S. Matthæus 13 1 XIII. Capitel. MEn den samme Dag gick JEsus af Huuset / oc sætte sig hos Hafvet. 2 Oc der forsamledis meget Folck til hannem / saa ad hand sigede i Skibet / oc sad / oc alt Folcket stod paa Hafsbredden. 3 Oc hand talde meget til dem ved Lignelser / oc sagde: See / der gick en Sædmand ud ad saa. 4 Oc i det hand saade / falt noget hos Veyen / oc Fule komme / oc aade det op. 5 Men noget faldt paa Steengrund / der som det hafde icke megen Jord / oc voxte snart op / fordi ad det hafde icke dyb Jord: 6 Men der Solen gick op / blef det forbrent / oc for det hafde icke rod / visnede det. 7 Men noget falt iblant Torne / oc Tornene voxte op / oc qvalde det. 8 Men noget falt i god Jord / oc bar Fruct / Noget hundrede fold / men noget trysindstive fold / men noget tredive fold. 9 Hvo som hafver Øren ad høre med / hand høre. 10 Oc Disciplene ginge til hannem / oc sagde: Hvi taler du til dem ved Lignelser? 11 Men hand svarde oc sagde / Fordi det er eder gifvet / ad forstaae Himmerigis Hemmelighed / men dennem ere det icke gifvet. 12 Thi hvo som hafver / hannem skal gifvis / oc hand skal hafve til ofverflod: men hvo som icke hafver / hannem skal Oc tagis fra / det hand hafver. 13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser / thi de see icke med seende Øyen / oc høre icke med hørende Øren / oc forstaae icke heller. 14 Oc i dem fuldkommis Esaiæ Spaadom / som siger: Med hørelse skulle I høre / oc ingenlunde forstaae / oc seendes skulle I see / oc ingenlunde vide. 15 Thi dette Folckis Hierte ere blefvet forhærdet / Oc de hafve hørt besværligen med Ørene / Oc tilluckt deres Øyne / ad de skulde icke engang see med Øyene / Oc høre med Ørene / Oc forstaae med Hiertet / oc omvende dem / Oc jeg maatte helbrede dem. 16 Men salige ere eders Øyen / ad de see / Oc eders Øren / ad de høre. 17 Thi sandelig siger jeg eder / ad mange Propheter oc Rætfærdige begræde ad see det I see / oc saae det icke / Oc ad høre det I høre / Oc høre det icke. 18 Saa hører nu den Lignelse om Sædemanden. 19 Naar nogen hører Rigens Ord / oc forstaar det icke / da kommer den Onde oc rifver bort / det som er saaed i hans Hierte: Det er den som er saaed hos Veyen. 20 Men det som er saaet paa Steengrund / er den / som hører Ordet / Oc annamme det strax med glæde: 21 Men hafver icke rod i sig / Men blifver ved til en tjd: Men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets skyld / strax forargis hand. 22 Men det som er saaet iblandt Torne / er den / som hører Ordet / Oc denne Verdens Omhyggelighed / Oc Rjgdoms besvigelse / qveler Ordet / oc hand bær icke Fruct. 23 Men det som er faaret i god Jord / er den / som hører Ordet / oc forstaar det / oc giør end ocsaa Fruct / Oc noget bær Hundrede fold / men noget tresindstive fold / men noget tredive fold. 24 Hand sætte dem en anden Lignelse for / oc sagde: Himmerigis Rige lignis ved et Menniske / som saade god Sæd i sin Agger. 25 Men der Folckene sofve / kom hanf Fiende / oc saade Klinte mit iblandt Hveeden / oc gick bort. 26 Men der Grøden voxte nu / oc baar Fruct / da fiuntis ocsaa Klinten. 27 Da ginge Fienerne til Huusbonden / oc sagde til hannem / Herre / Saade du icke god Sæt i djn Agger? Hvor hafver hand da Klinten? 28 Men hand sagde til dem: Det hafver Fienden giort. Da sagde Tienerne til hannem: Vilt du da / ad vi skulle gaae bort / oc luge dem af? 29 Men hand sagde / Ney: Paa det I skulde icke tilljge rycke Hveeden op med / dersom i luge Klinten af. 30 Lader dem baade voxe tilsammen indtil Høsten: Oc naar det er tjd ad høste / vil jeg sige til Høstfolckene: Sancker først Klintene tilsammen / oc binder dem i knippe / ad mand kand opbrende dem: Men samler Hveden sammen i min Lade. 31 Hand sætte dem en anden Lignelse for / oc sagde: Himmerigis Rige lignis ved et Seneps Korn / som et Menniske tog / oc saade i sin Agger: 32 Hvilcket er mindst iblandt ald sæd / Men naar det voxer op / da er det først iblandt Madurter / Oc blifver et Træ / ad Himmelens Fule komme / Oc giøre rede / iblandt Greenene / der paa. 33 Hand sagde dem en anden Lignelse: Himmerigis Rige lignis ved en Surdey / hvilcken en Qvinde tog / oc deignede i tre Maader Meel / indtil det blef aldelis syred. 34 JEsus talde dette altsammen til Folcket ved Lignelser / oc uden Lignelser talde hand intet til dem. 35 Ad det skulde fuldkommis / som er sagt ved Propheten / som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser / jeg vil udsige det som hafver værit skiult fra Verdens begyndelse. 36 . Da forlod JEsus Folcket fra sig / oc kom i Huuset: Oc hans Disciple ginge til hannem / oc sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Aggeren. 37 Men hand svarde oc sagde til dem: Dem som saar den gode Sæd / det er Menniskens Søn: 38 Men Aggeren det er Verden: Men den gode Sæd / ere Rigens Børn: Men Klinten ere den Ondis Børn: 39 Men Fienden / som den saade / er Dieflen: Men Høsten er Verdens ende: Men Høstfolckene ere Englene. 40 Hvorfor / ligesom Klinten samlis / oc opbrendis med Ild / Saa skal det oc skee i Verdens ende. 41 Menniskens Søn skal udsende sine Engle / Oc de skulle sancke af hans Rige alle Forargelser / oc dem som giøre uræt: 42 Oc skulle kaste dem i Ildounen / Der skal være Graad oc Tændergnidsel. 43 Da skulle de Retferdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som hafver Øren ad høre med / hand høre. 44 Atter lignis Himmerigis Rige ved et Liggendefæ / som er skiult i en Agger / hvilcket et Menniske fant / oc skiulte det / oc gick hen for glæde / som hand hafde / oc kiøbte den Agger. 45 Atter lignis Himmerigis Rige ved en Kiøbmand / som søgte efter gode Perler: 46 Oc der hand fandt en kostelig Perle / gick hand bort / oc solde alt det hand hafde / oc kiøbte den samme. 47 Atter er Himmerigis Rige lige som en Vod / som kastis i Hafvet / oc som samler af allehaande slag: 48 Naar det er fuldt / da drage de det op paa Haafsbredden / oc sidde oc sancke de gode tilsammen i Kar / men de onde kaste de ud. 49 Ligesaa skal det gaa til i Verdens ende: Engle skulle udgaae / oc skille de Onde fra de Retfærdige. 50 Oc skulle kaste dem i Ildounen / Der skal være Graad oc Tændersgnidsel. 51 JEsus siger til dem / Forstode I dette altsammen? De sige til hannem / Ja HErre. Men hand sagde til dem: 52 Derfor / hver skriftklog / lærd til Himmerigis Rige / er lige som en Huusbonde / der bærer frem af sit Liggendefæ / ny oc gamle Ting. 53 Oc det begaf sig / der JEsus hafde giort ende paa disse Lignelser / gick hand der fra: 54 Oc kom i sit Fædrene land / oc lærde dem i deres Synagoger / Saa ad de oc forundrede dem saare / oc sagde: Hveden hafver denne saadan Vjsdom oc kraftige Gierninger? 55 Er hand icke den Tømmermands Søn? Heder icke hans Moder Maria? Oc hans Brødre / Jacob oc Josef / oc Simon oc Judas. 56 Oc hans Systre / ere de icke alle hos os? Hveden hafver hand da dette altsammen? 57 Oc de forargedes pa hannem. Men Jesus sagde til dem: En Prophete er icke foractet / uden i sit eget Fædrene land oc i sit eget Huus. 58 Oc hand giorde der icke mange kraftige Gierninger for deres Vantro. |