Salomons Pædikere 2 1 II. Cap. JEg sagde i mit Hierte / Nu vel / Jeg vil prøfve dig ved Glæde / Derfor see du paa det gode : Men see det var oc Forfængelighed. 2 Jeg sagde til Ladder / Du est galen : oc til Glæde / Hvi gir du det? 3 Jeg randsagede i mit Hierte / ad frem drage mit Legome med Vjnen / (dog ledde jeg mit Hierte til Vjsdommen/) oc ad grjbe Daarlighed / indtil jeg kunde see / hvad Menniskenes børn best monne være / som de skulde giøre under Himmelen / i deres Lifs Dags tall. 4 Jeg giorde mine mæctige Gierninger / Jeg bygde mit Huus / Jeg plantede mig Vjngaarde. 5 Jeg gjorde mig Urtehafver oc Lystgaarde / oc plantede allehaande fructbare Træ derudi. 6 Jeg giorde mig Fiskevand / ad vande de grøne Træers Skov deraf. 7 Jeg fick svenne oc Tienistepiger / Jeg hafde hiemfødde Tiunde / jeg hafde ocsaa stor Rjgdom af Fæ oc Faar / meere end alle de som hafve været for mig i Jerusalem. 8 Jeg samlede mig ocsaa Sølf oc Guld / oc et synderligt Liggendefæ af Kongerne oc Landene. Jeg skickede mig Sangere oc Sangersker / oc Menniskens vellyst / (først) en Pige som var tagen til bytte / oc (siden) fleeere. 9 Oc jeg blev mæctig / oc tog til / ofver alle dem som hafde været for mig i Jerusalem : Ja min vjsdom stod med mig. 10 Oc alt hvad mine Øyne begierede / tog jeg icke fra dem : Jeg nectede mit Hierte ingen Glæde / thi mit Hierte hafde Glæde af alt mit Arbeyde / oc det var min Deel af alt mit Arbeyde. 11 Da saa jeg til alle mine Gierninger / som mine Hænder hafde giort / oc til den Arbeyde som jeg arbeydende hafde giort / Oc see / det var alt Forfængelighed oc Aandens Fortærelse / oc der var ingen Fordeel under Solen. 12 Der efter vende jeg mig om ad see Vjsdom / oc Galenskab oc Daarlighed / (Thi hvorledis (skal) er Menniske / som skal komme efter Kongen / (giøre) det samme / som allerede er giort?) 13 Da saa jeg / ad Vjdsom gaar ofver Daarlighed / som Liuset gaar ofver Mørcket / 14 Den Vjsis Øyne ere i hans Hofved / Men Daaren gaar i Mørcket : oc jeg merckte endda / ad det gaar den eene som det gaar dem alle. 15 Da tænckte jeg i mit hierte / efterdi ad det gaar Daaren / ligesom det gaar oc mig : hvis hafver jeg da vilde værit vjs meere end (andre?) Da tænckte jeg i mit Hierte / ad saadant er oc Forfængelighed. 16 Thi hvercken en Vjs eller en Daaris Ihukkeolse skal være ævindelig : efterdi alle Ting blifver forglemt i de tilkommende Dage / oc hvorlunde skal den Vjse døø / lige som Daaren? 17 Derfor hadede jeg lifvet / thi det behagede mig icke som skeer under Solen / Thi det er alt Forfængelighed oc Aandens Fortærelse. 18 Oc mig fortræd alt mit Arbeyde / som jeg hafde arbeydit under Solen : ad jeg skulde lade det til et Menniske / som skulde være efter mig / 19 Thi hvo veed / om hand skal blifve vjs eller en Daare : Oc hand skal dog regiere i alt mit Arbeyde / som jeg hafver arbeydit oc værit vis udi under Solen? Det er oc Forfængelihged. 20 Derfor vende jeg mig / ad mit Hierte skulde aflade af alt Arbeyde / som jeg arbeydede under Solen. 21 Thi der er et Menniske hves Arbeyde skeer med Vjsdom / oc med Forstand oc med Oprictighed : Dog alligevel maa hand gifve en anden sin Deel som intet hafver arbeydet der udi : Det er oc Forfængelighed oc en stoor ulycke. 22 Hvad faar dog Mennisken af alt sit Arbeyde oc sit Hiertis Møye / som hand arbeyder med under Solen? 23 Thi alle hans Dage ere Sorg / oc hans Handel er Gremmelse : Ja hans Hierte hafde icke Rolighed om Natten : det samme er ocsaa Forfængelihged. 24 Er det da icke mennisket got / ad hand æder oc dricker / oc giør hans Siæl til gode i sit Arbeyde : Men det samme saa jeg oc / ad det kommer af Guds Haand. 25 (Thi hvo kand æde / oc hvo kand finde det / meere end jeg?) 26 Thi det Menniske som hannem behager / gifver hand Vjsdom / et Frstand er Glæde : Men Synderen gifver hans Bestilling / ad sancke oc ad samle / til ad gifve den som velbehagis for Gud : Det er ocsaa Forfængelighed oc Aandens Fortærelse. |