S. Matthæus 23 1 XXIII.Capitel. DA talde JEsus til Folcket / oc til sine Disciple / 2 Oc sagde / paa Mose Stool sidde Skriftkloge oc Phaisæer: 3 Alt det / som de nu sige eder / ad I skulle holde / det holder oc giører: men Giører icke efter deres Gierninger. Thi de sige / oc giøre icke. 4 Thi de binde svaare Byrder / oc som mand ilde kan bære / oc lægge Menniskene dem paa Axlene: Men de ville icke rør dem med deres Finger. 5 De giøre alle deres Gierninger / ad de kunde ansees af Folcket. De giøre deres tegnede Bremmer brede / Oc giøre store Sømme paa deres Klæder. 6 Oc de ville gierne sidde øfverst til Bords i Nadvere / oc i de ypperste Sæder i Synagogerne. 7 Oc ville gierne være hilsede paa Torfvet / kaldis Rabbi Rabbi af Menniskene. 8 Men I skulle icke vilde kaldis Rabbi. Thi een er eders Mestere / som er Christus: Men I ere alle Brødre. 9 Oc I skulle ingen kalde eders Fader pa Jorden: Thi een er eders Fader / som er i Himlene. 10 Oc I skulle icke lade kalde eder Ledsagere: Thi een er eders Ledsager / som er Christus. 11 Men den første iblandt eder / skal være eders Tienere. 12 Men hvilcken sig self ophyer / hand skal fornedris: Oc hvilcken sig self fornedrer / hand skal ophøyis. 13 Men Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øyenskalcke / ad I tillucke Himmerigis Rige for Menniskene: Thi I gaae der icke ind / oc dem som ville gaae der ind / lade j icke gaa hen ind. 14 . Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øynskalcke / ad I opæde Vinduers Huuse / oc under et Skin bede længe / derfor skulle I faae dis ydermeere Dom. 15 Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øyenskalcke / ad j drage om til Vands og Lands / ad I kunde giøre en fræmmed Tilhengere: Oc naar hand er blefven / da giøre I et Helfvedis Barn af hannem / dobbelt meere end I ere. 16 Væ eder I forblindede Veyledere / j som sige / hvo som svær ved Templen / det er intet / Men hvo som svær om det Guld i Templen / hand er skyldig. 17 I Daarer oc Blinde / Hvilcket er større / Guldet eller Templen / som helliger Guldet? 18 Hvo som svær om Alteret / det er intet / men hvo der svær om den Gafve som der er paa / hand er skyldig. 19 I Daarer oc Blinde: Thi hvilcket er større? Grafven eller Alteret / som helliger Grafven? 20 Derfor / hvo som svær om Alteret / hand svær om det samme / oc om alt det der er paa. 21 Oc hvo som svær om Templen / hand svær om det samme / oc om den / der boor udi. 22 Oc hvo som svær om Himmelen / hand svær om Guds stool / oc om den / som der sidder paa. 23 Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øynskalcke / ad I tjende Mynte / oc Dild oc Kommin / lade tilbage de Ting som svare ere i Loven / (som er) Dom / oc Barmhiertighed / oc Troen: Dette burde mand ad giøre / oc icke forsømme det andet. 24 I blinde Veyledere / I som sije Mygget af / men nedsluge Kamelet. 25 Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øynskalcke / ad I holde Beggere oc Fade reene udvortis / men inden til ere de fulde af Rof oc Uskickelighed. 26 Du blinde Phaisæer / reenste først det som er inden i Beggeret oc Faddet / ad det som er uden til paa dem / kan oc vorde reent. 27 Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øynskalcke / thi I ere lige som kalckede Grafver / som siunes deylige udvortis / men inden eere de fulde af døde Been / oc all ureenhed. 28 Ligesaa ere oc I / udvortis siunes I retfærdige for Menniskene / men indvortis ere I fulde af Øyenskalckhed og uret. 29 Væ eder I Skriftkloge oc Phaisæer / I Øynskalcke / ad I opbygge Propheternes Grafver / oc pryde de Retfærdiges Monumenter. 30 Oc sige / hafde vi været til i vore Forfædres tjd / da hafde vi icke været deelactige med dem i Propheternes Blod. 31 Saa bære I da Vidnisbyrd ofver eder self / ad j ere deres Børn / som hafve ihielslaget Propheterne. (Nu vel) 32 Opfylder oc eders Fædres Maade. 33 I Hugorme / Øgle unger / Hvorledis kunde I undfly Helfvedis Dom? 34 Derfor / See / jeg sender til eder Propheter oc Vjse / oc Skriftkloge / oc I skulle slaa nogle ihiel af dem oc korsfæste / oc nogle skulle I hudstryge I eders Synagoger / oc forfølge (dem) fra een Stad til en anden. 35 Ad der skal komme ofver eder alt det retfærdige Blod / som er udgydet paa Jorden / fra den retfærdige Abels Blod / indtil Zachariæ Barachiæ Søns Blod / hvilcken I sloge ihiel imellem Templen oc Alteret. 36 Sandelig siger jeg eder / ad alt dette skal komme ofver denne Slect. 37 Jerusalem / Jerusalem / som ihielslaer Propheter / oc steener dem / som ere sende til dig / Hvor ofte vilde jeg forsamlit dine Børn / ligervjs som en Høne forsamler sine Kyllinge under Vingerne / oc I cilsw icke: 38 See / eders Huus skal forladis eder øde. 39 Thi jeg siger eder / I skulle her efter icke see mig / før end j sige / Lofved være den som kommer i HErrens Nafn. |