Nehemiæ 4 1 IV. Capitel. OC det skeede / der Saneballet høde / ad vi bygde Muuren / da blef hand vred / oc meget forstørned / oc bespottede Jøderne: 2 Oc sagde for sine Brødre / oc de Kjgsfolck i Samaria / oc sagde : Hvad giøre de amæctige Jøder? Skulle mand lade dem bestemme? Skulle de ofre? Skulle de fulkomme det paa denne Tjd? Skulle de giøre Steene lefvende af en hoob Støf / der som de ere forbrændte? 3 Oc Tobia den Ammonitter (var) hos hannem / oc sagde : Om de end skiønt bygge / dog dersom en Ræf drog hen op / da skal den vel nedrifve deres Steenmuur. 4 Hos vor Gud / ad vi ere foractede / oc vendt ders bespottelse paa ders Hofvet / oc gif dem til Rof i Fængsels Land. 5 Oc skiul icke ofver ders Misgierninger / oc lad deres Synd icke udslettis fra deres Misgierninger / oc lad deres Synd icke udslettis fra dit Ansict / Thi de giorde sig unyttige mod dem som bygde. 6 Men vi bygde Muuren / oc Muuren blef aldelis føyed tilsammen / indtil midt der paa / Oc Folcket hafde Hierte til ad giøre det. 7 Oc det skeede / der Saneballat / oc Tobia / oc de Araber / oc de Ammoniter / oc de Asdoditer / hørde / ad Muurene i Jerusalem hafde taget til i længden / ad det som brødet var / var begynt ad luckis til iigien / blefve de meget brede. 8 Oc de giorde alle et Forbund til hobe / ad komme / ad strjde imod Jerusalem / oc giøre en vildfarelse dertil. 9 Men vi bade til vor Gud / oc skickede Vagt ofver dem / dag oc nat for dem. 10 Da sagde Juda: Deres Mact er for svag som bære Byrden / oc Støfven er saa megen : ad vi kunne icke bygge paa Muuren. 11 Nu hafde vore Modstandere tænckt / De skulle icke vide eller see / før end vi komme midt iblant dem / oc slaa dem ihiel / oc saa ville vi forhindre Giernigen. 12 Oc det skeede / der de Jøder som boede hos dem / komme oc sade os (vel) tj gange / af alle steder / af hvilcke j kunde komme til os igien: 13 Da skickede jeg (Folcket) neden op fra Muuren paa det høyeste sted / ja jeg skickede folcket efter Slecter / med deres Sverd / deres Spiud oc deres Buer. 14 Oc jeg besaa det / oc giorde mig rede / oc sagde til Herrerne / oc til de Øfverste / oc til de andet Folck : Frycter icke for dem / tæncker paa den stoore oc forfærdelige HErre / oc strejder for ederes Brødre / eders Sønner / oc eders Døttre / eders Hustruer oc eders Huus. 15 Oc det skeede / der vore Fiender hørde / ade det var os tilkiendegifvet / da giorde Gud deres Raad til intet : saa vendte vi os alle til Muren igien / hver til sit Arbeyde. 16 Oc det skeede fra den Dag / ad halfdeelen af mine unge Mænd Giorde Arbeydet / oc den (anden) halfvedeel af dem / hulde baade Spiud / Skiolde / oc Buer oc Panzer. Oc de Øfverste stoode bag det gandske Juda Huus / 17 De som bygde paa Muuren / oc droge Byrden / (itim) som lagde paa dem: med een haand giorde de Arbeydet / oc med den anden hulde de Vaabenet. 18 Oc hver som der bygde / hafde sit Sverd bundet ved sine Lender / oc bygde saa / Oc den som blæste i Basunen / var hos mig. 19 Oc jeg sagde til HErren / oc til de Øfverste / oc til det andet Folck / Gierningen er stoor oc vjd / oc vi ere adspridde paa Muuren / den een langt fra den anden. 20 Paa hvilkcen sted j høre nu Basunen liude / djd forsamler eder til os: Vor Gud skal strjde for os. 21 Saa ville vi arbeyde paa Gierningen. Oc halfdeelen af den holde Spiudene / fra det dagedis / indtil Stierninerne komme fræm. 22 Oc jeg sagde paa den tjd til Folcket: Hver blifve med sin Dreng om Natten i Jerusalem / ad vi tage vare om Natten paa Vacten / oc om Dagen paa Arbeydet. 23 Men Hvercken jeg eller mine Brødre / eller mine Drenge / eller de Mænd paa Vacten / som vare bag mig / Vi førde os icke af vore Klæder : Hver hafde sit Spiud (oc) Vand. |