S. Pauli Epistle / til De Romere 4 1 IV.Capitel. HVad ville vi da sige / ad vor Fader Abraham hafver fundit efter Kiødet? 2 Thi dersom Abraham er retfærdiggiord af Gierninger / da hafver hand roos / men icke for Gud. 3 Thi hvad siger Skriften? Men Abraham troode Gud / oc det blef retnit hannem til Retfærdighed. 4 Men den som arbeider / hannem tilregnis icke hans Løn efter Naade / men gifvis) efter skyld: 5 Men den som icke arbeider / men troor paa den / som retfærdiggiør den ugudelige / tilregnis hans Tro til retfærdighed. 6 Sa som oc David siger / Ad Salighed og hører det menniske til / hvilcket Gud tilregner Retferdighed / uden Gerninger / (der hand siger/) 7 Salige ere de / hves Ofvertrædelser ere forladne / oc hves Synder ere ofverskiulte. Salig (er den) Mand / hvilcken Gud icke tilregner synd. 8 Hør da de Salighed til Omskærelsen (alleene) eller oc til Forhuden? Thi vi sige / ad Troen er Abraham regned til Retfærdighed. 9 Hvorledis er den da regned? Der hand var i Omskærelsen / eller i Forhuden? Icke i Omskærelsen / men i Forhuden. 10 Oc hand annammede omskærelsis Tegn / Troens retfærdigheds besegling / som var i Forhuden / saa ad hand skulde være alle deres Fader / som troe i Forhuden / ad retfærdighed skulde dem oc tilregnis: 11 Oc Omskærelsis Fader / icke alleeniste for dem / som ere af Omskærelsen / men ocsaa som dem / som gaae i vor Faders Abrahams Trois Fodspor / som (hand hafde) i Foruden. 12 Thi den Forjættelse til Abraham oc hans Sæd: Som er: Ad hand er Verdens Arfving / (skeede) icke formedelst Loven / men ved Troens Retfærdighed. 13 Thi (ere) de Arfvinge / som (ere) af Loven / da er Troen blefven forgiefvis / oc Forjettelsen er giort til intet. 14 Thi Loven giør vrede: Thi hvor som Loven icke er / der (er) ey heller Ofvertrædelse. 15 For den Sags skyld (sigis det ad være) af Troen / ad det kan være efter naade / saa ad Forjættelsen skal være fast / for den gandske Sæd: Icke alleniste for den / som er af Loven / men oc for den / som er af Abrahams Tro / hvilcken der er allis voris Fader. ( 16 Som skrefvet staar / Jeg hafver sat dig til mange Folckes Fader/) for den som hand troode / (det er) Gud / som lefvendis giør de Døde / oc kalder de Ting der icke ere / som de vare. 17 Hvilcken der troode uden haabet / i Haabet / ad hand skulde vorde mange Folckes Fader / efter det som sagt var / Saaledis skal din Sæd vorde. 18 Oc hand / som icke blef skrøbelig i Troen / actede icke sit egit Legome / som nu var dødet / efterdi hand var ngoet nær hundrede Aar gammel / oc Saræ dødede Ljf. 19 Saa tvilde hand icke paa Guds Forjættelse / formedelst Vantro: men hand blef styrcket i Troen / oc gaf Gud Ære / 20 Oc var fuldkommeligen vis paa / ad det som hand hafde lofvit / (det) var hand oc mæctig (til) ad giøre. 21 Hvorfor (det) blef oc regnet hannem til Retfærdighed. 22 Men det er icke skrefvet for hans skyld alleene / ad det er hannem tilregnet: 23 Men oc for vor skyld / hvilcke det skal tilregnis / i det vi troe paa den / der opreiste vor HErre JEsum fra Døde / 24 Men oc for vor skyld / hvilcke det skal tilregnis / i det vi troe paa den / der opreiste vor HErre JEsum fra Døde / 25 Hvilcken som er gifven der hen for vore Synder / oc er opreist for voris Retfærdiggiørelse. |