Salomons Pædikere 3 1 III. Cap. ALting hafver en bestemt Tid : Oc alt det som mand hafver Lyst til / under Himmelen / hafver sin Tjd. 2 Der er Tjd ad fødis / oc Tjd ad døø : Tjd ad plante / oc Tjd ad oprycke det som plantet er. 3 Tid ad ihelsla / oc Tjd ad læge : Tjd ad nedbryde / oc tjd ad opbygge. 4 Tjd ad græde / oc Tjd ad lee : Tjd ad hyle / oc Tjd ad danze. 5 Tjd ad bortkaste Steen / oc Tjd ad sancke Steen : Tjd ad tage i Fafn / oc Tjd ad holde sig langt fra ad tage i Fafn. 6 Tjd ad søge / oc Tjd ad tabe : Tjd ad forsvare / oc Tjd bortkaste . 7 Tjd ad sønderrifve / oc tjd ad sy tilsammen : Tjd ad tie / oc tjd ad tale. 8 tjd ad elske / oc Tjd ad hade : Tjd til krig / oc Tjd til Fred. 9 Hvad Fordeel hafver hand som giør noget / af det hand arbeyder? 10 Jeg hafver seet den Handel / som Gud hafver gifvit Menniskenes Børn / ad de plage sig der med / 11 Hand giorde alting smuck i sin Tjd : Oc hand lagde Verden i deres Hierte / dog saa / ad et Menniske icke skal finde paa den Gierning som Gud hafver giort / fra første oc indtil Ende. 12 Jeg merckte / ad der er inte bedre for dem end ad være glad / oc giøre sig godt i sit Lefnet. 13 Ja oc ad et hvert Menniske æder oc dricker / oc giør sig got i alt sit Arbeyde : det er en Guds Gafve. 14 Jeg merckte ad alt det som Gud giør / det skal blifve ævindelig / mand kand intet legge der til / oc mand kand intet tage der fra : Oc Gud giør det / ad de skulle frycte for hannem 15 Det som er / det er endnu / Oc det som skal skee / det hafver nu værit : oc Gud søger det som fordretvit er. 16 Oc jeg saa dermeere under Slen Dommens sted / der var ugudelighed : oc Rætferdigheds sted / der var ugudelighed. 17 Da ænckte jeg i mit Hierte / Gud skal dømme den Rætferdige oc den ugudelige : Thi der er Tjd til alt det mand hafver Lyst til / oc til all Gierning. 18 Jeg sagde i mit Hierte om Menniskens Børns Handel / ad Gud skulde rense dem / oc ad de skulde see / ad de ere som andre Diur / ja de for sig. 19 Thi hvad som hendis Menniskens Børn / det hendis oc andre Diur / oc eens hendis dem (begge:) Som de døe / saa døer oc disse / oc de hafde alle eens Aand / oc Mennisket hafver intet meere end et andet Diur : Thi det er all Forfængelighed. 20 De fare alle til een Sted : de blefve alle af Støf / oc de kommer alle til Støf icke igien. 21 Hvo veed / om Menniskens Børns Aand den far høyt hen op / oc andre Diurs Aand den far ned under Jorden? 22 Oc jeg saa det / ad der er intet bedre / end ad et Menniske er glad i sine Gierninger / Thi det er hans Deel : Thi hvo vil lade hannem komme / ad see paa det / som skal blifve efter hannem. |