Salomons Ordsprock 22 1 XXII. Cap. ET (got) Nafn er kosteligere end stor Rjgdom / god Gunst er bedre end Sølf oc end Gudl. 2 En Rjg oc en Arm møtte hver andre : HErren giorde dem alle. 3 Den Kloge seer ulycke / oc skiuler sig : men de Vanvittige gaae hen ofver / oc blifve straffedes : 4 Spagferdigheds Løn er HErrens Fryct / Rjgdom / oc Ære / oc Lifvet 5 Torne (oc) Snarer (ere) paa den Fortrædeligis Vey : (men) den som bevarer sit ljf / skal vjge langt fra dem. 6 Undervjs den Unge / efter hans Veys Leylighed : oc naar hand blifver gammel / skal hand icke vjge der fra. 7 Den Rjge regerer ofver Fattige : oc den som tager til Laans / er den Mands Svend som udlaaner 8 Hvo som faar uret / hand skal høste Sorg : oc hans Hastighed Rjs skal faa Ende. 9 Den som hafver et godt Øye / skal velsignis thi hand gaf den Nødtærftige Brød. 10 Drik Spotteren ud / saa gaar Trætten bort / oc Rjf oc Forhaanelse skal aflade. 11 Hvo som elsker et reent hierte / hans Læbe er yndelige / hans Ven er Kongen. 12 HErrens Øyne bevare Kundskab : hand omkaster den Fortrædeligis Ord. 13 Den Lade sagde : Der er en Løve der ude: Jeg motte dræbis midt paa gaderne. 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Graf hvo HErren er vred paa / hand skal falde der udi. 15 Daarlighed er sammenbunden i den Ungis Hierte : Tuctens Rjs skal drifve den langt fra hannem. 16 Hvo som udsuer den Arme / ad formeere sig / (oc) gifver den Rjge / hand skal vist (komme) til Fattigdom. 17 Bøy dit Øre / oc hør de Vjses Ord. Oc holt dit Hierte til min Forstand. 18 Thi den skal være nydelig i din Bug / om du holder derved : De skulle vel lyckes tilsammen paa dine Læbe. 19 Ad dit Haab skal være i HErren / Jeg hafver lært dig det i Dag / oc merck du (det,) 20 Hafver jeg icke forskrefvit dig fuldkommelige Ting / med Raab oc Forstand? 21 Ad lære dig Sandhed Tale Vjshed / ad du kand føre den / sandheds Tale tilbage / som udsende dig. 22 Røfv icke den Fattige / fordi hand er fattig : Oc underryck icke den Elendige i porten. 23 Thi HErren skal udføre deres Sag / Oc hand skal berøfve deres Siæl / som berifve dem. 24 Haf like Selskaf med en hastig Mand : Oc kom icke til en vredactig Mand. 25 Ad du ey / maa skee / skulde leere hans Stjer / Oc faa en Stricke til din Siæl. 26 Vær icke blat dem som sætte deres Haand ud / blant dem som borge for Gield : 27 Om du hafver teke ad betale med / hvi skulde hand da tage din seng bort under dig 28 Sæt icke tilbage de gamle Landemercke / som dine Forfædre hafde giort. 29 Seer du en Mand flittig i sin Gierning / hand kand stillis for Konger : hand kand icke stillis for de uÆdle. |