S. Pauli Epistle / til De Romere 12 1 XII.Capitel. DErfor formaner jeg eder / Brødre / ved Guds Barmhiertigheder / Ad j fremstille eders Legome / ad være et lefvendis / helligt / Gud velbehageligbt Offer / (som er) eders fornuftige Guds dyrckelse. 2 Oc blifver icke skickede lige med denne Verden / men blifver forvandlede i eders Sinds fornyelse / til ad j kunde prøfve / hvilcken der er den Guds gode / oc velbehagelige oc fuldkomne Villie. 3 Thi jeg siger / formedelst den Naade som mig er gifven / til hver som er iblandt eder / Ad hand skal icke hafve høyre meening / end som hand bør ad meene: Men ad hand skal meene til ad være ædrue / efter som Gud hafver uddeelt hver Troens maade. 4 Thi ad ligervjs som vi hafve mange Lemmer paa et Legome: Men alle Lemmer hafve icke den samme Gierning: 5 Lige saa ere vi mange eet Legome i Christo / Men naar hver actis besynderlig / ere vi hver andres Lemmer / 6 Men efterdi vi hafve adskillige Naadens Gafver / efter den Naade / som er gifven os. Enten (vi hafve) en Prophecie / (da lader os prophetere) efter Troens maade. 7 Eller en Tieniste / (da lader os blifve) i Tinisten: Eller om nogen lærer / (da vare sig) paa Lærdommen: 8 Eller formaner / paa Formanelsen: Den som gifver / (gifve sig) i eenfoldighed: Den som er en Forstandere / (vare der paa) med sljd: Den som giør Barmhiertighed (giøre sig den) med glæde. 9 Kierligheden være uden skrymt. Blifver de / som hade det onde / som henge fast ved det gode. 10 Som inderligen ere bevaagne til Broderlige Kierlighed imod hver andre. Som komme hver andre tilforn med Ærbødighed. 11 Værer icke lade / hvor flittighed udkræfvis. Som brænde i Aanden. Som j tiende HErren. 12 Ere glade i Haabet. Taalmodige i Trængslen. Varactige udi Bønnen. 13 Som tage sig de Helliges Nød annamme. Som laaane gierne Heerberge. 14 Velsigner dem som eder forfølge: Velsigner oc bander icke. 15 (I skulle) glæde eder med de Glade / oc græde med de Grædendes. 16 Værer de som hafve eet Sind imod hver andre. Som icke tracte efter de høye Ting / Men holder eder til de nedrige. Vorder icke kloge hos eder self. 17 Som icke betaler nogen ont med ont. Som hafve omsorg for det gode for alle Menniskers Aasiun. 18 Dersom det er muuligt / da hafver Fred med alle Menniske / saa meget som er i eders mact. 19 Hefner eder icke self / j Elskelige / men gifver Vreden rum / Thi der staar skrefvet / Hefnen hører mig til: Jeg vil betale / siger HErren. 20 Dersom din Fiende da hungrer / da gjf hannem Mad: Dersom hand tørster / da gjf hannem Dricke. Thi naar du det giør / da samler du Gløer paa hans Hofvit. 21 Ofvervindis icke af det onde: Men ofvervind det onde med det Gode. |