Salomons Pædikere 4 1 IV. Cap. DErefter vende jeg mig / oc saa alle de undertryckelser som skee under Solen : Oc see / der var deres Graad som var undertryckte / oc der var ingen som trøstede dem : Oc der gick Kraft af deres haab / som undertryckte dem / tvert imod hafde de ingens om trøstede dem. 2 Da lofvede jeg de Døøde / som var allerede døøde / meere end de lefvende / som endnu ere lefvende. 3 Ja den hafver bedre end de baade / som icke endnu hafver værit til / som icke saa den onde Gierning der giøris under Solen. 4 Fremdelis saa at jeg alt Arbeyde oc all Skickelighed i det som giøris / ad den eene hades af den anden : det er ocsaa Forfængelighed / oc Aandens Fortærelse. 5 Daaren legger sine Hænder sammen / oc æder sit eget Kiød. 6 En haandfuld med Rolighed er bedre / end baade Næfvene fulde med Møje oc Aandens Fortærelse. 7 Oc jeg vende mig / oc saa Forfængelighed under Solen. 8 Der er en Enlig oc icke self anden / oc hafver hvercken Søn eller Broder dog er der ingen Ende paa hans Arbeybe / oc hand Øye kand icke mæctis af Rjgdom / Oc (hand siger icke) hvem arbeyder jeg dog til / oc lader min Siæl fattis her den skulde hafve got af? det er ocså Forfængelighed / oc der er en ond Handel. 9 Saa er jo bedre to end een : thi de nyde dog deres Arbeyde vel / 10 Thi der som den ene falder / da kand (den anden) ophielpe sin Skaalbroder : men vee den som er allene / naar hand falder / da er der ingen anden ad hielpe hannem op. 11 Oc naar to ligge tilsammen / værme de sig : men hvorledeis kand een allene blifve varm? 12 Oc om een vilde ofverfalde hannem / kunde to slaa imod hannem i oc en tredobbelt Traa / drages icke lætteligen sønder. 13 Bedre er et fattigt ungt Barn som er vjst / end en gammel Konge / som er en Daare / som veed icke endnu ad lade sig paaminde. 14 Thi der er tilforn een udkommen af Fængsel til ad regnere / der er ocsaa een født i sit Kongerjge / som er blefven arm / 15 Jeg saa / alle de som lefve som vandre under Solen hed den ung. / den anden som skulde slaa i hans sted. 16 Der var icke ende for alt det Folck / for alt det som var for dem : ja de som kommer efter / skulle icke glædes i hannem : Thi det er ocsaa Forfængelighed oc Aandens Bedrøfvelse. 17 Forvar din Fod / naar du vilt gaa til Guds Huus / oc holt dig nærmere til ad høre / end en Daare til ad giøre Offer thi de kiende icke ad de giøre ont. |