere de / som giøre Mennisket ureent. 16 Der som nogen hafver Øren ad høre med / hand høre. 17 Oc der hand var indgangen i Huuset fra Folcket / da sppurde hans Disciple hannem om Lignelsen. 18 Oc hand siger til dem: Ere da oc I saa uforstadige? Forstaae i icke / ad alt hvad som er uden for / oc kommer ind i Mennisket / det kan icke giøre hannem ureen? 19 Thi det kommer icke ind i hans Hierte / men i Buen / oc gaar ud ved den naturlige Gang / som udreenser all Mad. 20 Men hand sagde / Hvad som gaar af Mennisket / det giør Mennisket ureent. 21 Thi ad indvortis af Menniskens Hierte / udgaae onde tancker / Hoor / Skørlefnet / Mandslet / 22 Tyfverj / Gerrighed / Ondskab / Svjg / UUteerlighed / Et ondt Øye / Guds bespottelse / hofmod / Daarskab. 23 Alle disse onde stycke udgaae indvortis fra / oc giøre Mennisket ureent. 24 Oc hand stood op / oc gick der fra / til Tyri oc Sidons Egne. Oc hand gick i et Huus / oc vilde ingen lade vide det / oc hand kunde dog icke blifve døldt. 25 Thi den Qvinde hafde hørt om hannem / hvis lille Datter hafde en ureen Aand / oc hun kom / oc falt need for hans Fødder. 26 Men hun var en Grækiske Qvinde / en baaren Syropheniske / oc hun bad hannem / ad hand vilde uddrifve Dieflen af hendis Datter. 27 Men Jesus sagde til hende / ALad først Børnene mættis. Thi Thi det er icke smuckt / ad tage Børnenes Brød / oc kaste for smaa Hunde. 28 Men hun svarde / oc siger til hannem / Ja HErre : Thi smaa Hundene æde oc under Bordet / Af Børnenes Smuler. 29 Oc hand sagde til hende / For det ords skyld / da gack bort: Dieflen er udfaren af din Datter. 30 Oc hun gick bort i sit Huus / oc fandt / ad Dieflen var udfaren / oc Datteren lagdt paa Sengen. 31 Oc der hand gick ud igien af Tyri oc Sidons Egne / da kom hand til det Galilæiske Hof / midt igiennem de tj Stæders Grenzer. 32 Oc de førde en Døf til hannem / som besværlig kunde tale / oc de bade hannem / ad hand vilde legge Haanden paa hannem. 33 Oc hand toog hannem i sær fra Folcket / oc lgade sine Fingre i hans Øren / oc spøtte / oc røde ved hans Tunge: 34 Oc saa op til Himmelen / skuckede / oc siger til hannem / Ephphatha / det / er lad mig op. 35 Oc strax obenedes haøs Øren / oc hans Tungis Baand løsnede / oc hand tlade ret. 36 Oc hand forbød dem / ad de skulde ingen sige (det)/ Men jo mere hand forbød / jo mere kundgiorde de (det.) 37 Oc de forundrede sig ofvermaade / oc sagde / Hand hafver giort alle ting vel / baade giorde hand ad de Døfve høre / oc ad de Malløse tale. |