Salomons Ordsprock 23 1 XXIII. Cap. NAar du sidder ad æde med en HErre / saa merck flittigt hvad du hafver for dig. 2 Oc sæt en Knjf i din Strube / om du elst i Lyste. 3 Ynske dig icke hans velsmagende Mad : thi det er falsk Brød. 4 giør dig icke umage ad blifver rjg : hold op fra din Vittighed. 5 Skulde du lade dine Øyne skue til det / som icke blifve ved: thi det skal visseligen giøre sig vinger / som en ørn der fluer til Himmelen. 6 Æd icke Brød hos en afvinds fuld / oc ynske dig icke hans gode Mad; 7 Thi lige som hand skatter dig i sit Hierte / saa er det hand skal sige til dig : Æd oc drick / men hans Hierte er icke med dig. 8 Din Mund fuld som du hafver ædit / den skalt du udspy / Oc du skalt forderfve dine skiøne Ord. 9 Tal icke for Daarens Øren : Thi hand foracter din Talis Klogskab 10 Sæt icke tilbage det gamle Landmercke : Oc gack icke paa de Faderløses Agger. 11 Thi deres Løsere er mæctig : hand skal udføre deres Sag imod dig. 12 Lad dit Hierte komme til Tuct : Oc dine Ørne til Forstands Tale 13 Lad icke af ad tucte den unge : Thi der som du slar hannem med Rjset / da døøer hand icke der af. 14 Du skalt sla hannem med Rjset / oc udfrj hans Siæl fra Helfvede. 15 Min Søn / der som dit Hierte er vjst / da skal mit Hierte glæde sig / ja jeg (self.) 16 Oc mine Nyre skulle fryde sig / naar dine læbe tale oprictige Ting. 17 Dit Hierte skal icke være nidkier mod Synderne : men (holde sig) hver Dag i HErrens Fryct. 18 Thi / sandelig / der er noget her efter ad forvente:) oc dit Haab skal icke afhuggis 19 Hør du min Søn / oc blif vjs : Oc styr dit Hierte paa Veyen. 20 Vær icke iblandt Vjndranckere / blant Kiødfraadsere for sig : 21 Thi en Dranckere oc en Fraadsere skal blifve arm : Oc Søfn skal giøre / ad en bær refne Klæder. 22 Lyd din Fader ad / som aflede dig : oc forsmaa icke din Moder / naar hun blifver gammel. 23 Kiøb Vjsdom oc Tuct / oc Vittighed. 24 Den Rætferdigis Fader skal stoorligen fryde sig : den som afler en vjs (Søn) skal oc glædis ved hannem 25 Lad din Fader oc din Moder glædis : oc lad hende fryde sig som født sig. 26 Min Søn / gif mig dit Hierte : Oc lad dine Øyne bevare vel mine Veye. 27 Thi en Hoor er en dyb graf : oc en fremmed (Qvinde) en snefor Brønd. 28 Ja hun ligger paa luur / som efter Rof : oc giør end flere fortrædeligere iblandt Menniske. 29 Hvem vederfaris Vee? Hvem Fattigdom? Hvem Trætte? Hvem Knur? Hvem Saar uden Sag? Hvem røde Øyne? 30 Dem som blifve længe hos Vjn : som komme ad søge efter det som iskenckis. 31 See icke til vjn / naar den er saa rød / naar den staar saa skøn i Beggeret / oc flunis ad vil handle ræt. 32 I det sidste der af skal den bjde som en Slange / Oc stinge som en Basilisk. 33 Dine Øyne skulle (saa) see fremmede (Qvinder:) oc dit Hierte tale vrange Ting 34 Oc du skalt blifve som en der ligger midt i Hafvet / Oc som den der sofver ofven paa Masken. 35 De slo mig (skalt du sige) det giorde mig icke ont / de stødte mig / jeg fant det icke : Naar skal jeg opvogne ? skalt jeg giøre det meere? Jeg skal søge den endnu. |