Salomons Pædikere 9 1 IX. Cap. SAndelig alt dette hafver jeg lagt paa mit Hierte / ad jeg klarlig kunde vide det alle sammen / ad de Rætferdige oc Vjse / oc deres gierninger ere i Guds Haand : dog kiender intet Menniske hvercken Kierlighed eller Had / ad det alt sammen som er for hannem. 2 Alting (vederfarer dim) som alle (andre:) det hender eens den Rætferdige oc den Ugudelige / den Gode oc Reene / som den ureene : Oc den som offrer : Som den Gode lider / saa lider en Syndere : Den som foerer / som den der frycter for Eed. 3 Dette er ont / blant alt det som skeer under Solen / ad det gaar dem alle med / oc ad Menniskens Børns Hierte er ocsaa fuld af Ondskab / oc ad Galenskaber ere i deres Hierre / saa længe belefve: Oc der efter (mu de fare) til de Døøde. 4 Thi hvo er den som kand holdis synderlig for andre For alle dem som lefve / er der Haab? (Thi en lefvendis Hund er bedre end Løven som er døød.) 5 Fordi ad de lefvende vide ad de skulle døø Men de Døøde vide intet : oc de hafde ingen Løn meere : Men deres Jhukommelse er forglemt 6 Ja baade deres Kierlighed oc deres Had / oc deres Afvind er allerede forgangen : Oc de hafve ingen Deel meere i (denne) Verden / i alt det som skeer under Solen. 7 (Saa) gack / æd dit Brød med Glæde / oc drick din Vjn med et got Mod : Thi Gud hafver allerede Lyst til din Gierning. 8 Lad dine Klæder altjd være hvide : oc lad Olie icke fattis paa ditt Hofved. 9 See til du blifver med en Hustru / som du hafver kier / alle dine Forfængelighed Lifs dage / som Gud hafver gifvit dig under Solen / alle dine Forfængeligheds dage: Thi det er din Deel i dette Lif / oc dit Arbeyde / som du arbeyder under Solen. 10 Alt det som kommer for dine hænder ad giøre / det giør med din Styrcke : Thi der er hvercken Gierning / eller Fornuftighed / eller Forstand / eller Vjsdom i Grafven / hvor den farer hen. 11 Jeg vende mig / oc saa under Solen / ad løbet slaar icke i de Lettes mact / er ey heller Brød de Vjses Mact / oc ey heller Vjsdom i de vjttiges Mact / er ey heller Gunst : de Frstandiges Mact / men Tjd oc leyligt een henvjs dem alle. 12 Ad oc Mennisket icke veed sin Tjd / som Fiskene der fange med skadeligt Garn / oc som Fuglene der fanges med Snaren : som de / saa blifve de Menneiskene Børn besnærede i den onde Tjd / eftersom den falder hasteligen ofver dem. 13 Jeg hafver oc seeit denne Vjsdom under Solen / oc den fiuntis stoor for mig. 14 (Der var) en liden Stad / oc føye Folck i den : Oc der kom en mæctig Konge / oc belagde den / oc bygde store Bulvercke om den. 15 Oc mand fand der udi en fattig vjs Mand / hvilcke reddede Stagden med sin vjsdoomen intet Menniske tænckte paa samme fattige Mand. 16 Da dagde jeg / Vjsdom er bedre end Styrcke / dog blev den Fattiges Vjsdom foractit / oc hans Ord blefve icke hørde. 17 De Vjses Ord høris i Stilhed / meere end den hans Skrig / som regierer ofver Daarer. 18 Bedre end Vjsdom end Krjgsvaaben : men en Syndere kand forderfve meget got. |