S. Matthæus 27 1 XXVII.Capitel. MEn der det var blefvet Morgen / hulde alle de ypperste Præste / oc de Ældste for Folcket / Raad imod JEsum / ad de kunde aflifve hannem. 2 Oc de bunde hannem / oc førde hannem hen / oc antvordede Landsherren Pontio Pilato hannem. 3 Der Judas / som hannem forraadde / saa da / ad hand var fordømt / da angrede hannem det / oc hand baar de tredive Sølfpendinge til de ypperste Præste oc Ældste igien / 4 Oc sagde / Jeg hafver syndit / ad jeg forraadde uskyldigt Blod. Men de sagde / Hvad kommer det os ved? See du (der til). 5 Oc hand kaste Sølfpendingene i Templen / oc vigede bort / oc gick hen / oc hengde sig self. 6 Men de ypperste Præste toge Sølfpendingene / oc sagde / Vi mue icke kaste dem i Templets Kiste: Thi det er Blods værd. 7 Mende hulde et Raad / oc kiøbte en Pottermagers Agger derfor / til ad jorde Fremmede udi. 8 Derfor blef den samme Agger kaldet Blodsagger / indtil paa denne Dag. 9 Da er fuldkommit / det som talt er ved Propheten Jeremiam / der hand siger / Oc de toge tredive Sløfpendinge / der den Soldte blef betald med / hvilcken de kiøbte af Jsraels Børn: 10 Oc hafve gifvit dem for en Pottemagers Agger / som HErren befalde mig. 11 Men JEsus stod for Landsherren / Oc Landsherren spurde hannem ad / oc sagde: Est du Jødernes Konge? Men JEsus sagde til hannem / Du siger det. 12 Oc der de ypperste Præste oc Ældste klagede paa hannem / da svarde hand intet. 13 Da siger Pilatus til hannem / Hører du icke / hvor meget de vidne mod dig? 14 Oc hand svarde hannem icke end til eet Ord: Saa ad Landsherren oc forundrede sig saare. 15 Men paa høytiden pleyde Landsherren / ad gifve Folcket en Fange løs / hvilcken de vilde. 16 Mende hafde da en merckelig Fange / som kaldtid Barrabas. 17 Hvorfor der de vare forsamlede / sagde Pilatus til dem / Hvilcken ville I / ad jeg skal gifve eder løs? Barrabam / eller JEsum / som kaldis Christus? 18 Thi hand viste vel / ad de hafde af Had anvordit hannem. 19 Men der hand sad paa Domstolen / fkickede hans Hustru til hannem / oc lod hannem sige / Befat dig intet med denne Retfærdige: Thi jeg hafver ljdt meget i Dag udi Drømme / for hans skyld. 20 Men de ypperste Præste / oc de Ældste / ofvertalede Folcket / ad de skulde begære Barrabam / men omkomme JEsum. 21 Landsherren svarde / oc sagde til dem / Hvilcken ville I ad jeg skal gifve eder løs / ad disse to? Men de sagde / Barrabam. 22 Pilatus siger til dem / Hvad skal jeg da giøre med JEsu / som kaldis Christus? De sige til hannem alle / Lad (hannem) korsfæstis. 23 Men Landsherren sagde / Hvad ont hafver hand da giort? Men de raabte end meere / oc sagde / Lad hannem korsfæstis. 24 Men der pilatus saa / ad hand udrettede intet / men ad der blef meget større Bilder / Da tog hand Vand / oc toode Hænder for Folcket / oc sagde / jeg er uskyldig for denne Retfærdigis Blod: Seer j til. 25 Oc det gandske Folck svarede / oc sagde / Hans Blod (være) ofver os oc ofver vore Børn. 26 Da gaf hand dem Barabam løs: men JEsum lod hand hustryge / oc antvorde hannem / ad korsfæstis. 27 Da toge Landsherrens Stridsmænd JEsum (til sig) i Domhuset / oc forsamlede til hannem den gandske Rode. 28 Oc de førde hannem af / kaste den purpur Kaabe om hannem: 29 Oc flættede en Krone af Torne / oc sætte den paa hans Hofved / oc et Rør i hans høyre Haand: Oc de bøyede Knæ for hannem / oc spottede hannem / oc sagde / Hil være du Jøde-Konge. 30 Oc de spytte paa hannem / oc toge Røret / oc sloge paa hans Hofved. 31 Oc der de hafde bespottet hannem / droge de Kaaben af hannem / oc førde hannem i sine Kæder / oc lidde hannem hen / til ad korsfæste (hannem.) 32 Men i det som de ginge ud / funde de et Menniske af Cyrene / ved Nafn Simonem / hannem tvingde de til / ad hand baar hans Kors. 33 Oc der de komme til en Stæd / kalded Golgatha / som er kalded Hofvedpande stæd. 34 Da gafve de hannem ad dricke / Edicke blandet med Galde: Oc der hand smagde det / vilde hand icke dricke. 35 Men de som hafde korsfæst hannem / skifte hans Klæder / oc kaste Lod / Ad det skulde fuldkommis / som er sagt af Propheten / De skifte mine Klæder iblandt sig / oc de kaste Lod om mit Klædebon. 36 Oc de sadde / oc toge der vare paa hannem. 37 Oc ofven ved hans Hofved sætte de / hvad Sag de hafde til hannem / skrefvet: Denne er JEsus den Jødernes Konge. 38 Da korsfæstede de med hannem to Røfvere: Een hos den høyre / oc een hos den venstre (Side). 39 Mern de der ginge fræm / bespottede hannem / oc rystede deres Hofved / 40 Oc sagde: Du som nedbryder Templen / oc opbygger den i tre Dage / hielp dig self: Est du Guds Søn / da stjg ned af Korsfet. 41 Men lige saa spottede ocsaa de ypperste Præste hannem / med Skriftkloge / oc de Ældste / oc sagde / 42 Hand hafver frelst andre / hand kand icke frelse sig self: Er hand Jsraels Konge / da stjge sig ne ned af Korsfet / oc vi ville troe paa hannem. 43 hand forlod sig paa Gud / hand frj hannem nu / hafver hand lyst til hannem: thi hand hafver sagt / Jeg er Guds Søn. 44 Det samme beredde ocsaa Røfverne hannem / som vare korsfæste med hannem. 45 Men fra den siette Tjme / blef mørcke ofver det gandske Land / indtil den niende Tjme. 46 Men ved den niende Time raabte JEsus med stor Røst / oc sagde / Eli / Eli Lama Sabachthani? Det er / Mjn Gud / mjn Gud / hvorfor hafver du forladt mig? 47 Men nogle som der stode / der de det hørde / da sagde de / Hand kalder paa Elias. 48 Oc strax løb een af dem / oc tog en Svomp / fyldede den med Edicke / oc strack den paa et Rør / Oc gaf hannem dricke. 49 Men de andre sagde / Holdt / lad os see / om Elias kommer / som vil frelse hannem. 50 Men JEsus raabte atter med stor Røst / oc hand udgaf (sin) Aand. 51 Oc see / Forhenget i Templen blef split i tu / fra det øfverste til det nederste: Oc Jorden skalf / oc Steenene brystede sønder. 52 Oc Grafverne lode sig op / oc mange Helliges / som hafde sofvet / Legomer / blefve opvacte / 53 Oc ginge ud af Grafverne / efter hans Opstandelse / oc komme i den hellige Stad / oc obenbaredes for mange. 54 Men Høfvismanden / oc de som var med hannem / oc bevarede JEsum / der de saae det Jordskelf / oc hvad der skeede / da forfærdedes de saae / oc sagde / Sandelig / denne var Guds Søn. 55 Mend er vare mange Qvinder / som langt fra saae det annamme / de som hafde efterfuldt JEsum af Galilæa / som hafde tient hannem: 56 Iblandt hvilcke var Maria Magdalena / oc Maria Jacobi oc Jose Moder / oc Zebedæi Sønners Moder. 57 Men der det var blefvet Aften / kom en rjg Mand af Arimathæa / ved Nafn Joseph / hvilckenn som oc self hafde værieet JEsu Discipel: 58 Hand gick til Pilatum / oc begræde Jesu Legome. Da befol pilatus / ad mand skulde antvorde hannem Legomet. 59 Oc Joseph tog Legomet / oc svøbte det i et reent smaar Lindklæde. 60 Oc lagde det i sin egen ny Graf / hvilcken hand hafde ladit hugge i en Klippe: Oc hand velte en stoor Steen for Døren paa Grafven / oc gick bort. 61 Men Maria Magdalena var der / oc den andenmaria / de sætte sig tvert ofver fra Grafven. 62 Men den anden Dag / hvilcken der er efter Beredelsen / komme de ypperste Præste oc Phaisæer eendrectelig til Pilaatum / 63 Oc sagde / Herre / vi komme ihu ad denne Bedragere sagde / der hand end lefde / Efter tre Dage skal jeg opreisis. 64 Befal derfor / ad mand forvarer Grafven / indtil den tredie Dag: paa det hans Disciple skulle icke komme om Natten / oc stiæle hannem / oc sige til Folcket / Hand er opreist fra de Døde: Oc det sidste Bedrægerj skal blifve verre end det første. 65 Men Pilatus sagde til dem / I hafve Voctere / gaar hen / forvarer som I vide. 66 Men de ginge hen / oc forvarede Grafven med Voctere / der de hafde besegled Steenen. |