Salomons Ordsprock 26 1 XXVI. Cap. LJge som Sneen om Sommeren / oc Regnen om Høsten / saa beqvemmer icke heller Daaren Ære 2 Ligesom en Spurre ferdis hen / som en Svale sluer / saa kommer icke Vande paa nogen uden Sag 3 En Svøbe hør til Hiften / oc en Tømme til Asenen / oc er Rjs til Daarers Ryg. 4 Du skalt icke svare en Daare efter hans Daarlighed at du icke / maa skee / skalt ocsaa blifver hemmelig. 5 (Men) svar (saa) til en Daare / efter hans daarlighed / ad hand icke / maa skee / skulde tycke sig ad være vjs. 6 Hand afhugger (sig) begge Fødder / (oc) den som sender Bud ved en Daare / tricker Harm . 7 Tag Beenen op paa den Lamme : saa er et ordsprock i Daarens mund. 8 Som den der vil binde en Steen i en Steenslynge / er den der gifver en Daare Ære 9 Som en Torn der opstiiger i den Drucknis Haand / er et Ordsprock i Daarers Mund. 10 En Mæctig giør alle Smerte / oc baade lønner en Daare / oc lønner Ofvertrædere. 11 Ligesom en hund vender sig til det hand udspyde: saa er Daaren som tager igen paa sin Daarlig. 12 (Naar) du hafver feit en Mand / som lader sig tycke ad være vjs : da er der meere Haab til en Daare end til hannem. 13 Den Lade sagde / der er en ung Løve paa Veyen / en Løve paa Gaderne. 14 Som en Dør kand vendis paa sin Hengsle / saa vender oc en Lad sig paa sin Seng. 15 Den Lade skiuler sin Haand under Armen / det blifver hannem tungt / ad løfte den til sin mund igien. 16 En Lad holder sig ad være vjsere / end siu som svare fornufteligen. 17 Som den der grjber Hunden ved Øret / er den der gaar hen / oc beblander sig i en sag der kommer hannem icke ved. 18 Som en Galen der udkaster Gnister / skiuder Pjle / oc døødelige Stud / 19 Saa tør den Mand der besviger sin Næste / oc siger / skiemter jeg icke. 20 Naar Træ er borte / da maa Jld udslyckis : oc naar en bagvaskere eer borte / da stillis trætte. 21 Lige som Kul høre til Gløder / oc Træ til Jld : så kommer en trætactig Mand til at optænde Kjf. 22 En Bagvaskeris ord ere saa slette / oc dde fare hen ned i Lifet. 23 Som et ofverglafseret Skaar med Sølfskum / ere gloende Læbe oc et ont Hierte. 24 En Fiende kand holde sig fremmed der ved / ved sine Læber : men inden i sig døller hand Svig. 25 Naar hand giør sin Røst nydelig / saa tro icke paa hannem: thi der er siu Vederstyggeligheder i hans Hierte 26 (Hves) Had der hafver skiult sig som en Ørcke / hans Ondskaf skal blifve aabenbarit i Meenighed. 27 Hvo som grafver en Graf / hand skal falde der udi / Oc hvo som opvelter en Steen / den skal komme tilbage paa hannem. 28 En falsk Tunge skal hade dem som hafver forderfvet : Oc en sød Mund skal giøre det / ad andre omstødis. |