Salomons Ordsprock 14 1 XIV. Cap. HVer af de vjse Qvinder bygger sit Huus : Men en Daarlig skal bryde det ned med sine Hænder. 2 Den som vandrer i sin Oprictighed / hand frycter HErren : men den som vjger af sine Veye / hand foracter hannem. 3 J Daarens Mund er Hofmods Kiæp : Men de Vjses Læber skulle forvare dem. 4 Der som ingen Øxen er / der er krubben reen : Men ved Øxens Kraft / er megetn Indkomme. 5 Et trofast Vidne liuver icke : men et falskt Vidne taler dristige Løgn. 6 Spotteren søger vjsdom / oc den findes icke : Men for den Vittige er Kundskab læt 7 Gack langt fra en daarlig Mand / Thi du skalt icke finde der Kundskabs Læber / 8 Det er den Klogis Vjsdom / ad hand acter paa sin Vey : men Svig er Daares Gieckelighed. 9 En hver af Daarer skal besmycke sin Last : Men iblandt de Oprictige er Godtviflighed . 10 Et Hierte kiender sin Siæls Bitterhed : oc en Fremmede skal icke menge sig der udi dens Glædskab. 11 Du ugudeliges Huus skal udflettis : men de Oprictiges Bolig skal blomstris. 12 Der er en Vey som fiunis ræt for en Mand : men det sidste der af er Døødsens Vey. 13 Hiertet skal oc / i det det leer / hafve Smerte oc det sidste af den Glæde er Bedrøfvelse. 14 Den som hafver et fravent Hierte / skal mættis af sine Veye / men en god Mand (vjger) fra hannem. 15 En Simpel troer alting : men en Klog mercker paa sin Gang. 16 En Vjs frycter / oc vjger fra ont : men en Daare far igiennem / oc er dristig. 17 En som er hastig / skal giøre Daarlighed / men en underfundig Mand skal hadis. 18 De Vanvittige arve Daarlighed men de Kloge skulle krune sig med Forstand. 19 De Onde ere bøyede for de Gode / Oc de ugudelige hos en Rætvjsis Port. 20 En Fattig hadis oc af sin Næste / men de som elske en Rjg / ere mange. 21 Hvor som forsmaar sin Næste / hand synder : men den som forbarmer sig ofver de Spagfærdige / hand er salig. 22 Skulde de icke fare vild som betracte Ont : men de som optæncke Got / dem skal vederfaris Miskundhed et Troskaf. 23 Hvor mand arbeyder / der er Baade : man hvor mand bruger mange ord / der kommer det alleeniste til Fattigdom 24 De Vjses Rune er deres Rjgdom : Men Narres Daarlighed blifver Daarlighed. 25 Et trofast Vidne redder Sjæle : men Svig skal udblæde Løgn 26 J HErrens Fryct er en tryg Styrcke / oc hans Børn skulle beskærmes 27 HErrens Fryct er Lifsens Kilde / ad mand kand vige fra Døødsens Snarer 28 Det er en Konges ære / ad hand hafver meget Folck : men hvor lidet Folck er / det er enHErres forstyrrelse. 29 Hvo som er langmodig / er meget villig : den som er hastig / hand ophefver Daarskab 30 Et sunt Hierte er Legomets Ljs : men Afvind er Røde i beenene. 31 Hvo som fortrycker den Arme / hand forhaaner den som giorde haunem / men hvo som forbarmer sig ofver den Fattige / hand ærer hannem. 32 Den ugudelige skal udrifvis i sinn Ondskab : men den Rætvjse er træstig i sin Døød. 33 Vjsdom skal hvile i den vittiges Hierte ; men det / som er i Daarer / skal blifve kiendt. 34 Rætferdighed skal ophøye et Folck : men Synd er en ynckelig TIng iblandt Folck . 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Svend : Men den som beskæmmer (hannem/) blifver hand vred paa. |