Salomons Pædikere 11 1 XI. Cap. KAst dit Brød ofen paa Vandet : thi du skalt finde ddet længe ( der efter.) 2 Deel ud iblant Olie : Thi du kand icke vide hvad ulycke der skalt skee paa Jorden. 3 Naar Skyerne ere fulde / da udgyde de Regn paa Jorden : Oc naar et Træ falder mod Synden / eller mod Norden / paa hvilcken Sted Træet falder der skal det blifve. 4 Hvo som acter paa vær / hand skal icke faae : Oc hvo der seer til Skyerne / hand skal icke høste. 5 Ligesom du icke veedst hvad Værens Vey er / oc hvorledis Been / blifve beridde i en Stugliges Ljf : saa kand du icke vide Guds Gierning / som skal giøre det allesammen. 6 Saa din Sæd aarle / oc lad din haand icke hvile om Aftenen : Thi du veedst icke / enten dette eller det skal blifve ræt til / eller om de baade skulle lyckes / som eet. 7 Liuset er vel søt / oc det er Øyne lysleligt ad see Solen. 8 Men endog et Menniske lefver mange Aar / oc glæder sig i dem alle / saa tæncker hand dog paa de mørke Dage / thi de ere mange / (etI alt det der vederfaris / er Forfængelighed. 9 Saa glæd dig (ickun) du unge Person i din ungdom / oc lad dit Hierte være glad i din ungdoms Dage / oc vandre paa dit Hiertis veye / oc efter dine Øynes siun / Veed dog / ad for altid dette skal Gud føre dig til domen. 10 Saa bortvend Vrede fra dit Hierte / oc lad Ondskab fare fra dit lif / thi Barndom oc ungdom er Forfængelighed. |