Salomons Pædikere 12 1 XII. Cap. OC tænck paa din Skabere i din Ungdoms Dage / meden de onde Dage icke endnu monne komme / oc aarene tilkomme / om hvilcke du skalt sige / Jeg hafver icke lyst til dem. 2 Meden Solen Liuset oc Maanen oc Stiernerne icke endnu blifve mørcke / ey heller Skyerne komme efter Regnen. 3 Paa den Dag som Vocterne i Huuset skulle befve / oc Møllerne skulle holde opp / for de ere blefne saa : oc hine som see igiennem Vindverne / blifve mørcke. 4 Oc begge dørre paa Gaden skulle luckes / naar Røst i Møllen blifver ringe / oc mand opstaar naar Fuglen siunger / oc alle Sangens Døttre ville bucke sig 5 Oc naar de skulle frycte dem for det Høye / oc der skal være Forfærdelse paa Veyen / oc Mandeltræet vil blomstris / oc Græsshoppen blifver svar / oc Begierlighedenf orgaar (thi mennisket far did / som hand blifver ævindelig / oc Græderne skulle gaae omkring paa Gaden) 6 J meden den Sølfsnor vil icke længre staa bj / oc den Guldstraale sønderbrydis / oc der sønderslaais Spand hos Kilden / oc Hiulet sønderbrydis hos Brønden. 7 Oc Støfven maa komme til Jorden / som den var før / Oc aanden maa komme til Gud igien / som gaf den. 8 Det er jdel Forfængelighed / sagde Prædickeren : det er altsammen Forfængelighed. 9 Oc ydermeere formedelst ad Prædickeren er blefven vjs lærde hand endnu Folcket Forstand / oc kom dem til ad mercke / oc randsagede / ja skickede mange Ordsprock. 10 Prædickeren søgte / ad finde behagelige Ord : oc det som er skrefvet / er ræt / ja Sandheds Ord. 11 De Vjses ord ere som Gadde oc som Søm der ere dybt indslagne /(af) Forsamlingenes Mestere / hvilcke ere gifne af den eeniste Hyrde. 12 Oc hvad ydermeere er / skalt du / min Søn / være paamint af dem / der er ingen Ende ad giøre mange Bøger / Oc megen Læssning er Lifs arbeyde. 13 Paa alt det som er hørt / er dette Endtalen / Fryct Gud oc holt hans Bud / Thi det bør hvert Menniske ad giøre. 14 Thi Gud skal føre hver Gierning faar Dom / med ald det som er skiult / enten (det er) got eller ont. Ende paa Prædickers Bog. |