S. Pauli Epistle / til De Romere 10 1 X.Capitel. BRødre / mit Hiertis gode behag oc den ydmygelige Begierning / som (skeer af mig) til Gud / for Jsrael / er til Saliggiørelse / 2 Thi jeg vidner med dem / ad de hafve Guds nidkierhed / men icke med Forstand. 3 Thi det de kiende icke Guds Retfærdighed / oc tacte efter / ad oprette en egen Retfærdighed / da ere de icke den Guds Retfærdighed undergifne / 4 Thi Christus er Lovens ende / til Retfærdighed for hver den som troor. 5 Thi Moses beskrifver den Retfærdighed / som (er) af Loven / ad det Menniske som giør de Ting / skal lefve udi dem. 6 Men den Retfærdighed af Troen / siger saa / Sig icke i dit Hierte / Hvo vil fare op til Himmelen? Det er / ad hente Christum hjd ned / 7 Eller hvo vil fare need i dybet? Det er / ad hente Christum op fra Døde. 8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær / i din mund / oc i dit Hierte. Dette er det Troens Ord / som vi prædicke. 9 Thi dersom du faar bekiendt den HErre JEsum med din Mund / oc troit i dit Hierte / ad Gud opreiste hannem fra Døde / da blifver du salig. 10 Thi med Hiertet troor mand til Retfærdighed / men med Munden bekiender mand til Saliggiørelse. 11 Thi Skriften siger / hver den som troor paa hannem / skal icke beskæmmis. 12 Thi der er icke forskiel / enten paa en Jøde eller en Græcke / Thi den samme (er) alles HErre / Rjg til alle dem / som paakalde hannem. 13 Thi hver den / som paakalder HErrens Nafn / hand skal vorde salig. 14 Hvorledis skuldede da paakalde (den/) paa hvilcken de icke troede? Men hvorledis skulle de troe den / hvilcken de hafve icke hørt? Men hvorledis skulle de høre / uden (der er) een som prædicker? 15 Men hvorledis skulle de prædicke / om de blifve icke udsende? Lige som skrefvet staar / Hvor deylige ere deres Fødder / som forkynde Fred i Euangelio / de som forkynde de gode Ting i Euangelio. 16 Men de vare icke alle Euangelio lydige. Thi Esaias siger / HErre / Hvo hafver troit det vi hafve hørt? 17 Saa er Troen af Hørelsen: Men Hørelsen ved Guds Ord. 18 Men jeg siger / have de det icke hørt? Ja sandelig / deres Liud er udgangen ofver all Jorden / oc deres Ord til Jorderigs ender. 19 Men jeg siger / Mon Jsrael icke hafve kiend (det?) Først siger Moses / Jeg vil giøre eder nidkiere ofver dem som icke ere et Folck: Jeg vil fortærne eder ofver et uforstandigt Folck. 20 Men Esaias tør vouet / oc siger / jeg er funden af dem som mig icke søgte / Jeg er blefven obenbar for dem / som icke spurde efter mig. 21 Men hand siger til Jsrael / Jeg hafver udract mine Hænder den gandske dag / til et Folck / (som er) ulydigt oc imodsigendis. |