S. Matthæus 14 1 XIV.Capitel. PAa den Tjd hørde Herodes / den fierdings Første / Jesu Rycte. 2 Oc hand sagde til sine Tienere / Denne er Johannes den Døbere : Hand er opreist fra de Døde / derfor tee sig saadanne kraftige Gierninger i hannem. 3 Thi Herodes hafde grebit Johannem / oc bundit h / oc lagt (hanem) i Fængsel / for Herodiadis sin Broders Philippi Hustruis skyld. 4 Thi Johannes sagde til hannem: Det sømmer dig icke / ad hafve hende. 5 Oc hand hafde gierne slagit hannem ihiel / men hand fryctede sig for Folcket / thi de hulde hannem som en Prophete. 6 Men der Herodes holdt sin Fødsels Dag / da danzede Herodiadis Datter for dem: Oc det behagede Herodes vel. 7 Derfor lofvede hand hende med en Eed / ad hand vilde gifve hende hvad hun begærde. 8 Men / som hun var tilforn undervist af sin Moder / sagde hun / Gjf mig hjd Johannis den Døberis Hofved paa et Fad. 9 Oc Kongen blef bedrøfvit: Dog for den Eed / oc for deres skyld / som sade med hannem til Bords / befalede hand det ad gifvis hende. 10 Oc hand sende hen / oc halshug Johannem i Fængslet. 11 Oc hans Hofved blef baarit frem i et Fad / oc gifvit Pigen: Oc hun baar det til sit Moder. 12 Da komme hans Disciple / oc toge Legemet / oc jordede det: Oc de komme oc forkynde JEsu det. 13 Oc der JEsus det hørde / vjgede hand der fra / udi et Skib / til en øde sstæd færdelis: Oc der Folcket det hørde / fulde de hannem efter til Fods af Stæderne. 14 Oc Jesus gick frem oc saa det megle Folck / oc hand ynckedis inderlig ofver dem / oc helbredede deres Siuge. 15 Men der det var blefvit Aften / ginge hans Disciple til hannem / oc sagde / Denne er en øde stæd / oc det er nu ofver tjden: Lad Folcket fra dig / ad de kunde gaae hen i Byerne / oc kiøbe dem Mad. 16 Men JEsus sagde til dem: De hafve icke behof / ad gaae bort: Gifve I dem ad æde. 17 Men de sige til hannem / Vi hafve her intet / uden frem Brød / oc to Fiske. 18 Men hand sagde / Henter mig dem hjd. 19 Oc hand bad Folcket sætte sig ned paa Græsset / oc tog de frem Brød / oc de to Fiske / saa op i Himmelen / oc velsignede oc brød dem / oc fick sine Disciple Brødene / men Disciplene Folcket. 20 Oc de aade alle / oc blefve mætte: Oc de toge op / det der glef ofver af styckerne / tolf Kurfve fulde. 21 Men de som aade / vare ved frem tusinde Mænd / uden Qvinder oc Børn. 22 Oc strax nødde JEsus sine Disciple til / ad de ginge i Skibet / oc fore ofver for hannem / til den anden side / indtil hand fick ladit Folcket fra sig. 23 Oc der hand hafde ladit Folcket fra sig / gick hand alleene op paa et Bierg ad bede. Men der det var blefvit Aften / var hand der alleene. 24 Men Skibet var da allerede midt i Hafvet / oc leed nød af Bølgerne / thi Været var dem imod. 25 Men paa den fierde væct om Natten / kom JEsus til dem / oc gick paa Hafvet. 26 Oc der Disciplene saae hannem gaa der om paa Hafvet / blefve de forskreckede / oc sagde / Det er et Spøgelse: Oc de raabte af rædsel. 27 Men JEsus talde strax med dem / oc sagde / Værer ved et frjt Mod: Det er jeg / frycter icke. 28 Men Peder svarde hannem / oc sagde / HErre / er det dig / da biud mig komme til dig paa Vandet. 29 Men hand sagde / kom. Oc Peder traadde af Skibet / oc gick om paa Vandet / ad komme til JEsum 30 Men som hand saa et sterckt Vær / da blef hand forfærded / oc begynte ad siuncke / raabte oc sagde / HErre / hielp mig. 31 Oc JEsus udracte strax sin haand / oc tog fat paa hannem / oc siger til hannem / oc du lidet troendis / Hvi tvilde du? 32 Oc som de stjgede i Skibet / da stilledis Været. 33 Men de som (vare) i Skibet komme oc fulde ned for hannem / oc sagde / Du est sandelig Guds Søn. 34 Oc de fore hen ofver / oc komme til Genezarets land. 35 Oc der Folcket paa samme stæd blefve hannem var / sende de ud i det gandske Land / trint omkring / oc førde alle / som siuge vare / til hannem. 36 Oc bade hannem / ad de maatte ickun røre ved Sømmen paa hans Klæder: Oc alle de som rørde der ved / blefve helbrede. |