S. Pauli Epistle / til De Romere 2 1 II.Capitel. DErfor / O Menniske / kant du icke være undskyldt / ihvo du est / som dømmer. Thi i det du dømmer en anden / fordømmer du dig self / Thi du giør de samme Ting (du) som dømmer (andre.) 2 Men vi vide / ad Guds Dom er retfærdig ofver dem / som giøre saadanne Ting. 3 Men tæncker du dette / O Menniske / du som dømmer dem / der giøre saadanne Ting / oc giør de samme / ad du skalt undfly Guds Dom? 4 Eller foracter du hans Godheds / oc Taalmodigheds oc Langmodigheds Rjgdom? Oc veedst icke / ad Guds Godhed leder dig til Omvendelse. 5 Men efter din Haardhed oc ubodfærdighet Hierte / forsamler du dig self Vrede / paa Vredens / oc Guds obenbarelsis retfærdige Doms dag / 6 Hvilcken som skal betale hver efter dine Gierninger: 7 (Som er) Prjs oc Ære / oc en uforkrænckelighed / dem / som ved god Giernings Taalmodighed søge efter det ævige Ljf: 8 Men dem ½som ere kjfactige oc icke lyde Sandhed / men ofvertales af uretfærdighed / (dem skal vorde) ugunst oc vrede. 9 Trængsel oc Angift (skal være) ofver hvert Menniskis Siel som giør det onde / baaade en Jødis (besynderligen) oc Græckis. 10 Men Ære oc hæder / oc Fred (skal være) hver den som giør det gode / baade en Jøde besynderligen oc en Græcke. 11 Thi der er ingen Persoons anseelse hos Gud. 12 Thi hvilcke som heldst der hafve syndet uden Loven / de omkomme uden Loven: Oc hvilcke som heldst der hafve syndet i Loven / de skulle fordømmes ved Loven. ( 13 Thi icke Lovfens Hørere (ere) retfærdige for Gud / men Lovfens Giørere / skulle retfærdiggiøres. 14 Thi efter ad Hedninge / som icke hafve Loven / giøre af Naturen / Lovens Gierninger / da ere de samme / dog de icke hafve Loven / dem self en Lov: 15 Hvilcke som vise Lovens Gierning skrefven i deres Hierter / i det deres Samvittighed vidner med (dem/) oc Tancker / som skulle anklage eller oc undflyde (dem) iblant hver andre) 16 paa den dag naar Gud skal dømme Menniskenes skiulte Ting / efter mit Euangelium / ved JEsum Christum. 17 See / du kaldis med Tilhafn en Jøde / oc forlader dig tryggeligen paa Loven / oc roser dig i Gud / 18 Oc veedst (hans) Villie / oc efterdi du est undervjst af Loven / da prøfver du de adskillige Ting / 19 Oc holder dig self for ad være de Blindes Ledsagere / deres Lius / som ere i Mørcke / 20 De Daarliges Tuctemestere / de Eenfoldiges Lærere / som hafver den visse maade / paa Kundksab oc Sandhed i Loven. 20 Du derfor / som lærer en anden / lærer du dig icke self ? Du som prædicker / ad mand skal icke stiæle / stiæler du? 22 Du som siger / ad mand skal icke bedrifve Hoor / bedrifver du Hoor? Du som hafver bederstyggelighed til Afguder / ranner du det hellige? 23 Du som roser dig af Loven / vanærer du Gud / formedelst Lovens overtrædelse? 24 Thi ad for eders skyld bespottis Guds Nafn iblant Hedningene / lige som skrefvet staar. 25 Thi Omskærelsen er vel nyttelig / om du holder Loven: Menn est du Lovens Ofvertrædere / da er din Omstærelse blefven en Forhus. 26 Dersom da Forhuden bevarer Lovens rettigheder / Mon hans Forhud icke skal regnis til en Omskærelse? 27 Oc den Forhud som er af Naturen / oc fuldkommer Loven / skal dømme dig / som ved Bogstaven oc Omskærelsen / est Lovens Ofvertrædere. 28 Thi icke den (er en ræt Jøde) som er obenbarligen en Jøde / ey heller den (en ret omskærelse) som er obenbarligen (det er) i Kiød / en Omskærelse. 29 Men den som (er) i skiul (er) en Jøde / Oc Hiertens Omskærelse i Aand / icke i Bogstafven / hves roos icke er af Menniskene / men af Gud. |