S. Pauli Epistle / til De Romere 1 1 S. Pauli Epistel til de Romere. I.Capitel. PAulus / JEsu Christi tienere / kaldit Apostel / fraskildt til Guds Euangelium / 2 (Hvilcket hand tilforn hafde lofvit / ved sine Propheter / i de hellige Skrifter/) 3 Om sin Søn / (som blef fød af Davids Sæd efter Kiødet / 4 Somklarligen blef bevjst ad være Guds Søn i kraft efter helligheds Aand / af Dødes Opstandelse) JEsu Christo vor HErre: 5 Ved hvilcken vi sige Naade oc Apostels Embede / til Troens Lydighed / iblandt alle Hedninge / for hans Nafn: 6 Iblant hvilcke j oc ere kaldede af JEsu Christo. 7 (Til) alle dem som ere i Rom / Guds Elskelig / kaldede Hellige. Naade (være med) eder / oc Fred / Faderen Gud vor Fader / oc (den) HErre JEsu Christo. 8 Først saa tacker jeg min Gud / ved JEsum Christum / for eder alle / Ad eders Tro forkyndis i den gandske Verden. 9 Thi Gud er mit vidne / hvilcken jeg tiener i min Aand / udi hans Søns Euangelio / hvorledis jeg uden afladelse tæncker paa eder : 10 Ydmygeligen begrendis altid i mine Bøner / om jeg endnu en gang motte faa Lycke paa Reysen / ad komme til eder. 11 Thi jeg mig forlengis efter / ad see eder / ad jeg kan deele nogen Aandelig naadens Gafve med eder / ad j kunde styrckes / 12 Det er / ad jeg kunde blifve trøsted med iblandt eder / formedelst den som er i os paa begge sider / baade eders oc mjn Tro. 13 Men jeg vil icke dølle for eder / Brødre / ad jeg hafver ofte sæt mig for / ad komme til eder / (oc jeg hafver her indtil værit forhindred/) Ad jeg kunde hafve nogen Fruct end oc iblandt eder / lige som oc iblandt de andre hedninge. 14 Jeg er baade Græcker oc barbarer / baade Vjse oc Galne / en plictigTienere. 15 Saa er jeg redebon / saa megit som jeg muuligt er / ad prædicke Euangelium ocsaa for eder som (ere) i Rom. 16 Thi jeg skammer mig icke ved Christi Euangelium. Thi det er en Guds Kraft / til saliggiørelse / hver den som troor / baade Jøder besynderligen oc Græcker. 17 Thi Guds Retfærdighed obenbaris der udi / af Troen til Troen: Som skrevet er / Men den Retfærdige af Troen / hand skal lefve. 18 Thi Guds Vrede obenbaris af Himmelen / ofver all ugudelighed / oc de Menniskers uretfærdighed / som opholde Sandheden i uretfærdighed. 19 Thi der som mand kand vide om Gud er obenbarit i dem / Thi Gud hafver obenbarit dem (det.) 20 Thi hans usiundelige Ting / fra verdens Skabelse / naar de forstaaes af Gierningerne / da beskues de / (som ere) baade hans ævige Mact / oc guddom. Saa ad de hafve ingen undskyldning. 21 Thi enddog de kiende Gud / saa prjsede eller tackede de hannem dog icke som Gud: Men de ere blefne forfængelige i deres egne Tanker / oc deres uforstandige Hierte er formørcket. 22 Der de hulde sig vjse / ere de blefne Daarer. 23 Oc de hafve forvent den uforkrænckelige Guds Herlighed / til et forkrænckelige Menniskis / oc Fules / oc fireføttede Diurs oc Ormes Billedis lignelse. 24 Derfor hafver oc Gud gifvit dem hen i deres Hierters begæringer / til ureenhed / ad vanære deres egne Legomer iblandt dem self. 25 Hvilcke som forvende den Guds Sandhed til Løgn / oc ærede oc dyrckede Skabelsen ofver Skaberen / som er velsignet i Ævighed / Amen. 26 For den Sags skyld hafver Gud gifvit dem hen i skændelige lyste / Thi baade deres Qvinder forvende den Naturlige brug til den unaturlige: 27 Item difligeste oc Mændene / som forlode Qvindens naturlige brug / blefve optende i deres begæring til hver andre / (saa ad) Mænd / med Mænd / brugte denskam / oc singe deres vildfarelsis Løn ½som det burde sig / paa dem self. 28 Oc lige som de icke hulte for got / ad hafve Guds kundskab / (saa) gaf Gud dem hen i deres Sind / som duer intet / ad giøre de usømmelige Ting: 29 Opfylte med alle uretfærdighed / Horerj / Skalckhed / Gierighed / Ondskab : Fulde af Avind / Mord / Trætte / Svig / Forgiftighed / 30 Øretudere / Bagvaskere / Guds Foractere / Bespottere / Hofmodige / Ofverdaadige / Underfundige / Forældre ulydige / 31 Uforstandige / Troløse / Ukierlige / Uforligelige / Ubarmhiertige. 32 Hvilcke / enddog de bekiende Guds Retvjshed / (ad de som giøre saadanne Ting / ere skyldige ad døe/) saa giøre de dog det icke alleeniste / men hafve oc behagelighed med dem som det giøre. |