Salomons Ordsprock 30 1 XXX Cap. ACur Jake Søns Ord; Denne Ertract sagde Manden til Jthiel / ja til Jthiel oc Vchal. 2 Ja jeg er vanvittigere end nogen : oc jeg hafver icke menneskelig forstand. 3 Oc jeg hafver icke lert Vjsdom / icke heller kiendt de Helliges Forstand. Hvo foer op til Himmelen / oc foer ned? Hvo sanckede Vær i sine Næfver? Hvo bant Vandet i et Klæde? Hvo hafver skickit alle Verdens Ender? Hvad er hans Nafn? Om du kand vide det. 4 Alt Guds Ord er reenst / det er en Skiold som dem som forlade sig paa hannem. 5 Leg inte : til hans Ord / ad hand skalicke / maa skee / straffe dig / Oc du findis løgnactig. 6 Jeg beder tvendehaande af dig : dem vilt du icke vegre mig / før jeg døør. 7 Lad Forfængelighed oc Løgn være langt fra mig / Gif mig icke Armod eller Rjgdom : (Men) udbyt til mig mit beskickede Brød". 8 Jeg motte ellers / maa skee Mættis / oc liuge 9 oc sige / Hvo er HErren? Eller om jeg maa skee / blef arm / jeg da motte stiæle / oc forgribe mig paa min Guds Nafn. 10 Fortale icke en Svend for hans HErre / ad hand icke / maa skee / bander dig / oc du skulde bære skyld. 11 Der er en Art / som bander sin Fader / Oc icke velsigner sin Moder. 12 En Art / som lader sig tycke ad være reen / oc er dog icke tron af sit Skarn. 13 En Art som bær sine Øyne høyt / oc løfter sine Øyenbryner høje op. 14 En Art / hves Tænder ere Sverd / hves Kiendtænder ere Knifve / ad fortære de Elendige af Landet / Oc de Arme fra Folck. 15 Engelen hafver to Døttre / Bær hid / bær hid : Disse tre Ting kunde icke mættes : ja fire sige icke / (Det er) nock. 16 Helfvede / oc en Qvindis tillucke Moder / Jorden som icke blifver mæt af Vand : Oc Jlden siger icke / (Det er ) nock. 17 Et Øye som bespotter Fader oc forsmaar ad lyde Moder / Det skulle Rafue udhacke ved Bæcken / oc ungerne skulle æde det. 18 Disse tre Ting ere mig forunderlige / ja der er ere fire ting til / dem veed jeg icke / 19 Ørnenes Vey i Himmelen / Hugormens Vey paa en Klippe / et Sibs midt i Hafvet / oc en Mands Vey til en Pige. 20 Saa er en Hoerkonis Vey : Hun ood oc strøg sinmund / oc sagde / Jeg hafver icke giort uræt. 21 Et Land røris for trende Ting / ja for fire / som det icke kan raale. 22 For en Svend / naar hand maa regnere : Oc en Daare / naar hand blifver mæt af brød. 23 For en uhellig Qvinde / naar hun blifver gifft : Oc en Pige / naar hun blifver sin Hustruis Arfving. 24 Disse fire ere smaa Ting paa Jorden : dog ere de vjse / ja hafve lert Vjsdom. 25 Myrerne ere et skrøbeligt Selskab / alligevel beskickelse de bered Jøde om Sommeren : 26 Oc Caninene ere t skrøbeligt Selskab / den sætte de deres Huus i Klippen. 27 Græsshopperne hafve ingen Konge : alligevel drage de alle ud i Hoobe Tall. 28 Ederkoppen arbeyder med Hænder / oc er paa en Kongis Sal. 29 Disse tre Ting hafve en skøn Sang : ja fire ere der som gaa vel. 30 Løven mæctig iblant Diurene / oc vil icke vende sig for nogen. 31 En (Hest) som er anbunden om Lenderne / eller en Buck. Oc en Konge som ingen tør sætte sig op imod. 32 Hafver du handlit daarligen / der du ophøyede dig / oc hafver du ont i sinde / (da leg) Haand paa Mund. Thi den som kiender Meld / hand faar Smør der udaf / Oc hvo som synder Næset hart / hand faar Blod der ud af / Oc hvo der drifver Vrede / Hand faar Trætte derudaf. |