Nehemiæ 9 1 IX. Capitel. OC paa den fierde oc tivende Dag i denne Maaned / komme Jsraels Børn tilsammen / med Faste oc med Sæcke oc Jord paa dem / 2 Oc Jsraels Sød adskilde sig / fra alle fremmede Børn / oc de traadde fræm / oc giorde Bekiendelse for eders Synder oc deres Fædres misgierninger. 3 Thi efterad de vare opstandne paa ders sted / da læste de i HErrens deres Guds Lovbog fire Gange om Dagen / oc de bekiende fire gange / oc tilbade for HErren ders Gud. 4 Oc der stood op paa Leviternes Trappe / Jesua / oc Bani / Kadmiel / Gebania / Buni / Serebia / Bani / Chenani / oc de raabte med stoor Røst til HErren deres Gud. 5 Oc de Leviter / Jesua / oc Kadmiel / Bani / Hasabenia / Serebia / Hodia / Sebana / Pethahia / sagde Staar op / lofver HErren eders Gud / fra ævig tjd til ævig tjd : Oc mand lofve din Herligheds Nafn / som er ophøyet ofver ald Velsignelse oc Lof. 6 Du est den HErren / du alleene / du hafver giort Himmelen (ja) alle Himmelens Himle / oc ald deres Hær / Jorden oc alt det som der er paa / Hafvet oc alt det som der er i oc du giør alle disse ting lefvende : oc Himmelens Hær tilbeder dig. 7 Du HErre est den Gud som udvalde Abram oc førde hannem ud fra Ur i Caldæren / oc kaldede hans nafn Abram / 8 Oc du fandst hans Hierte trofast for dig / oc du giorde en Pact med hannem / ad gifve hans Sæd de Cananiters / Hethiters / Amoriters / oc Pheresters / oc Jebusiters / oc Girgasiters Land / oc du hafver holdet dine Ord / Thi du est refærdig. 9 Oc du skalt vore Fædres Ælendighed i Ægypten: oc hørde deres Raab hos det røde Haf / 10 Oc du giorde Tegn oc underlige Gierninger paa Pharao oc pa alle hans Svenne / oc paa alt Folcket i hans Land / Thi du vidste ad de hafde handlet hofmodeligen mod dem: oc du giorde dig til et Nafn som paa denne dag. 11 Oc du aldskilde Hafvet for dem / ad de ginge midt igiennem Hafvet paa det tørre: oc du kaste deres Følgere ned i Dybet / lige som Steene i mæctige Vand. 12 Oc du lidde dem om Dagen ved en Skystøtte / ad liuse dem Veyen som de skulde drage paa. 13 Oc du komst ned ofver Sinai Bierg / oc talde med dem af Himmelen / oc du gafst dem rictige Ræt / oc sande Love / gode Skick oc Biud. 14 Oc du kundgiorde dem din hellige Sabbath / oc bød dem Biud / oc Skicke oc Love / ved Mose din Tienere. 15 Oc du gafft dem Brød af Himmelen / i ders Hunger / oc udførte dem Vand af en Klippe / i ders Tørst ;: oc sagde til dem / ad de skulde gaae ind ad indtage Landet til Arf / ofver hvilcket du opløfte din Haand / du gifve dem (det.) 16 Men de oc vore Fædre blefve hofmodige oc hardnackede / oc de lydde icke dine Bud : 17 Ja de vilde icke høre (dem/) oc de tænckte icke paa dine underlige Ting / som du giorde med dem / men de blefve haardnackede / oc kaste et Hofvet op / ad vende sig tilbage igien til ders Trældom / i deres Gienstridighed : Men du est Forladelsens Gud / Naadig oc Barmhiertighed / Langmodighed / oc meget miskundelig / oc frlodst dem icke. 18 Enddog ad de giorde sig en støbt Kalf / oc sagde : Det er din Gud / som opførde dig af Ægypten / oc giorde stoore Bespottelser : 19 Dog forlodst du dem icke i Ørcken / efter din stoore Barmhiertighed : Den Skystøtte vigede icke fra dem om Dagen / ad lede dem paa Veyen / oc ey heller Jldstøtten om Natten / ad opliuse dem paa Veyen som de skulde drage paa. 20 Oc du gafst dem din gode Aand / ad undervjse dem : oc du vendte icke dit Manna fra deres Munde / oc du gafst dem Vand i deres Tørst. 21 Saa fødde du dem i fyretive Aar i ørcken / ad dem fattedis intet : ders Klæder blefve icke gamle / oc deres Fødder hofnede icke. 22 Oc du gafst dem Kongeriger oc Folckene / oc deelede dem her oc der / oc de eyede Sihols Land / oc Kongens Land i Hesbon / oc Ogs Land / Kongens i Basan. 23 Oc du formeerede deres Børn / ligesom Stierne paa Himmelen / oc du førde dem til det Land / som du hafde tilsagt deres Fædre / ad de skulde drage der ind / ad indtage det til Arf. 24 Oc Børnene droge djd / oc indtoge Landet / oc de nedtryckte Cananiterne / Landsens Jndbyggere / for dem / oc gafst dem i deres Hænder / oc deres Konger oc Folcket i Landet / ad de giorde med dem efter ders villie. 25 Oc de indtroge faste Stæder / oc et fæt Land / oc eyede Huus fulde af allehonde Guds / udgugne Brønde / Vjngaarde oc Oliegaarde / oc Træer / af hvilcke mand æder ofverflødigen : Oc de aade / oc blefve mætte oc feede / oc lefvede i Vellyst ved din stoore Godhed. 26 Men de blefve ulydige oc gienstridige mod dig / oc kaste din Lov bag dem / oc ihielsloge dine Propheter / som baare Vidnisbyrd for dem / ad vende dem om til dig / oc de giorde stoore bespottelser. 27 Derfor gafst du dem i deres Fienders Hænder / oc de tvingede dem : Men der de raabte til dig ideres Bedrøfvelsis tjd / hørde du dem af Himmelen / oc ved din stoore Barmhiertighed gafst du dem Frelsere / hvilcke frelse dem af ders Fienders Haand. 28 Men der de komme til Rolighed / vende de om / ad giøre ont for dit Ansict: Saa forlodst du dem i ders Fienders Haand / ad de regnerede ofver dem. Naar de da omvendte sig / oc raabte til dig / da hørde du af Himmelen / oc reddede dem efter din stoore Barmhiertighed / mange tjder: 29 Oc du lodst vidne for dem / ad vende dem til din Lov : Men de vare hofmodige / oc lydde icke dine Bud / oc syndede mod din Ræt / (hvilcket et Menniske skal giøre / oc lefve der ved/) Oc blefve haardnackede / oc lydde icke. 30 Dog du holt det ud mange Aar ofver dem / oc lodst vidne for dem med din Aand / ved dine Prophpeter / Men de toge det icke til Ørne / derfor gafst du dem i Folckenes Hænder i Landene. 31 Men efter din stoore Barmhiertighed giorde du dem icke plat til intet / eller forlodst dem / Thi du est en naadig oc barmhiertig Gud. 32 Du vor Gud / du stoore Gud mæctig oc forfærdelig / du som holder Pcten oc Barmhiertigheden act icke ringe / ald den Møye / som hafver ramt paa os / vore Konger / vore Frster / oc fore Præster / oc fore Propheter / oc vore Fædre / oc dit gandske Folck / fra Kongens af Assyrine tjd / indtil denne Dag : 33 Dog du est retfærdig i alt det som er kommet ofver os / Thi du giorde ræt / men vi giorde ugudeligen. 34 Oc vore Konger / vore Fyrster / vore Præster / oc vore Fædrde / Hafve icke giort efter din Lov / oc icke heller actet dine Bud oc dine Vidnesbyrd / som du lodst vidne for dem. 35 Thi de tiente dig icke i ders Kongerige / oc i dit megle gode / som du gafst dem / oc i det vjde oc feede Land / som du gafst for deres Ansict : oc du vendte dem icke fra ders onde jdrætte. 36 See / vi ere Tienere i Dag : ja det Land som du gafft vore Fædre / ad æde Fruct der af / oc det gode der af / See/ der ere vi Tienere udi. 37 Oc Indkommen der blef formeeret for Kongerne / hvilcke du sætte ofver os / for vore Synders skyld / oc de regnede ofver vore Ljf oc vore Diur / efter ders villie / oc vi (ere) i stoor Nød. 38 Oc i alt dette giøre vi en tro Pact / oc skrifve den : oc til besegling ( ere ofverværendes) vore Fyrster / vore Leviter / vore Præster. |