Salomons Ordsprock 8 1 VIII. MOn icke Vjsdom raabe Oc Kloghed lade sig høre? 2 Ofven paa de høye Stææder hos Veyen / paa de Stæder hos Stiernerne slaar hen. 3 Ved Porten for i staden / der som mand indgaar ad Døren skal han udraabe (der.) 4 Til eder / I Mænd / vil jeg raabe / oc min Røst (skal komme) til Menniskens Børn. 5 I Vanvittige mercker Vjsdom / oc I Daarer tager til Hierte / 6 Hører / thi jeg vil tale det som førsteligt er / oc obne mine læber til Oprictighed. 7 Thi Min Mund skal tale Sandhed: Oc ugudelighed skal være en vederstyggelighed for mine Læber. 8 Ad min Munds Tale er ræt / der er intet vragt elle falsk i dem. 9 De ere alle rætte for den Vitige / Oc oprictige for dem / som finde Forstand 10 Anammer min Tuct oc icke Sølf / oc Forstand / frem for udvalt Guld. 11 Thi Vjsdom er bedre end Perler / oc alle de Ting mand hafver Lyst til / kunde icke lignes verden. 12 Jeg / Vjsdom / boer hos Klogskab / oc jeg finder paa forstandige Tanker 13 HErrens Fryct er ad hade ont / Hoffærdighed / oc Stolthed / oc en ond Vey : oc jeg hader den vanartige Mund. 14 Baade Raad oc det Rætte hører mig til : Jeg er Forstand / mig hører Mact til. 15 Ved mig skulle Konger regnere / oc Raads HErrerne skicke Rætferdighed. 16 Ved mig skulle Førster hafve deres Førstedom / oc de Ypperlige / ja alle Dommere paa Jorden. 17 Jeg vil elske dem mig elske / oc de mig søge tilljge / skulle finde mig. 18 Vjsdom oc Ære (ere) hos mig /varaktigt Gods oc Rætferdighed. 19 Min Fruct er bedre end opgrafvet Gud / oc end klart Gud : Oc min Indkomme er bedre end udvalt Sølf. 20 Jeg vil føre (Folck) paa Rætferdighed Stj : ja midt paa Rættens Stj : 21 Ad jeg kand lade dem arfve / som elske mig / det som er bestandigt : oc jeg vil fylde deres Liggendefæ. 22 HErren hafde mig i sin Veyes Begyndelse / end da / før end hand giorde noget. 23 Jeg er indsæt af Ævighed / fra første / fra Jordens Begyndelse. 24 Jeg er født der Afgrundene vare icke til / da icke vare Kilder / (eller) de steder / som hafve meget Vand / 25 Hand hafde icke endda giort Jorden / eller Gader / 26 eller det ypperste i Jorderjgis megen Stof 27 Der hand beridde Himlene / da (var) jeg der : der hand afcirklede ofven ofver Afgrunden. 28 Der hand befæstede Skyerne ofven til / der hand befæste Afgrunds Kilder. 29 Der hand sætte Hafvet sig Maal / oc ad Vandene skulle icke gaa ofver hans befalning : der hand lagde Jordens Grundvold : 30 Da var jeg hos hannem som den der opfostris / oc var (hans) megen Lyst hver Dag : som spillede altjd for hannem : 31 Som spillede paa hans Jords Kreds; oc min megen Lyst var med Menniskens Børn. 32 Oc nu / Børn / hører mig : thi salige er de som holde mine Veye. 33 Hører Tuct : oc blifver vjse / oc lader den icke fare 34 Saligt er det Menniske som lyder mig / ad faage dagligen for mine Dørre / ad vocte paa mine Dørs Stolper. 35 Thi hvor mig finder / hand finder Lifvet / oc hand skal bekomme Behagelighed af HErren. 36 Men hvilcken der synder imod mig / hand skader sin Siæl : Alle som mig hade / elskte Døøden. |