Salomons Pædikere 5 1 V. Cap. VÆr icke snar med din Mund / oc lad dit Hierte icke haste ad tale noget for Gud : Thi Gud er i Himmelen / oc du paa Jorden / derforlad dine Ord være saa : 2 Thi hvor der er megen handel / der komme Drømme : oc hvor mange Ord ere / der hører mand en Daare. 3 Naar du lofver Gud et Løfte / saa tøfv icke ad betale det : thi hand hafver ingen Behagelighed til Daarer : Hvad du lofver / det holt. 4 Det er bedre ad du intet lofver / end ad du lofver / oc holder det icke. 5 Tilsted icke din Mund / ad komme dit Kiød til at synde / oc sig icke for Engelens / ad det er en Forseelse : Hvi skulde Gud fortørnis for din Røst / oc adsprede all din Hænders Gierning? 6 Thi ligesom hvor mange Drømmere ere / der er oc Forfængelighed / saa oc i mange Ord : men fryct Gud. 7 Seer du / ad den Fattige giøris uræt / oc ad ræt oc Rætferdighed bortrifvis i Landet / da forundre dig icke paa den Handen / thi der er en Høy / som vocter ofver den Høye / oc (der ere end) Høyre ofver dem. 8 Jordens Rytte actis for alle Ting / en Konge self blifver betient af Aggeren. 9 Hvo der elsker Penninge / hand kand icke mætis af Penninge / oc hvo der hafver Villie til meget / faar intet Gafn der af : det er ocsaa Forfængelighed. 10 Hvor godset blifver meget / der ere oc mange som det æde / hvad gafner det da dem som det eje / uden ad deres Øyne see der paa? 11 Hvor der arbeyder / hannem er søfnen sød / hvad heller hand æder lidet eller meget . men den Rjgis rættelse lader hannem icke sofve. 12 Det er en ond Plage / som jeg saa under Solen : ad Rjgdom bevaris / sine HErrer til deres egen stade. 13 Eller Rjgdom self forkommis i onde maade : Oc om hand end aflede en Søn / da blifver der intet i hans Haand. 14 Lige som hand udkom nøgen af sin Moders Lif / saa skal hand fore bort igien / som hand kom : oc hand skal intet tage med sig af sit Arbeyde som hand kand tage i sin Haand. 15 Derfor er det ocsaa en sorgefuld ulycke i alle maade / som hand kom / saa skal hand fare : Oc hvad hielper det hannem da / ad hand hafver arbeydit i vejret. 16 Ad hand motte æde i Mørce alle sine Dage : baade med stoor harm / oc sin Sorg oc Gremmelse. 17 See / saa hafver jeg feit for got ad være / ad det er smuct ad æde oc dricke / oc giøre sig til gode i alt sit Arbeyde / som nogen arbeyder under Solen / i sine Lifs Dages tall / som Gud hafver gifvit hannem: thi det er hans deel. 18 Oc hvilcket Menniske som Gud hafver gifvit Rjgdom oc Gods / oc hand gifver hannem Mact / ad æde der af / oc ad tage sin Deel / oc ad glæde sig sit Arbeyde / det er en Guds Gafve. 19 Thi hand skal icke tæncke meget paa sine Lifs Dage : efterdi Gud svarer (hannem) : hans Hierris Glæde. |