S. Pauli Epistle / til De Romere 3 1 III.Capitel. Hvad er da Jødens Fordeel? Eller hvad gafner omskærelsen? 2 Meget (er det) i alle maade. Thi først / ad Guds synderlige Ord ere dem betroede : 3 Thi hvad (hielper det) om nogle vare vantroe? Mon deres Vantro skulle giøre Guds Tro til intet? 4 Det være langt fra. Gud maa blifve sandru / men hver Menniske en Løgnere: Lige som skrefvet staar / Ad du kand blifve retfærdiggiort i dine ord / oc ofvervinde / naar du dømmis. 5 Men dersom vor uretferdighed prjser Guds Retfærdighed / hvad ville vi sige? Mon Gud være uretferdig / ad hand fører Vreden ofver os? (Jeg taler saa efter Menniskelig vjs.) 6 Det være langt fa. Hvorledis skulle Gud ad dømme Verden? 7 Thi dersom Guds Sandhed er blefven ofverflødig til hans Ære / formedelst min Løgn / Hvi dømmis oc jeg endnu som en Syndere? 8 Oc icke (actis) (ligesom vi bespottis / oc som nogle siuge / ad vi skulde sige) ad vi ville gisre om / ad der kan komme got? Hves Fordømmelse er ret. 9 Hvad da? Hafve vi fordeel? Aldeelis ingen. Thi vi hafve før bevjst / ad baaade Jøder oc Græcker ere alle under synd. 10 ligesom oc skrefvit staar / Der er ingen retfærdig / icke end een: 11 Der er ingen forstandig / der er ingen som spør efter Gud. 12 Alle ere afvigede / de ere tilsammen blefne uduelige / Der er ingen som giør got / der er icke end een. 13 Deres Strube (er) en obnet Graf / med deres Tunge besvige de der er onde Slangers Forgift under deres Læbe. 14 Hves Mund er fuld af bander oc beeskhed: 15 Deres Fødder ere snare til ad udøse blod. 16 Der er fordærfvelse oc jammer i deres veye. 17 Oc de hafve icke kiendt Fredens Vey. 18 Der er icke Guds Fryct for deres Øyen. 19 Men vi vide / ad hvadsomheldst Loven siger / det siger den til dem / som ere under Loven : Paa det ad hver Mund skal tilstoppis / all Verden skal være skyldig for Gud. 20 Derfor kand intet menniske blifve retferdiggiort for hans Aasiun / af Lovens Gierninger. Thi ved Loven (kommer) syndsens bekiendelse. 21 Men nu er Guds Retfærdighed obenbaret uden Loven / som er vidnet om formedelst Loven oc Propheterne. 22 Ja / Guds Retfærdighed ved JEsu Christi Tro / til alle / oc ofver alle / som troe. Thi der er icke forskel. 23 Thi de hafve alle syndet / oc dem fattis Guds Ære: 24 Som blefve retfærdiggiorde uforskyldt af hans Naade / ved den Gienløsning / som (er) i Christo JEsu: 25 Hvilcken Gud hafver fremsat til en Naadestool / formedelst Troen i hans blod / til ad vise sin Retfærdighed / for de foregangne Synders Forladelse / 26 Udi Guds Taalmodighed / til ad vise sin Retfærdighed paa denne nærværendis tjd / ad hand maa være retfærdig / oc retfærdiggiørendis den (som er) af JEsu Tro. 27 Hvo er nu den roos? Den er udeluckt. Formedelst hvilcken Lov? Gierningers? Ney: Men formedelst Troens Lov. 28 Saa slutte vi nu fornufteliden / Ad Mennisket blifver retfærdiggiort / ved Troen / uden Lovens Gierninger. 29 Mon Gud være aleene Jødernes? Er hand icke oc Hedningers? 30 Efterdi Gud er een / som monne retfærdiggiør omskærelsen af Troen / oc Forhuden formedelst Troen. 31 Giøre vi da Loven til intet / formedelst Troen? Det være langtfra: Men vi stadfæste Loven. |