Nehemiæ 5 1 V. Capitel. OC der var i stoort Skrig af Folcket / oc ders Qvinder / imod ders Brødre Jøderne. 2 Thi der vare nogle / som sagde: Vi / med vore Sønner / oc vore Døttre / ere mange : derfor hafve vi optaget Korn / ad vi mue æde / oc lefve. 3 Der vare oc de som sagde : Vi pantsætte vore Aggre / oc vore Vjngaarde / oc vore Huuse / oc tage Korn (denne) Hunger. 4 Oc der vare de som sagde: Vi laane Pendinge til Kongens Skat / paa vore Aggre oc vore Vjngaarde. 5 Nu er dog vort Ljf som vore Brødrenes Ljf oc vore Børn som ders Børn / Men see / vi undergifve vore Sønner oc vore Døttre til Trælle / ja der er nogle af vore Døttre undergifvne / oc de er icke i vore Hænders mact: oc vore Aggre oc vore Vjngaarde (komme) under andre. 6 Oc jeg blev meet vred / der jeg hørde deres Skrig / oc disse ord. 7 Oc mit hierte blev til Raads udi mig ad jeg skændte paa Herrerne oc paa de Øfverste / oc sagde til dem: Ville j / den eene optagne Ager af den anden? Oc jeg førde en stoor Meenighed mod dem / 8 Oc jeg sagde til dem: Vi hafde igienkiøbt vore Brødre Jøderne / som vare soldte til Hedningerne / efter vor Formue: Oc j skule oc selske eders Brødre / eller skulle de selges til os? Da tagde de / oc sunde intet ad skige. 9 Fræmdelis sagde jeg : Det er ikke got / som j giøre / skulle j icke vandre i Guds Fryct / for Hedningernes / vore Fienders / forsmædelse skyld? 10 Jeg / mine Brødre / oc mine Drenge / fordre vi oc Pendinge oc Korn af dem? Lader os dog eftergifve denne Ager. 11 Kiere gifver dem igien i dag deres Aggre / deres Vjngaarde / deres Oliegaarde / oc deres Huuse: oc den hundrede part af Pendinge / oc af Kornet / Mosten oc Olien / com j hafe optaget af dem. 12 Da sagde de: Vi ville gifve det igien / oc intet kræfve af dem / vi ville giøre lige som du hafver sagt. Oc jeg kaldede Præsterne / oc tog en Eed af dem / ad de skulde giøre saaledis. 13 Jeg udrystede oc saa min Flige / oc sagde : Saa udryste Gud hver mand fra sit Huus oc fra sit Arbeyde / som icke holder dette Ord / oc hand blifve saa udrystet oc tom: Oc ald Meenigheden sagde: AMEN /Oc de lofvede HErren: Oc Folcket giorde lige saa. 14 Oc fra den tjd / ad (Kongen) befalede mig ad være ders Landsfoged i Juda Land / (som var) fra det tivende Artaxerxes Kongis Aar / (det er) tolf Aar / (da) aad jeg oc mine Brødre icke Landsfogedens Brød. 15 Oc de forige Landsfogeder / som hafde været for mig / hafde lagt besværing paa Folcket / oc taget Brød oc Vjn fra dem / (oc) der til med fyrretive Seckel Sølf / oc ders Svenne hafde faret med Vold ofver Folcket: Men jeg giorde icke saa / for Guds fryctis skyld. 16 Der til med færdede jeg ocsaa paa denne Muuris Arbeyde / oc vi kiøbte ingen Aggre : oc alle mine Tienere motte komme djd tilholde / til Arbeydet. 17 Der til med vare oc af Jøderne oc de Øfverste / hundrede oc halftredesindstive Mænd / oc de vare komne til mig fra Hedningene / som ere her omkring os / ofver mit Bord. 18 Oc det som blev tilred til een Dag / var en Oxe / sex udvalde Faar / oc Fugle som blefve ridde til mig / oc inden hver tiende Dag / af alle slags Vjn ofverflødig: Dog ofver dette søgte jeg icke Landsfogedens Kraft / Thi Trældommen var svaar paa dette Folck. 19 Min Gud tænck paa mig til det beste / efter alt det som jeg hafver giort ved dette Folck. |