S. Matthæus 6 1 VI. Capitel . GIfver act paa eders Almysse / ad I icke giøre den for Menniskene / ad i kunde ansees af dem / Ellers hafve i icke Løn hos eders Fader som er i Himlene. 2 . Naar du nu giør din Almysse / da skalt du icke lade blæse i Basune for dig / som Øyenskalcke giøre / i Synagoger oc paa Gader / paa det ad de kunde roses af Folcket. Sandelig siger jeg eder / de hafve deres Løn borte. 3 . Man naar du giør Almysse / da lad din venstre Haand icke vide / hvad den høyre giør. 4 . Paa det ad din Almysse kand være i løndom : oc din Fader / som seer i løndom / hand skal betale dig obenbare. 5 . Oc naar du giør din Bøn / skalt du icke være som Øyenskalcke / thi de gierne staae oc bede i Synagoger / oc paa hiørner i Gader / ad de kunde ansees af Folcket. Sandelig siger jeg eder / de hfve deres Løn borte. 6 . Men naar du beder / da gack ind i dit Kammer / oc luck din Dør til / oc din Fader / som seer i Løndom / skal betale dig obenbare. 7 . Men naar i bede / da skulle i icke bruge ørckeløse Ord / som Hedninge / naar de bruge mange Ord. 8 . Derfor skulle i icke giøre eder lige ved dem; Thi eders Fader veed / hvad I hafve behof / før end i bede hannem. 9 . Derfor skulle I saa bede: Vor Fader du som est i Himlene. Helliget vorde dit Nafn. 10 . Komme dit Rige. Skee din Villie som i Himmelen (saa) oc paa Jorden. 11 . Gif os i dag vort daglige Brød. 12 . Oc forlad os vore Skylder / som vi oc forlade vore Skyldener. 13 . Oc leed os icke i Fristelse. Men fri os fra det Onde. (Thi dit er Riget / oc kraften / oc Herligheden / i ævighed) Amen. 14 . Thi forlade I Menniskene deres Fald / da skal eders Himmelske Fader oc forlade eder. 15 . Men forlade I menniskene icke deres Fald / da skal oc eders Fader icke forlade eder eders Fald. 16 . Men naar I faste / da skulle I icke see surt oc bedrøvede ud / som Øyenskalcke / thi de forvende deres ansict / ad de kunde finnes for menniskene ad faste. Sandelig siger jeg eder / de hafve deres Løn borte. 17 . Men naaar du faster / da salve dit Hofvet / oc too dit Anfiet. 18 . Ad du skalk icke finnis for Folcket ad faste / men for din Fader / som er i løndom : Oc din Fader / som seer i løndom / skal betale dig obenbare. 19 . I skulle icke samle eder Liggendefæ paa Jorden / hvor Møll oc Rust forderfver dem / oc hvor Tyfve igiennem bryde / oc stiele. 20 . Men samler eder Liggendefæ i Himelen / hvor hvercken Møll oc ey Rust fordærfver dem / oc hvor Tyfve icke igennembryde / ey heller stiele. 21 . Thi hvor som eders Liggendefæ er / der vil oc eders Hierte være. 22 . Øyet er Legomets Lius : Derfor om dit Øye er eenfoldigt / da blifver alt dit Legome liust. 23 . Men dersom dit Øye er ont / da blifver alt dit Legome mørckt. Dersom derfor det Lius / der er i dig / er mørcke / hvor stor blifver da Mørchet? 24 . Ingen kand tiene to Herrer. Thi hand skal enten hade den eene / oc elske den anden: Eller hand skal holde sig til den eene / oc foracte den anden. I kunde icke tiene Gud oc Mamon. 25 . Derfor siger jeg eder / Beckymrer eder icke for eders Lif hvad I skulle æde oc dricke / Icke heller for eders Legome / hvad I skulle iføres. Er icke Lifvet meere end Maden? Oc Legomet end Klæderne? 26 . Seer til Himmelens Fule / ad de saae icke / oc høste icke / oc sancke icke i Lader / oc eders Himmelske Fader føder dem. Ære Icke I meget meere end de? 27 . Men hvo er iblant eder / som kand legge en Aln til sin vext / enddog ad hand bekymrer sig derfor? 28 . Oc hvi sørge I for Klæderne? Acter de Lilier paa Marken / hvorledis de voxe / de arbeyde icke / spinde oc icke. 29 . Men jeg siger eder / ad icke Salomon / i ald sin Herlighed / var klæd / som een af dem. 30 . Klæder da Gud det Græs saa paa Marcken / som er i Dag / oc i Morgen kastis i Oonen : Skulde hand icke meget meere giøre eder det? O I lidet troendes. 31 . Derfor skulle I icke sørge oc sige / Hvad skulle vi æde? eller hvad skulle vi dricke? eller hvor med skulle vi klæde os? 32 . Efter alt saadant søge Hedninge/ Thi eders Himmelske Fader veed / ad I hafve alt dette behof. 33 . Men adspørger først Guds Rige / oc hans Retfærdighed / oc alt saadant skal tilleggis eder. 34 . Bekymrer eder erfor icke for den anden Morgen / thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig self. Det er nock / ad hver Dag hafver sin egen Plage. |